Atlanterhavserklaeringen

Fra den 9. til 12. august 1941 fandt krigens første topmøde sted – mellem den amerikanske praesident Franklin D. Roosevelt og Storbritanniens premierminister Winston Churchill. Det foregik på Newfoundland ud for Canadas kyst. Churchill ankom med et slagskib og Roosevelt med den amerikanske krydser Augusta, hvor de fleste møder blev holdt. I Placentia Bay kunne de to – ansigt til ansigt – diskutere krigen og omfanget af amerikansk bistand. Det var et følelsesmaessigt øjeblik for begge maend, men for Churchill var mødet saerligt vigtigt. Uden USA'S bistand var Storbritanniens militaere styrke ganske enkelt ikke stor nok til at besejre Aksemagterne. Allerede den første dag fortalte Roosevelt Churchill, at han ønskede, at de kom med en faelles erklaering om langsigtede politiske mål, som kunne offentliggøres.

Samme aften tog Churchill tilbage til sit skib og udarbejdede en erklaering i fem punkter.

Disse punkter blev kernen i et dokument, der senere blev kendt som Atlanterhavserklaeringen. Amerikanerne var interesserede i en åben efterkrigsøkonomi, mens Churchill ikke ville saette imperiets fremtidige økonomi på spil.

Han var irriteret ved tanken om, at Roosevelt kunne genere britiske interesser, og beskyldte ham for at forsøge at ødelaegge det britiske imperium. Til sidst blev de enige om en aftale i otte punkter. Begge parter forpligtede sig til et

efterkrigssamfund, hvor selvbestemmelse og frie valg var nøgleprincipperne. Aftalen indebar også en vag forpligtelse til åben adgang til verdens råvarer og fri trafik på havet. Et andet punkt omhandlede mindre anvendelse af magt for at løse konflikter. Principperne var blødt formuleret og forpligtede ingen af parterne. Erklaeringen blev offentliggjort den 14. august, og indholdet blev snart kendt over hele verden. I september underskrev alle de store alliancestater pagten i London, og den 1. januar 1942 underskrev 26 nationer Atlanterhavserklaeringen. Disse lande underskrev også De Forenede Nationererklaeringen, som var begyndelsen på det, der tre år senere blev FN. Det var ikke Roosevelts oprindelige plan, da USA ikke var i krig, men erklaeringen blev en samlet fremstilling af de allieredes mål med krigen. Disse principper blev grundlaget for ethvert forsøg på at skabe et varigt efterkrigssamfund med international retfaerdighed. Erklaeringen fik en helt anden modtagelse i Berlin og Moskva. Stalin brød sig ikke om tanken om, at Sovjetunionen skulle vaere forpligtet til at respektere andre landes suveraenitet eller frit valgte regeringer. Sovjetunionen sluttede sig dog til erklaeringen, men overholdt den aldrig. Efter krigen blev der ikke gjort forsøg på at beskytte mindre stater mod sovjetisk undertrykkelse, og der blev ikke afholdt frie valg før 1990. Berlin opfattede erklaeringen som en trussel. Hitler fortolkede den som en advarsel om, at USA ville gå ind i krigen, og var nu overbevist om, at landet var Tysklands fjende. Han mente, at erklaeringen blev udarbejdet af amerikanske og britiske jøder, og dagen efter meddelelsen beordrede han Himmler til at intensivere jødeforfølgelserne. I Hitlers forvraengede verdensbillede var Atlanterhavserklaeringen en krigserklaering fra verdens jøder mod det tyske folk.

»Allerede den første dag fortalte Roosevelt Churchill, at han ønskede, at de kom med en faelles erklaering om langsigtede politiske mål«

Repraesentanter for »De fem store« – USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Sovjetunionen – mødtes den 29. maj 1945 for at fortsaette de forhandlinger, der førte til hensigtserklaeringen om oprettelse af FN. Atlanterhavserklaeringen fra 1941 lagde...

Roosevelt byder Churchill velkommen om bord på USS Augusta. Han støttes af sin søn Elliot, fordi han var gangbesvaeret. Churchill overrakte et personligt brev fra kong George VI af England.

Churchill og Roosevelt tilbage i hjemlandene efter underskrivelsen af den historiske aftale om samarbejde mellem USA og Storbritannien.

Menneskeknogler fundet i kz-lejren Majdanek uden for Lublin i Polen af russiske styrker, som befriede lejren i 1944. Nogle haevder, at Hitlers raseri over Atlanterhavserklaeringen fremskyndede udryddelsen af jøderne.

Fanger i Buchenwald-koncentrationslejren i 1945. Atlanterhavserklaeringen og senere erklaeringen om De Forenede Nationer skulle skabe en ny demokratisk verdensorden, hvor sådanne grusomheder ikke skulle gentages.

Hitler og Himmler i samtale i 1941. Hitler betragtede Atlanterhavserklaeringen som en krigserklaering fra verdens jøder mod det tyske folk. Et par dage senere beordrede han Himmler til at starte en mere aktiv kampagne mod jøder i Sovjetunionen.

Vivien Leigh som Lady Hamilton i filmen »That Hamilton Woman« fra 1941. Dette var Churchills favoritfilm, og han menes at have set den igen og igen på vej til mødet med Roosevelt i Placentia Bay på Newfoundland, Canada.