Wann­see-kon­fe­ren­cen

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Den 20. ja­nu­ar 1942 hav­de ty­ske em­beds­ma­end og po­li­ti­che­fer mø­de med Re­in­hard Hey­drich i en stor vil­la på stran­den ved sø­en Wann­see, der lig­ger i en respek­ta­bel for­stad til Ber­lin. Hey­drich var le­der af den ty­ske re­ge­rings sik­ker­heds­ho­ved­kon­tor (RSHA), som var an­svar­lig for sik­ker­hed og over­våg­ning. Han blev for­melt ud­pe­get af Her­mann Göring den 31. juli 1941, og hans op­ga­ve var at fin­de »en en­de­lig løs­ning« på det jø­di­ske spørgs­mål. I mid­ten af juli 1941 in­de­bar det evaku­e­ring af jø­der til de ny­ero­bre­de om­rå­der i Øst­eu­ro­pa, men un­der Hey­dri­chs mø­de med em­beds­ma­en­de­ne ved Wann­see var be­gre­bet »evaku­e­ring« det sam­me som ud­ryd­del­se.

På mø­det den 20. ja­nu­ar pra­e­sen­te­re­de Hey­drich tal for den jø­di­ske be­folk­ning i Eu­ro­pa: over 11 mil­li­o­ner. Det­te tal blev be­reg­net af hans as­si­stent, Gesta­po-of­fi­cer Adolf Ei­ch­mann. Hey­drich hav­de af sin na­er­me­ste over­ord­ne­de, He­in­rich Him­m­ler, få­et til­la­del­se til at or­ga­ni­se­re mas­se­deporta­tion af al­le jø­der i Eu­ro­pa. Him­m­ler var le­der af SS og har helt sik­kert hand­let på Hit­lers veg­ne. Hvor­når Hit­ler helt pra­e­cist be­stil­te mas­se­mord på jø­de­r­ne i Eu­ro­pa, er ik­ke klart. De fle­ste hi­sto­ri­ke­re da­te­rer af­gø­rel­sen til novem­ber el­ler be­gyn­del­sen af de­cem­ber 1941, men drab på vis­se grup­per af jø­der i de ero­bre­de om­rå­der i Sov­je­tu­ni­o­nen be­gynd­te al­le­re­de i ju­ni 1941. I au­gust 1941 god­kend­te Hit­ler mord på jø­di­ske kvin­der og børn i Rusland, og i sep­tem­ber 1941 blev mand­li­ge jø­der i Ser­bi­en myr­det. Jø­de­r­ne i de tid­li­ge­re pol­ske om­rå­der af Wart­he­gau og Ga­li­ci­en blev ud­s­let­tet, og den 15. ok­to­ber 1941 star­te­de deporta­tio­nen af ty­ske jø­der mod øst. Be­slut­nin­gen om at ud­ryd­de jø­de­r­ne blev der­for ta­get i sid­ste halv­del af 1941. Wann­see-kon­fe­ren­cen var Hey­dri­chs chan­ce for at sam­le al­le trå­de­ne i den om­fat­ten­de plan for fol­ke­mord. For at gen­nem­fø­re den skul­le der etab­le­res spe­ci­al­byg­ge­de ud­ryd­del­ses­lej­re på be­sat polsk jord ved Chelm­no, So­bi­bor, Belzec, Tre­blinka, Mai­da­nek og Aus­chwitz-bir­ke­nau. I 1941 be­gynd­te op­fø­rel­sen af lej­re med ga­skam­re, hvor et stort an­tal of­re kun­ne dra­e­bes sam­ti­digt ved kulil­te­for­gift­ning el­ler – som i Aus­chwitz – med Zyklon B-gas. Den før­ste lejr med ga­skam­re blev ta­get i brug i marts 1942, men for­in­den var rundt reg­net 1,4 mil­li­o­ner jø­der al­le­re­de dra­ebt.

De fle­ste af dis­se blev dra­ebt i Sov­je­tu­ni­o­nen, hvor sa­er­li­ge grup­per, der fulg­te med trop­per­ne, myr­de­de jø­der, som ud­gjor­de en po­ten­ti­el trus­sel mod den ty­ske krigsind­sats. Him­m­ler var ban­ge for, at så­dan­ne »til­fa­el­di­ge drab« vil­le va­e­re for res­sour­ce­kra­e­ven­de, så i ste­det valg­te han ud­ryd­del­ses­lej­re­ne. Fra marts 1942 til ok­to­ber 1944 blev om­kring 3,7 mil­li­o­ner jø­der dra­ebt i dis­se lej­re. De fle­ste var fra Po­len, de bal­ti­ske lan­de og Tjek­kos­lo­vaki­et. Fol­ke­mor­det på Eu­ro­pas jø­der blev or­ga­ni­se­ret fra Ber­lin ef­ter de ty­ske le­de­res an­vis­nin­ger, men pla­ner­ne blev ud­ført med hja­elp fra man­ge ik­ke-ty­ske hånd­lan­ge­re. Ru­ma­e­ni­en hav­de en lang tra­di­tion for an­ti­se­mi­tis­me, og kri­gen mod Sov­je­tu­ni­o­nen blev brugt som en und­skyld­ning for at myr­de el­ler ud­vi­se et stort an­tal ru­ma­en­ske jø­der. I det syd­li­ge Ukrai­ne ud­før­te den ru­ma­en­ske in­va­sions­ha­er fol­ked­rab på den jø­di­ske be­folk­ning. I de bal­ti­ske lan­de og i Ukrai­ne mød­te de ty­ske in­va­sions­kra­ef­ter lo­ka­le mi­lit­ser og po­li­ti, der var vil­li­ge til at ja­ge og dra­e­be jø­der. Frem for alt modt­og ty­sker­ne hja­elp fra lo­ka­le sym­pa­ti­sø­rer og fa­sci­ster, som sam­le­de og depor­te­re­de jø­de­r­ne. Kun i Danmark blev na­e­sten al­le jø­der red­det, for­di de nå­e­de at flyg­te til Sve­ri­ge. Re­gi­met i Un­garn var i stand til at mod­stå kra­vet om deporta­tion ind­til 1944, da ty­ske styr­ker be­sat­te lan­det. Halv­de­len af Un­garns jø­der dø­de i Aus­chwitz-bir­ke­nau i de sid­ste må­ne­der af 1944. Det gru­som­me fol­ke­mord var ik­ke ba­re en tysk, men og­så en eu­ro­pa­ei­sk for­bry­del­se.

»Hvor­når Hit­ler helt pra­e­cist be­stil­te mas­se­mord på jø­de­r­ne i Eu­ro­pa, er ik­ke klart«

En grup­pe ud­hungre­de børn i Warszawa-ghet­to­en i ja­nu­ar 1942. Ghet­to­en blev luk­ket den 16. novem­ber 1940 af de ty­ske myn­dig­he­der, og om­kring 100.000 var dø­de af syg­dom og sult, før be­folk­nin­gen blev depor­te­ret til døds­lej­re­ne.

Det jø­di­ske sko­ma­ger­laug i den gra­e­ske by Sa­lo­ni­ka (The­s­sa­lo­niki) før kri­gen. Sa­lo­ni­ka hav­de et af de ae­ld­ste og mest blom­stren­de jø­di­ske sam­fund i Eu­ro­pa, men den jø­di­ske be­folk­ning blev ud­ryd­det un­der fol­ke­mor­det 1942-1944.

Wann­see-vil­la­en i Ber­lin blev brugt som ga­este­hus for SS un­der kri­gen. Det var her, den be­ryg­te­de Wann­see-kon­fe­ren­ce fandt sted den 20. ja­nu­ar 1942. Her blev de eu­ro­pa­ei­ske jø­de­rs ska­eb­ne be­seg­let.

Et syn, der blev al­min­de­ligt i na­e­sten he­le det tysk-be­sat­te Eu­ro­pa: Ty­ske of­fi­ce­rer går gen­nem en grup­pe af jø­der, der ba­e­rer de få ejen­de­le, de hav­de med i de over­fyld­te og uhy­giej­ni­ske tog, som kør­te dem igen­nem Eu­ro­pa.

En gul Davids­stjer­ne bå­ret af Rosa Dal­berg. Hun var en hol­land­sk jø­de, som se­ne­re gik un­der jor­den med fal­ske pa­pi­rer. En så­dan stjer­ne skul­le ba­e­res af al­le jø­der i det be­sat­te Eu­ro­pa og i Tys­kland, og det var straf­bart ik­ke at ba­e­re den. Stjer­ner­ne...

Den sid­ste desti­na­tion for me­re end 1 mil­li­on af de depor­te­re­de jø­der var den kom­bi­ne­re­de ar­bejds- og ud­ryd­del­ses­lejr Aus­chwitz-bir­ke­nau. På det­te bil­le­de fra 1944 ser vi de ar­bej­de­re, som hjalp med at or­ga­ni­se­re an­kom­sten in­den mar­chen ind i dø­den.

En jø­disk fa­mi­lie i Am­ster­dam i Hol­land på vej til en ud­ryd­del­ses­lejr i Po­len. Det an­ta­ges, at ca. 106.000 hol­land­ske jø­der, blandt dem An­ne Frank, dø­de un­der kri­gen.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.