Guadalcanal
Slaget om Guadalcanal nåede et kritisk punkt i november 1942. Kampene var meget mindre end krigshandlingerne i den nordafrikanske ørken og ved Stalingrad, men de blev en test på den amerikanske vilje på den ene side og Japans evne til at beskytte sit nye imperium på den anden. Japan styrkede sin tilstedevaerelse ved at sende mandskab via »Tokyo-ekspressen« – en rute, der gik gennem renden ved Salomonøerne. Den 12. november var styrken for første gang større end USA'S – 23.000 mand mod 22.000. Men samme dag leverede en amerikansk specialstyrke forstaerkninger til Guadalcanal med luftstøtte fra hangarskibe i Koralhavet og bombefly fra øen Espiritu Santo. I begyndelsen af december tippede vaegtskålen igen i amerikansk favør med 40.000 tropper mod 25.000. Denne fordeling kunne måske vaere blevet aendret, hvis ikke det var kommet til en serie af søslag ved Guadalcanals nordkyst mellem den 12. og 15. november. Her forsøgte en amerikansk specialstyrke at blokere for nye forstaerkninger. En stor konvoj af japanske tropper traengte igennem om natten mellem den 12. og 3. november staerkt bakket op af flådefartøjer.
Det resulterede i en hård kamp, hvor seks amerikanske skibe sank, mens japanerne mistede tre skibe, herunder et slagskib. Naeste dag angreb amerikanske fly på ny den japanske flåde og saenkede en krydser og syv transportskibe. I løbet af natten mellem den 14. og 15. november mistede japanerne to og amerikanerne tre skibe. Til sidst opgav japanerne at holde Guadalcanal. De gjorde dog et forsøg, da kontreadmiral Tanaka personligt bestilte et angreb den 30. november, men hans otte destroyere blev overrasket af en amerikansk styrke med fem krydsere og fire destroyere. Tanakas dygtige håndtering førte til en byge af torpedoer, som saenkede en krydser og ødelagde tre andre, inden Tanaka trak sig tilbage. Kampen om Tassafaronga, som den blev kaldt, var en taktisk sejr, men den medtagede japanske garnison fik alligevel ikke sine forsyninger. I december 1942 blev 1st Marine Division erstattet med den amerikanske 25th US Infantry Divison. Med mere end 50.000 maend indledtes en raekke offensiver mod de dårligt udrustede japanere. Nu havde den japanske flådekommando besluttet, at Guadalcanal måtte opgives, og det japanske hovedkvarter bekraeftede denne beslutning den 31. december. De isolerede japanske styrker kaempede selvmorderisk, men blev presset nordpå. Det lykkedes japanske destroyere at evakuere 10.650 soldater mellem den 2. og 8.
»Kampen om Tassafaronga, som den blev kaldt, var en taktisk sejr, men den medtagede japanske garnison fik alligevel ikke sine forsyninger«
februar, og Guadalcanal var nu på amerikanske haender. Prisen, Japan betalte, var høj. Mere end 20.000 soldater blev draebt, og de tabte 860 fly og 15 krigsskibe. US Navy led også store tab: Landtropperne havde 6.111 ramte, heraf 1.752 draebte. Og de store tab skulle blive gentaget i kampen om øerne i hele Stillehavet.
Hvis slaget om Midway viste graensen for
Japans ekspansion på havet, så var fiaskoen ved Guadalcanal afgørende for at stoppe den japanske haers fremrykning.