Historie (Denmark)

Soldat overlevede fald fra syv kilometers højde

Under 2. verdenskri­g krævede det held at overleve et bombetogt over tyskbesat område. En ung skytte ved navn Alan Magee havde rigeligt af det.

-

Mellem 1939 og 1945 mistede godt 100.000 allierede tropper livet under kampe i luftrummet over Europa. 24-årige Alan Magee fra New Jersey kunne let være blevet en af dem, hvis ikke amerikaner­en havde været så usandsynli­g heldig.

Den 3. januar 1943 befandt han sig ombord på en B-17 Flyvende Fæstning med kurs mod Saint-Nazaire i Frankrig. Her skulle amerikaner­ne bombe et tysk våbendepot. Magee var skytte og sad sammenkrøb­et i sin plexiglask­uppel under flyets bug, da B-17’eren pludselig blev ramt af antiluftsk­yts.

I hast kantede han sig ud af kuplen og kom op i flyets skrog, som var indhyllet i flammer. Den unge skytte ville tage faldskærm på, men opdagede nu, at granatspli­nter havde flået den i stykker. Da endnu en granat ramte flyet, mistede

Magee bevidsthed­en. I 6.700 meters højde gik flyet i spind – med Magee og to-tre tons bomber ombord. Gennem et hul i skroget må den bevidstløs­e skytte være blevet slynget ud. Den friske luft vækkede ham, og Magee indså til sin rædsel, at han befandt sig i frit fald.

“Kære Gud, lad mig ikke dø”, bad han, inden han atter besvimede.

Glastag afbødede faldet

Få øjeblikke senere genlød Saint-Nazaire af et kæmpe brag, da glastaget på byens banegård splintrede­s. Tililende opdagede en ung soldat, der hang oppe i tagspærene. Til deres overraskel­se var han stadig i live.

Magee blev hastet til en tysk garnisonsl­æge, der tog sig af ham. Amerikaner­ens højre arm var næsten skilt fra kroppen, han havde indre blødninger, var blevet ramt af 28 granatspli­nter og havde brækket adskillige knogler.

Med hjælp fra den tyske læge overlevede amerikaner­en, som tilbragte resten af krigen i fangenskab. Alan Magee døde først som 84-årig i 2003.

 ?? ?? Magee sad i sin plexigl askup da hans pel, fly blev ramt. Et glasta fransk g blev hans rednin g. Ud af de ni om bord andre -vedeoverle kun to.
Magee sad i sin plexigl askup da hans pel, fly blev ramt. Et glasta fransk g blev hans rednin g. Ud af de ni om bord andre -vedeoverle kun to.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark