Bombningen af Hamburg
24. JULI – 2. AUGUST 1943
Iforåret 1943 bestemte det britiske flyvevåbens Bomber Command, at Hamburg, Tysklands naeststørste by med en vigtig havn og en stor industriproduktion, skulle vaere mål for et ødelaeggende angreb kaldet »Operation Gomorrah«. Aktionen var en mulighed for at afprøve to taktiske nyskabelser: Den første var H2s-radaren, der viste billeder af jorden.
Den anden var en indretning kaldet »Window« med tusindvis af strimler af aluminiumsfolie, der skabte ravage og blokerede de tyske radarer. Ordren til angreb kom den 27. maj, og bombningen skulle begynde den 24. juli. Angrebet var planlagt som en raekke tiltag, der skulle give flest mulige ødelaeggelser og gøre det vanskeligt for redningsberedskab at fungere effektivt. Det var en koordineret operation, hvor RAF skulle bombe industriog transportvirksomheder om natten, mens amerikanerne skulle slå til om dagen. Det første angreb kom natten mellem den 24. og
25. juli med 791 bombefly. Det sidste angreb fandt sted mellem den 2. og 3. august, hvor 740 bombefly blev sendt afsted fra britiske baser. Formationerne af bombefly blev ledet af en styrke med H2s-udstyr, som udpegede målområderne. Under den første aktion udløstes 2.300 tons bomber, en blanding af brandbomber og spraengstoffer. Om eftermiddagen den naeste dag angreb 123 amerikanske B-17 bombefly Hamburgs vigtige skibsvaerfter. I løbet af natten mellem den 25. og 26. juli fløj en håndfuld britiske Mosquito bombefly mod Hamburg, og den følgende dag kom nye amerikanske angreb på havneområdet. De naeste to dage hylede luftalarmerne regelmaessigt, og indbyggerne i Hamburg begyndte at forlade byen for at undgå den vedvarende trussel. I løbet af natten mellem den 27. og 28. juli returnerede RAF Bomber Command med 787 bombefly i en gigantisk aktion. Ildstormen i den østlige del af byen var et resultat af de mange brandbomber, der blev kastet, og efter tre dages bombardement kom brandfolkene på hårdt arbejde. De fik slukket hundredvis af brande, men efterhånden blev gaderne blokeret og vandforsyningen ødelagt. Ildstormen nåede
klimaks med temperaturer på 1.800 grader og vindstød på 240 km/t. Den opslugte alt. Mange indbyggere havde skjult sig i kaeldre, men varmen smeltede deres kroppe. Ildstormen var den mest dødelige bombning nogensinde, og det antages, at 40-45.000 mennesker mistede livet på én nat. Selv om der kun var ruiner tilbage, vendte RAF igen natten mellem den 29. og 30. juli og startede en mindre ildstorm nordøst for byen.
Det samme skete mellem den 2. og 3. august, hvor tordenvejr spredte flyformationerne, så Hamburg blev mindre hårdt ramt. I dette sidste luftangreb mistede styrken 30 bombefly, det største tab under aktionerne. RAF kastede i alt omkring 7.800 tons bomber over Hamburg og mistede 87 bombefly, mens de to amerikanske raids kostede 17 bombefly. Skaderne i Hamburg var omfattende: 25 kvadratkilometer af byen blev udslettet, og mere end 1 million mennesker blev hjemløse. Halvdelen af byens 81.000 kommercielle og industrielle bygninger blev ødelagt sammen med mere end 40.000 boliger, 58 kirker, 277 skoler og 24 hospitaler. Ud over de 45.000 draebte kom 37.439 alvorligt til skade. Imidlertid var de økonomiske konsekvenser for Hamburg meget mindre end forventet. Ved udgangen af 1943 var Hamborgs industriproduktion 82 pct. af, hvad den var før operationen. De fleste skader var opstået i boligområder, og den lokale krigsindustri blev hurtigt genopbygget eller flyttet til sikrere områder. Albert Speer, den tyske forsvarsminister, sagde, at seks lignende angreb ville saette Tyskland ud af spillet. Men de allierede undlod at gentage »Gomorrah«.
»25 kvadratkilometer af byen blev udslettet, og mere end 1 million mennesker blev hjemløse«