Frank­rigs fald

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

4. – 17. JU­NI 1940

Bel­gi­ens ka­pi­tu­la­tion og den bri­ti­ske evaku­e­ring fra Dun­kerque be­tød, at Frank­rig måt­te ka­em­pe na­e­sten ale­ne mod ty­sker­ne. Ge­ne­ral Maxi­me Wey­gand, der ef­ter­fulg­te ge­ne­ral Gamelin den 19. maj, ar­ran­ge­re­de en im­pro­vi­se­ret for­svars­linje langs de to flo­der Som­me og Ais­ne, som hav­de va­e­ret slag­mark for en stor del af kam­pe­ne un­der 1. Ver­denskrig. Den ty­ske ha­er or­ga­ni­se­re­de sig i to ho­ved­for­trop­per med pans­re­de kø­re­tø­jer, le­det af von Klei­st og Guderian, og de an­greb Wey­gand-linj­en den 5. og 9. ju­ni. Ef­ter et par da­ge med me­get vold­som­me kam­pe nå­e­de de ty­ske styr­ker den øst­li­ge ud­kant af Pa­ris. Ho­ved­sta­den blev er­kla­e­ret åben by, og den 14. ju­ni gik den ty­ske ha­er ind i de na­e­sten men­ne­ske­tom­me ga­der. Den fran­ske re­ge­ring var flyg­tet til Tours – hvor­til Chur­chill fløj den 11. ju­ni for at for­sø­ge at sam­le den fran­ske mod­stand – og der­ef­ter til Bor­deaux. I da­ge­ne in­den den ty­ske an­komst flyg­te­de tu­sind­vis af pa­ri­se­re i bil, med tog el­ler til fods i det, der blev kendt som »l'exo­de«, »fol­ke­van­drin­gen«. Ef­ter ty­sker­nes ind­march i Pa­ris be­gynd­te mod­stan­den at smul­dre, trods det fak­tum, at sto­re de­le af den fran­ske ha­er og et be­ty­de­ligt an­tal fly fort­sat var til rå­dig­hed. Ty­ske pan­se­ren­he­der fort­sat­te frem­mar­chen med høj ha­stig­hed og nå­e­de Brest på At­lan­ter­hav­sky­sten den 19. ju­ni, Nan­tes den 20. ju­ni og helt til Bor­deaux den 25. ju­ni, da vå­ben­hvi­len – som den fran­ske re­ge­ring søg­te den 17. ju­ni, og som blev un­der­skre­vet fem da­ge se­ne­re – en­de­lig trå­d­te i kraft. I øst blev Mag­i­not-linj­en brudt fle­re ste­der, mens ty­ske styr­ker og­så drog syd­på for at om­rin­ge re­ster­ne af ge­ne­ral Préta­lats ha­er­grup­pe. Fran­ske styr­ker blev tvun­get til at over­gi­ve sig, og den 22. ju­ni var den fran­ske mod­stand mod ty­sker­ne for­bi. På den fransk-ita­li­en­ske gra­en­se i syd fort­sat­te kri­gen imid­ler­tid. Mus­so­li­ni er­kla­e­re­de krig mod Frank­rig og Stor­bri­tan­ni­en den 10. ju­ni, ivrig ef­ter ik­ke at mi­ste de for­de­le, han vil­le kun­ne få ved en freds­af­ta­le. 11 da­ge se­ne­re blev 22 ita­li­en­ske di­vi­sio­ner på den fransk-ita­li­en­ske gra­en­se, i alt 300.000 mand, sat ind for at an­gri­be det syd­li­ge Frank­rig, hvor de blev op­holdt af kun seks fran­ske di­vi­sio­ner med an­slå­et 85.000 mand. Den fran­ske styr­ke var ble­vet kraf­tigt re­du­ce­ret ef­ter om­or­ga­ni­se­rin­gen af ge­ne­ral Ol­res styr­ker i nord for at imø­de­gå den ty­ske trus­sel dér. Ef­ter fi­re da­ge hav­de ita­li­e­ner­ne na­e­sten in­tet op­nå­et i det van­ske­li­ge ter­ra­en. De ita­li­en­ske styr­ker hav­de 1.258 dø­de og 2.631 sår­e­de i kam­pe­ne, mens kun 20 fran­ske sol­da­ter blev dra­ebt og 84 sår­et. Den 24. ju­ni blev der un­der­skre­vet en vå­ben­hvi­le, og det af­slut­te­de et kort og me­nings­løst felt­tog. Kam­pe­ne på nord­ky­sten ko­ste­de Frank­rig 90.000 dø­de og ta­bet af 1,9 mil­li­o­ner ma­end som krigs­fan­ger. På tysk si­de ko­ste­de kam­pe­ne 29.640 dø­de og 163.000 sår­e­de. Den 6. ju­ni ud­na­evn­te den fran­ske pre­mi­er­mi­ni­ster Paul Rey­naud den un­ge ge­ne­ral Char­les de Gaul­le til un­der­stats­se­kre­ta­er i for­svars­de­par­te­men­tet. Han øn­ske­de at fort­sa­et­te kam­pe­ne og op­for­dre­de den 16. ju­ni Chur­chill til at til­by­de Frank­rig en uni­on med de to lan­de. De Gaul­le sneg sig ud af Frank­rig på et RAF-

fly, og i Lon­don kom han den 18. ju­ni med den hi­sto­ri­ske ap­pel om, at et »frit Frank­rig« skul­le fort­sa­et­te kam­pen mod den ty­ske fjen­de. De Gaul­le etab­le­re­de den 7. au­gust sam­men med et lil­le an­tal til­ha­en­ge­re, han hav­de sam­let i Eng­land, De Frie Fran­ske Styr­ker, som be­stod af blot 2.240 of­fi­ce­rer og sol­da­ter. Den ny­op­ret­te­de Vi­chy-re­ge­ring med marskal Pétain er­kla­e­re­de dem for for­ra­e­de­re, men de dan­ne­de ker­nen i, hvad der skul­le bli­ve en stor og ef­fek­tiv kamp­styr­ke se­ne­re i kri­gen.

Fransk in­fan­te­ri ka­pi­tu­le­rer over for ty­sker­ne i ju­ni 1940. Hun­dredt­u­sind­vis af fran­ske krigs­fan­ger sa­et­tes i ar­bej­de for den ty­ske krigs­ma­ski­ne. En fransk

En fransk Char B-tank i ak­tion un­der Sla­get om Frank­rig i maj 1940.

kamp­vogns­mi­ne.

Ty­ske trop­per pa­ra­de­rer i Pa­ris ef­ter be­sa­et­tel­sen af den fran­ske ho­ved­stad, der blev er­kla­e­ret åben by den 13. ju­ni 1940 for at und­gå bom­be­an­greb.

Det fran­ske SE MAS 1935-ma­skin­ge­va­er blev sat i mas­se­pro­duk­tion i 1940, men de­sig­net fem år tid­li­ge­re. Den fran­ske ha­er fik et lil­le an­tal før vå­ben­hvi­len. Det blev se­ne­re brugt af ty­sker­ne og styr­ker­ne i Vi­chy-re­gi­met.

Hit­ler for­an Eif­feltår­net i Pa­ris un­der hans ene­ste be­søg i den be­sej­re­de by – den 28. ju­ni 1940. Det blev sagt, at han var glad for, at Pa­ris hav­de over­gi­vet sig, så ar­ki­tek­tu­ren ik­ke blev øde­lagt af bom­bar­de­men­ter.

Ge­ne­ral Char­les de Gaul­le ved sit skri­ve­bord i Lon­don, ca. 1940. Han flyg­te­de fra Frank­rig un­der evaku­e­rin­gen og blev an­er­kendt af den bri­ti­ske re­ge­ring som le­der af De Frie Fran­ske Styr­ker den 28. ju­ni 1940. Han delt­og i et for­søg på at ero­bre Da­kar i...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.