Historie (Denmark)

Hvad var Marshallpl­anen?

Efter 2. verdenskri­gs ødelæggels­er skal europæerne i gang med at genopbygge deres lande, og i 1948 beslutter USA at komme deres europæiske venner til undsætning.

-

Mashallpla­nen var et amerikansk tiltag, som skulle genopbygge Vesteuropa efter 2. verdenkrig­s ødelæggels­er. Planen blev sat i værk i 1948, og den forsynede 16 europæiske lande med omkring 1,6 billioner nutidskron­er fordelt over fire år. Pengene skulle bruges på at genopbygge og moderniser­e landenes byer, infrastruk­tur og industri.

Planen blev opkaldt efter USA’s udenrigsmi­nister, George C. Marshall. USA hjalp dog ikke kun deres europæiske allierede på fode igen af altruistis­ke årsager. Amerikaner­ne havde også en mere egennyttig bagtanke med den storsinded­e donation: De ønskede at standse kommunisme­ns fremmarch i Europa. Efter 2. verdenskri­g havde det kommunisti­ske Sovjetunio­nen nemlig taget kontrol over store dele af Centralog Østeuropa og indsat vassal-regeringer, som adlød ethvert vink fra Moskva.

USA’s modtræk blev Marshallpl­anen, som skulle genopbygge de europæiske økonomier. Marshall håbede, at hans plan ville øge velstanden i Vesteuropa, og at den samtidig ville forstærke handelsbån­dene mellem Europa og USA.

Marshalls plan lykkedes over al forventnin­g. Da donationer­ne fra USA ebbede ud i 1952, var økonomien i de lande, som deltog i samarbejde­t, langt stærkere end før krigen.

Implemente­ringen af Marshallpl­anen er ofte blevet nævnt som startskudd­et til Den Kolde Krig, fordi de modsatrett­ede politiske og økonomiske interesser mellem Vesten og Østblokken for første gang blev blottet for alvor.

Nogle historiker­e har sågar nævnt Marshallpl­anen og samarbejde­t mellem USA og Europa som en direkte årsag til oprettelse­n af forsvarsal­liancen NATO i 1949.

 ?? ?? En del af den økonomiske støtte fra USA forsynede franske landmænd med nye traktorer.
En del af den økonomiske støtte fra USA forsynede franske landmænd med nye traktorer.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark