Hvem var den kastrat-sanger?

Kvinder måtte ikke laengere synge i kirkekor, besluttede Vatikanet i 1500-tallet. Deres pladser blev indtaget af unge drenge, som havde fået fjernet deres dyrebareste kropsdel.

Da italienske Alessandro Moreschi lukkede sine øjne for sidste gang den 21. april 1922, indtog han en plads i historiebøgerne som verdens sidste kastrat-sanger.

Med ham døde en tradition, hvor unge drenges testikler i århundreder var blevet ofret, for at de kunne opnå en engleblid sangstemme.

Idéen om at forvandle drenge til sangfugle gennem kastration blev født i 1500-tallet, hvor Vatikanet forbød kvinder i kirkekoret.

De blev erstattet af maend, der havde fået fjernet testiklerne, inden de kom i puberteten, og dermed bevarede deres lyse drengestemmer. Uden testikler producerede deres kroppe nemlig ikke mandligt kønshormon.

Selvom kastration formelt var ulovligt, fik faenomenet i 1589 pavens blå stempel, da Sixtus 5. bekendtgjorde, at kastrat-sangere kunne få plads i

Peterskirkens kor.

I de efterfølgende århundreder lod tusinder af italienske foraeldre deres drenge kastrere i jagten på en eftertragtet karriere som sangere. Alene i årene omkring år 1700 fik ca. 4.000 drenge hvert år fjernet testiklerne.

Kastrater fik en plads i mange af de store kirkekor og senere også på opera-scenen – men kun de faerreste opnåede den rigdom og berømmelse, som de drømte om.

I stedet endte de fleste i et liv fyldt med smerte – bl.a. fordi fravaeret af mandligt kønshormon betød, at deres knogler blev ved med at vokse.

Kirkens forhold til kastraterne led et knaek i 1700-tallet, hvor kvindelige korsangere igen blev lukket ind i kirkerne. Det endelige punktum blev sat i 1878 af pave Leo 13., som forbød kirken at beskaeftige kastrater.