Jesuitermunk blev mistænkt for fusk
En Venus- observatør tøvede så længe med at udsende sine data om passagen, at han blev mistænkt for at ville snyde med tallene.
I 1761 havde den ungarskfødte jesuitermunk Maximilian Hell observeret venuspassagen fra Wien, og i 1769 drog han – på invitation fra kongen af Danmark- Norge – Christian 7. – til den nordnorske ø Vardøya for at granske fænomenet derfra.
Med stor præcision registrerede Hell tidspunktet for Venus’ vandring, men af uransagelige årsager tøvede han med at offentliggøre sine data.
Astronomkolleger rykkede forgæves for Hells resultater, og snart spredte mistanken sig, at Hell holdt oplysningerne tilbage, fordi han ønskede at sammenligne sine egne tal med andres, før han publicerede dem.
Selv efter at det danske Videnskabernes Selskab havde trykt Hells observationer i 120 eksemplarer, forblev han under mistanke for at have fiflet med sine notater. Da Karl Ludvig Littrow, som var direktør for observatoriet i Wien, i 1835 analyserede Hells originale optegnelser, opdagede han da også en masse udstregninger og rettelser, som angiveligt var foretaget med en anden farve blæk.
Hells eftermæle lå i ruiner, men i 1883 tog den amerikanske astronom Simon Newcomb atter sagen op. Han granskede de gamle noter og opdagede, at Hell ganske rigtigt havde rettet i papirerne, men at det var sket, endnu inden blækket fra de første skriverier var tørt – oven i købet med samme pen. Hell var uretmæssigt blevet beskyldt for at være en svindler.
Problemet lå et helt andet sted, fastslog Newcomb. Littrow var farveblind. Han havde fejlagtigt antaget, at Hells noter var skrevet med to forskellige farver blæk, og ikke, som tilfældet var, blot to nuancer af samme blæk.