Kom­man­doraids – fra Norge til St. Na­zai­re

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Isom­me­ren 1940 be­or­dre­de Chur­chill, at der skul­le dan­nes små en­he­der til kom­man­doraids mod eu­ro­pa­ei­ske ky­ster. De blev kaldt kom­man­do­grup­per, og hver grup­pe be­stod af 500 er­far­ne ma­end. De­res op­ga­ve var at bry­de ty­sker­nes kyst­linje og ud­fø­re lo­kal sa­bo­ta­ge el­ler sik­re vig­tig ef­ter­ret­nin­ger. En of­fi­cer i den bri­ti­ske flå­de, generalløjtnant Alan Bour­ne, blev ud­na­evnt til le­der af dis­se ope­ra­tio­ner, men han blev hur­tigt er­stat­tet af ad­miral Ro­ger Key­es. De før­ste mis­sio­ner var min­dre ly­nan­greb i ju­ni og juli 1940, men i 1941 var styr­ker­ne godt for­be­red­te til me­re am­bi­tiø­se pro­jek­ter. Vig­ti­ge ak­tio­ner blev iva­er­k­sat mod Lo­fo­ten den 4. marts og 26. de­cem­ber 1941. Den før­ste gav va­er­di­ful­de op­lys­nin­ger, som med­vir­ke­de til at bry­de de ty­ske Enig­ma-ko­der. Den an­den var en af­led­nings­ma­nøv­re i for­bin­del­se med rai­det mod Må­løy den 27. de­cem­ber. Her øde­lag­de en grup­pe kom­man­do­sol­da­ter mi­li­ta­e­re in­stal­la­tio­ner og ski­be og tog 100 ty­ske­re til fan­ge. Desva­er­re mi­ste­de 19 sol­da­ter li­vet ved den­ne ak­tion. Stør­re og me­re be­tyd­nings­ful­de raids blev plan­lagt mod den fran­ske kyst i Bru­ne­val og St. Na­zai­re. Beg­ge dis­se blev ud­ført un­der le­del­se af Lord Lou­is Mo­unt­bat­ten. Ved den før­ste land­gang, nat­ten mel­lem den 27. og 28. fe­bru­ar, var må­let at ero­bre ud­styr fra den nye ty­ske Würz­burg-ra­dar, som blev brugt til at af­slø­re bri­ti­ske fly­an­greb. Rai­det i Bru­ne­val ta­et ved den fran­ske hav­ne­by Le Hav­re blev sat i va­erk af faldska­ermsja­e­ge­re, der over­ra­ske­de den ty­ske gar­ni­son og tog de­le af ra­da­ren med til Stor­bri­tan­ni­en. Det an­det an­greb mod den fran­ske hav­ne­by St. Na­zai­re var en stor og me­get far­li­ge­re ope­ra­tion, som var en del af kam­pen om At­lan­ter­ha­vet. Den­ne kamp nå­e­de sit høj­de­punkt i som­me­ren 1942.

St. Na­zai­re på den fran­ske At­lan­ter­hav­skyst hav­de den ene­ste dok, der var stor nok til slagski­bet Tir­pitz, og man fryg­te­de, at Tir­pitz vil­le bru­ge den­ne ba­se til at be­ka­em­pe al­li­e­re­de han­dels­ski­be. Den ame­ri­kansk-byg­ge­de de­stroy­er Camp­belt­own blev stil­let til rå­dig­hed for bri­ter­ne og pak­ket med spra­eng­stof­fer. Nat­ten mel­lem

den 27. og 28. marts sej­le­de den ind i den fran­ske havn uden at bli­ve op­da­get og ram­te ka­jens yder­va­eg. En styr­ke på 268 kom­man­do­sol­da­ter storme­de hav­nen og øde­lag­de ud­sty­ret. Na­e­ste dag sprang ski­bet med fem tons spra­eng­stof­fer i luf­ten og dra­eb­te ty­sker­ne, som var gå­et om­bord. To til­fan­ge­tag­ne bri­ti­ske sol­da­ter var og­så om­bord, men de hav­de in­tet af­slø­ret om den for­ven­te­de eks­plo­sion. An­gre­bet ko­ste­de man­ge of­re. 611 delt­og, og 144 blev dra­ebt – men ska­der­ne, der blev på­ført ty­sker­ne, var så sto­re, at det ret­fa­er­dig­gjor­de ak­tio­nen, men­te bri­ter­ne. Kom­man­doo­pe­ra­tio­ner­ne var ik­ke al­tid vel­lyk­ke­de, men de blev en re­gel­ma­es­sig del af den bri­ti­ske krigs­fø­rel­se. Og de var en nyt­tig kil­de til ef­ter­ret­nin­ger og en sti­gen­de ir­ri­ta­tion for de ty­ske le­de­re. Ef­ter et raid på ka­nalø­er­ne den 3. ok­to­ber 1942, hvor fle­re ty­ske (la­en­ke­de) sol­da­ter blev dra­ebt, med­del­te Hit­ler, at bri­ti­ske og ca­na­di­ske krigs­fan­ger skul­le ha­ve fod­la­en­ker. Den 18. ok­to­ber ud­sted­te han or­dre om, at al­le bri­ti­ske kom­man­doog spe­ci­al­trop­per ik­ke la­en­ge­re skul­le be­hand­les som al­min­de­li­ge krigs­fan­ger, men skul­le over­fø­res til ty­ske sik­ker­heds­styr­ker til for­hør og straf. La­en­ker­ne blev fjer­net, da bri­ter­ne be­gynd­te at be­hand­le ty­ske krigs­fan­ger bed­re, men el­lers stod Hit­lers or­dre ved magt.

»Vig­ti­ge ak­tio­ner blev iva­er­k­sat mod Lo­fo­ten den 4. marts og 26. de­cem­ber 1941«

En kom­man­do­sol­dat fra The New­fo­und­land Heavy Ar­til­le­ry Re­gi­ment i tra­e­nings­lejr i 1942. Dis­se sol­da­ter fik hår­de­re tra­e­ning end an­dre, og al­le hav­de meldt sig fri­vil­ligt.

Bri­ti­ske kom­man­dostyr­ker på kaj­en i Må­løy ob­ser­ve­rer en olie­in­stal­la­tion, der bra­en­der un­der Må­løy-rai­det den 27. de­cem­ber 1941.

De­stroy­e­ren HMS Camp­belt­own sneg sig ind i hav­nen i St. Na­zai­re nat­ten mel­lem den 27. og 28. marts 1942. Den var la­stet med eks­plo­si­ve stof­fer, som sprang i luf­ten og øde­lag­de slu­sepor­ten, li­ge ef­ter det­te bil­le­de blev ta­get.

En sår­et sol­dat hja­el­pes til­ba­ge til land­gangs­far­tø­jet un­der Må­løy-rai­det. Ope­ra­tio­ner­ne var af­ha­en­gi­ge af ta­et sam­ar­bej­de mel­lem ha­e­ren og flåden.

Et luft­fo­to ta­get den 5. de­cem­ber 1941 af Würz­burg-ra­da­ren i Bru­ne­val på den fran­ske ka­nal­kyst. Bil­le­det var nyt­tigt un­der plan­la­eg­nin­gen den 27.-28.fe­bru­ar, hvor vig­ti­ge de­le af ra­da­ren blev ero­bret og ta­get med til Stor­bri­tan­ni­en.

Ma­end fra C-com­pa­ny 2. Pa­ra­chu­te Ba­ta­l­jon til­ba­ge i Port­s­mouth på en mo­tort­or­pedobåd om mor­ge­nen ef­ter Bru­ne­val-rai­det den 28. fe­bru­ar 1942. Le­de­ren ,major J.D. Frost, er num­mer to fra ven­stre.

Em­blem for de al­li­e­re­de styr­ker, der blev op­ret­tet un­der 2. Ver­denskrig for at ud­fø­re ra­zzi­a­er.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.