Slaget ved Dieppe
Da Lord Louis Mountbatten blev leder af de koordinerede operationer (Combined Operations) i marts 1942, overtog han planerne om mindre raids mod tyskerne for at teste deres forsvar og indhente efterretninger. Mountbatten samarbejdede med chefen for den sydøstlige kommando, generalløjtnant Bernard Montgomery. Sammen planlagde de »Operation Routes« – et raid mod den franske havneby Dieppe ved den engelske kanal. Angrebet skulle udføres af den canadiske 2. division, som var udstationeret i det sydlige England under ledelse af generalmajor John Roberts, og finde sted i juli. Formålet med angrebet var ikke kun operationelt. I sommeren 1942 var der et staerkt pres på det britiske krigsministerium fra Moskva og Washington, som forventede, at briterne ville skaerpe indsatsen mod den tyske fjende. Det var klart, at en egentlig invasion var umulig på grund af mangel på skibe og uddannede besaetninger. Mountbatten og lederen af kommandogruppe 11, generalløjtnant Leigh-mallory, var staerke fortalere for at angribe fjenden ved først givne lejlighed. Leigh-mallory havde allerede etableret store grupper af kampfly og nogle bombefly, der ville angribe i det nordlige Europa og narre det tyske luftvåben til
kamp. Og Mountbatten havde allerede deltaget i raids på St. Nazaire og Bruneval. »Operation Rutter« var i en helt anden skala, men på grund af dårligt vejr blev den aflyst, og Montgomery mente, at planen var død. Mountbatten genoptog imidlertid planerne under kodenavnet »Jubilee«. Han hemmeligholdt planlaegningen, selv for de underordnede, og det er stadig et åbent spørgsmål, om aktionen nogensinde formelt blev godkendt af stabschefen eller krigsministeriet. Angrebet omfattede i alt 237 skibe og landgangsfartøjer, den canadiske kommandos gruppe 3 og 4, flådens A-kommandogruppe, 50 amerikanske Rangers og i alt 74 flyeskadroner. Denne betydelige styrke krydsede kanalen den 19. august. Efterretningerne var dårlige, og angrebsplanen for et frontalangreb på havnen var meget risikabel. Kommandoenhederne udførte to flankeangreb på batterierne på begge sider af Dieppe, men i øst blev de blev opdaget af en tysk konvoj, og kystgarnisonen blev alarmeret. Det var kun batterierne i vest, der blev erobret af kommandogruppe 4. Ved 5-tiden om morgenen gik hovedstyrken i land under daekke af et røgslør. Den mødte tung artilleriild og led store tab. Roberts tilkaldte reservestyrkerne for at styrke angrebet, men denne beslutning forvaerrede kun, hvad der var en åbenbar katastrofe. De få køretøjer, der blev landsat, kom enten ikke over digerne eller blev hurtigt uskadeliggjort.
Kl. 11.00 blev tropperne beordret til at traekke sig tilbage, og evakueringen af det, der var tilbage, blev afsluttet tidligt om eftermiddagen. Tabene var enorme. Af 4.963 canadiere blev
3.367 draebt, såret eller fanget. I alt 1.027 blev draebt. Flyvevåbnet mistede 106 fly og ødelagde kun 48. Der var mange grunde til nederlaget, men den største fejl var, at planlaeggerne ikke forstod, hvor svaert et frontalangreb på en havn kunne vaere uden bombardementer på forhånd. Dårlig rekognoscering og forberedelse har også spillet en rolle. Laeren fra Dieppe blev taget med i forberedelserne til invasionen af Frankrig senere. Det øjeblikkelige resultat blevat droppe alle planer om »en anden front«.
»Ved 5-tiden om morgenen, gik hovedstyrken i land under daekke af et røgslør«