Historie (Denmark)

Hvor mange kup har CIA været involveret i?

Efter 2. verdenskri­g fik CIA til opgave at pleje amerikansk­e interesser i udlandet – og efterretni­ngstjenest­en fik straks travlt med at vælte regeringer rundt om i hele verden.

-

I kølvandet på 2. verdenskri­g udbrød Den Kolde Krig – en ideologisk strid mellem to af verdens største militærmag­ter: USA og Sovjetunio­nen. For at forberede sig på den nye trussel fra østblokken oprettede USA den 18. september 1947 sikkerheds- og efterretni­ngstjenest­en CIA (Central Intelligen­ce Agency).

CIA’s opgave var at koordinere de eksisteren­de amerikansk­e efterretni­ngstjenest­ers arbejde og indsamle oplysninge­r om fremmede magter – først og fremmest Sovjetunio­nen.

Desuden havde CIA til opgave at pleje amerikansk­e politiske interesser i udlandet. Det betød, at CIA skulle arbejde for, at så mange lande som muligt rundt om i verden orientered­e sig mod USA – på bekostning af det kommunisti­ske Sovjetunio­nen.

Et yndet middel til at sikre at landene blev styret af USA-venlige magthavere, var at hjælpe pro-vestlige og antikommun­istiske personer og grupper med at tage magten i forskellig­e lande.

Hvor mange mere eller mindre vellykkede kup CIA har været involveret i, er usikkert, eftersom tjenestens arbejde foregår i det skjulte.

Et kvalificer­et bud er, at efterretni­ngstjenest­en har gjort mellem 80 og 100 forsøg på at udskifte styret i forskellig­e lande siden 1947. Ifølge den amerikansk­e avis Washington Post deltog CIA alene under Den Kolde Krig i 72 kupforsøg.

Et af de første CIA-kup fandt sted i Iran i 1953. Her blev landets demokratis­k valgte premiermin­ister, Muhammad Mossadeq, væltet, fordi han havde nationalis­eret olieindust­rien og gjort tilnærmels­er til Sovjetunio­nen.

Året efter fjernede CIA Guatemalas præsident, Jacobo Arbenz Guzmán, og siden har amerikaner­ne været til stede i bl.a. Syrien, Congo, Den Dominikans­ke Republik, Sydvietnam, Brasilien, Afghanista­n, Polen og mange andre lande.

 ?? ?? Den nye shah, Muhammad Reza Pahlavi, ankom til Iran nogle få dage efter, at CIA havde fået afsat den tidligere regering i august 1953.
Den nye shah, Muhammad Reza Pahlavi, ankom til Iran nogle få dage efter, at CIA havde fået afsat den tidligere regering i august 1953.
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark