Pygmæ blev sat bag tremmer

Publikum var begejstrede, da Ota Benga blev vist frem i zoologisk have. 10 år senere skød den da 32-årige afrikaner sig i hjertet med en stjålen pistol.

Den 8. september 1906 stimlede usædvanligt mange gæster sammen foran abeburet i Bronx Zoo i New York. Årsagen var en congolesisk mbuti-pygmæ ved navn Ota Benga. Den 23-årige afrikaner underholdt bl.a. de mange tilskuere med sine evner udi bueskydning, men vakte også stor begejstring, når han gav sig til at brydes med orangutangen Dohong.

Ifølge avisen New York Times “protesterede kun et fåtal over synet af et menneske i bur sammen med aber”, og senere i samme artikel fastslog journalisten, at publikum under Bengas leg med aben havde “god mulighed for at studere deres ligheder. Deres hoveder ligner hinanden, og begge griner på samme måde, når noget behager dem”. Nogle stillede spørgsmålstegn ved Bengas oprindelse: “Er det et menneske?” spurgte en kvindelig tilskuer.

Flere af byens afro-amerikanske præster var til gengæld chokerede. “Vores race er undertrykt nok i forvejen, uden at man behøver at udstille en af os sammen med aberne”, protesterede pastor James H. Gordon, leder af et hjem for fattige børn.

Protesterne fik zoo- direktør William Hornaday til at lukke udstillingen.

Benga kunne de næste måneder færdes frit i haven, men blev ofte fulgt af en hujende menneskemængde.

I december 1906 blev han overladt til pastor Gordon, der fandt ham en plejefamilie i delstaten Virginia. Her fik han sine tilfilede tænder udjævnet, startede i skole og fik arbejde på en tobaksfabrik. Benga sparede sammen til at rejse hjem til Afrika, men da 1. verdenskrig brød ud, blev al passagerskibstrafik indstillet, og håbet om at vende hjem svandt.

20. marts 1916 bankede han de kunstige kroner af sine tænder, tændte et ceremonielt bål og skød sig selv gennem hjertet.

Spidse tænder vakte frygt

Bengas spidse tænder bidrog til amerikanernes syn på pygmæerne som vilde og brutale. En brochure for showet fortalte, at: “

De er grusomme og lader til at være styret af en impuls, der får dem til at frydes over ondskab”.