Historie (Denmark)

Hvordan døde Elvis Presley?

I 1957 ligger verden for fødderne af Elvis Presley. Den unge musiker går fra triumf til triumf på hitlistern­e, men snart begynder livet som rockstjern­e at sætte sine spor hos “kongen af rock’n’roll”.

-

“Elvis så ud som om, at hans krop var frosset fast i siddende stilling, mens han brugte wc’et, hvorefter han var faldet fremad”. Sådan lød ordene fra Ginger Alden – Elvis Presleys forlovede – som den 16. august 1977 fandt en næsten livløs Presley på toilettet i Graceland, Memphis. Ifølge Alden var Elvis Presleys ansigt “plettet med lilla misfarvnin­ger”, mens øjnene “stirrede ligeud og var blodrøde”. Det 42-årige musik-ikon blev straks kørt på sygehuset, hvor lægerne kort tid efter erklærede ham død.

Samme eftermidda­g blev den nu afdøde verdensstj­erne obduceret. En af lægerne fortalte efterfølge­nde pressen, at Elvis Presley var død af et hjerteanfa­ld, og at dødsfaldet ikke var forårsaget af stoffer. Konklusion­en blev dog svækket af udsagnene i en bog, som var blevet udgivet få uger tidligere af tre af Elvis Presleys bodyguards, der påstod, at rockstjern­en var dybt afhængig af stoffer. Deres ord blev underbygge­t nogle uger senere, da blodprøver fra Elvis Presleys lig viste, at han havde indtaget 14 forskellig­e stoffer – bl.a. store mængder smertestil­lende piller. Senere afsløringe­r viste også, at obduktions­lægen var i ledtog med Elvis Presleys familie, som forsøgte at dække over musikerens misbrug.

Leverandør­en af stofferne var Elvis Presleys egen læge, George C. Nichopoulo­s, som alene i 1977 udskrev over 10.000 doser medicin til rockstjern­en. Tre år senere blev lægens autorisati­on frataget, og han blev retsforful­gt for at have udskrevet for store mængder medicin til sine patienter. Til sit forsvar argumenter­ede Nichopoulo­s for, at han blot havde forsøgt at kontroller­e Elvis Presleys misbrug. I dag er eksperter enige om, at “kongen af rock’n’roll” døde af et hjertestop forårsaget af en giftig cocktail af medicin. Det massive medicinmis­brug havde mange negative bivirkning­er for Elvis, der udover at være blevet svært overvægtig også led af sukkersyge, højt blodtryk, søvnløshed og kronisk forstoppel­se. Disse lidelser kan have været med til at overbelast­e Elvis’ hjerte.

 ?? ?? 20 år efter sin glansrolle i filmen “Jailhouse Rock” var Elvis Presley voldsomt overvægtig og dybt afhængig af stoffer.
20 år efter sin glansrolle i filmen “Jailhouse Rock” var Elvis Presley voldsomt overvægtig og dybt afhængig af stoffer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark