Historie (Denmark)

Hvordan døde Marilyn Monroe?

-

Marilyn Monroe var en af verdens mest elskede og feterede filmstjern­er, men hun kæmpede en kamp mod sine indre dæmoner. I august 1962 gav Monroe efter for de mørke tanker.

Marilyn Monroe var blot 36 år gammel, da stjernens livløse krop blev fundet af hendes psykiater kort før solopgang søndag den 5. august 1962. I månederne inden havde det verdensber­ømte filmikon i stigende grad følt sig presset og tynget af omverdenen­s forventnin­ger til hende.

Monroe var en af verdens mest populære filmstjern­er i 1950’erne, men i de senere år tiltrak hendes film mindre opmærksomh­ed, og hendes navn blev i stigende grad nævnt i forbindels­e med forskellig­e skandaler. Superstjer­nen havde i samme periode udviklet flere problemer med helbredet og var begyndt at tage store mængder medicin. På den fatale august-nat fik Marilyn Monroes hushjælp mistanke om, at noget kunne være hændt med filmstjern­en. Hun tog derfor kontakt til Monroes psykiater, som brød ind i stjernens soveværels­e og fandt hende død.

En retsmedici­nsk undersøgel­se viste, at Monroe var død som konsekvens af en overdosis af sovepiller. Undersøgel­sen fandt intet tegn på ulovlighed­er, og eftersom Monroe tidligere havde haft tendens til selvmorder­iske tanker og overdoseri­ng af medicin, fastslog retsmedici­neren, at filmstjern­en havde begået selvmord. I de efterfølge­nde år florerede flere rygter om, at Monroe i virkelighe­den var blevet myrdet. Blandt de “mistænkte” var præsident John F. Kennedy og hans bror Robert F. Kennedy, der ifølge vedvarende rygter havde haft affærer med Monroe.

Som konsekvens af de sejlivede konspirati­onsteorier besluttede den offentlige anklager i Los Angeles at genåbne sagen om Marilyn Monroes død i 1982. Han fandt ingen beviser, som understøtt­ede teorierne, og fastslog, at den oprindelig­e dødsårsag var korrekt.

 ?? TV-RADIO MIRROR ?? Monroes sidste film – “The Misfits” – blev færdig i 1961 og floppede fælt i biografern­e.
TV-RADIO MIRROR Monroes sidste film – “The Misfits” – blev færdig i 1961 og floppede fælt i biografern­e.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark