Hvem lavede den første 3D-spillefilm?
I 1922 fik filmen “The Power of Love” premiere i Los Angeles. Instruktøren troede, at hans film ville revolutionere filmverdenen, men publikum var langt fra klar til 3D-teknologien.
Den 27. september 1922 blev en broget flok af journalister og særligt indbudte gæster vidner til en historisk begivenhed på Ambassador Hotel Theater i Los Angeles, USA.
Mens de – iklædt et par særlige briller – stirrede op på det store, hvide lærred, åbenbarede historiens første 3D- spillefilm sig for øjnene af dem.
Stumfilmen “The Power of Love” var et pompøst kærlighedsdrama optaget vha. et kamera med to linser, som netop var blevet opfundet af filmens instruktør og producent, Harry K. Fairall.
Når biografgængerne bar de særlige 3D- briller, ville optagelserne fra de to linser skabe en illusion af dybde, hvilket fik filmen på lærredet til at virke tredimensionel.
Filmen var faktisk så avanceret, at biografgængerne selv kunne bestemme dens slutning ved at lukke enten det højre eller det venstre øje. På den måde afgjorde de, om filmen skulle have en lykkelig eller en tragisk slutning.
Trods de store nyopfindelser blev premieren i Los Angeles ingen større succes. Selvom filmen fik pæne anmeldelser i filmmagasinerne, ville ingen andre biografer vise den banebrydende film.
Året efter blev “The Power of Love” opkøbt af et distributionsselskab, der solgte filmen til de amerikanske biografer som en almindelig 2D-film med titlen “Forbidden Lover”.
Siden er begge udgaver af filmen gået tabt. Først tre årtier senere tog Hollywood for alvor 3D til sig, da gyserfilmen “Man in the Dark” fik premiere i april 1953.
Denne gang var biografgængerne vilde med teknologien, hvilket fik så godt som alle filmstudier til at producere 3D-film, og 1950’erne udviklede sig til 3D-filmenes guldalder.