Hit­ler går mod øst

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

18. DE­CEM­BER 1940 – 22. JU­NI 1941

Hit­ler hav­de si­den 1920'er­ne ment, at det ve­st­li­ge Sov­je­tu­ni­o­nens land­brugs- og rå­ma­te­ri­a­le­om­rå­der var en na­tur­lig mu­lig­hed for at ud­vi­de det ty­ske im­pe­ri­um – et nyt »Le­bens­raum« for det ty­ske her­re­folk. »Rusland skal va­e­re vo­res In­di­en,« be­ma­er­ke­de han. Hit­ler ha­de­de og­så »jø­disk bol­sje­vis­me« dybt, for­di han tro­e­de, at den var en fa­re for den eu­ro­pa­ei­ske ci­vi­li­sa­tion og tru­e­de med de­ge­ne­ra­tion af den ty­ske ra­ce. Dis­se syns­punk­ter dan­ne­de grund­la­get for hans be­slut­ning om at gø­re op med Sov­je­tu­ni­o­nen én gang for al­le. De blev ned­fa­el­det i krigs­di­rek­tiv 21 – kal­det »Ope­ra­tion Bar­ba­ros­sa« – og un­der­teg­net den 18. de­cem­ber 1940. Den me­re di­rek­te bag­grund skul­le fin­des i Hit­lers syn på den in­ter­na­tio­na­le si­tu­a­tion i 1940. Hit­ler hav­de ik­ke i før­ste om­gang for­må­et at be­sej­re det bri­ti­ske im­pe­ri­um, og der var en over­ha­en­gen­de trus­sel fra USA. Han kald­te si­ne mi­li­ta­e­re le­de­re sam­men den 31. juli 1940 og med­del­te, at han vil­le star­te et knu­sen­de an­greb på Sov­je­tu­ni­o­nen i for­å­ret, for »jo før Rusland smadres, de­sto bed­re.« Et så­dant skridt vil­le fjer­ne Stor­bri­tan­ni­ens sid­ste po­ten­ti­el­le al­li­e­re­de, ha­ev­de­de Hit­ler, og gø­re det umu­ligt for USA at gri­be ind i Eu­ro­pa. Plan­la­eg­nin­gen blev gen­nem­ført i ef­ter­å­ret un­der le­del­se af sam­me ge­ne­ral Paul, som se­ne­re over­gav sig ved Stalingrad. Sov­je­tu­ni­o­nen hav­de brugt Hit­lers krig i vest til at ud­vi­de sin ind­fly­del­se i Øst­eu­ro­pa ved først at be­sa­et­te de bal­ti­ske lan­de i ju­ni 1940 og der­ef­ter tvin­ge Ru­ma­e­ni­en til at af­stå Bes­sa­ra­bi­en og det nord­li­ge Buko­vi­na. I novem­ber 1940 blev Mo­lo­tov in­vi­te­ret til Ber­lin i et for­søg på at gen­nem­skue de sov­je­ti­ske am­bi­tio­ner. Mo­lo­tovs øn­ske om sov­je­ti­ske ba­ser i Bul­ga­ri­en og Tyr­ki­et be­kra­ef­te­de Hit­lers op­fat­tel­se af, at Sov­je­tu­ni­o­nen ud­gjor­de en stra­te­gisk og mi­li­ta­er trus­sel, og han gav or­dre til, at in­ten­si­ve­re for­be­re­del­ser­ne til in­va­sio­nen. Den 5. de­cem­ber god­kend­te han de mi­li­ta­e­re pla­ner om en mas­siv tre­delt in­va­sion langs he­le den ve­st­li­ge gra­en­se og plan­lag­de an­gre­bet til maj 1941. Hit­ler men­te, at de ty­ske styr­ker var godt for­be­redt, mens

Den Rø­de Ha­er be­fandt sig på et lav­punkt. Al­le mi­li­ta­er­plan­la­eg­ger­ne tro­e­de, at kri­gen kun­ne vin­des på få uger. Den sov­je­ti­ske le­del­se var delt med hen­syn til trus­lens al­vor, men Sta­lin var af den op­fat­tel­se, at Tys­kland ik­ke vil­le ha­ve krig på to fron­ter. Sov­je­tisk stra­te­gisk plan­la­eg­ning var der­for ba­se­ret på den idé, at hvis en fjen­de an­greb, skul­le let­te gra­en­sestyr­ker for­sin­ke an­gri­ber­ne i fle­re uger, mens ho­ved­par­ten af Den Rø­de Ha­er blev mo­bi­li­se­ret i bag­lan­det og der­ef­ter skul­le dri­ve fjen­den til­ba­ge med et vold­somt slag. Man hav­de ik­ke ta­get ved la­e­re af de ty­ske trop­pers suc­ces med ly­nan­gre­be­ne i 1939 og 1940. Sta­lin

vil­le helst vin­de tid til at op­ru­ste og mo­der­ni­se­re styr­ker­ne. Trods stren­ge in­struk­ser fra Hit­ler om at hol­de al­le for­be­re­del­ser­ne hem­me­li­ge, fik de sov­je­ti­ske le­de­re re­gel­ma­es­si­ge ad­vars­ler om de ty­ske hen­sig­ter i må­ne­der­ne op til in­va­sio­nen, her­un­der den op­rin­de­li­ge plan om at in­va­de­re i maj og den aen­dre­de be­slut­ning om at ud­sky­de ind­til den 22. ju­ni. Sta­lin af­vi­ste det som et for­søg på at pro­vo­ke­re bri­ter­ne, så de skul­le få Sov­je­tu­ni­o­nen til at ka­em­pe for dem. Først i maj be­stil­te ha­e­rens nye chef, Ge­or­gij Zjukov, en hem­me­lig mo­bi­li­se­ring, men af 33 di­vi­sio­ner, der skul­le flyt­tes mod vest, var kun 4 el­ler 5 klar, da in­va­sio­nen kom. Først den 19. ju­ni be­gynd­te der at kom­me or­drer om ca­mou­fla­ge af luft­hav­ne, men de fle­ste var syn­li­ge, da ty­ske fly an­greb. Un­der for­be­re­del­ser­ne til Ope­ra­tion Bar­ba­ros­sa lyk­ke­des det Hit­ler at re­k­rut­te­re Fin­land, Un­garn, Ru­ma­e­ni­en og Slovaki­et som del­ta­ge­re i felt­to­get. Den op­rin­de­li­ge da­to for et an­greb blev aen­dret til 22. ju­ni for at gø­re de en­de­li­ge for­be­re­del­ser fa­er­di­ge ef­ter an­gre­bet på Bal­kan. Li­ge in­den Bar­ba­ros­sa-felt­to­get tal­te 153 di­vi­sio­ner fra Ak­se­mag­ter­ne 3,3 mil­li­o­ner ty­ske­re mod 650.000 al­li­e­re­de trop­per, den stør­ste in­va­sions­kraft, der no­gen­sin­de var sam­let. Over for dem stod 186 sov­je­ti­ske di­vi­sio­ner med 3 mil­li­o­ner ma­end. På pa­pi­ret over­s­teg an­tal­let af sov­je­ti­ske fly og kamp­vog­ne Ak­se­mag­ter­nes: 11.000 tanks mod 4.000 og 9.100 fly mod 4.400. Men de var for­delt på al­le ha­e­ren­he­der og dår­ligt or­ga­ni­se­re­de til at mod­stå et kon­cen­tre­ret an­greb. Da Ak­se­mag­ter­ne over­skred den sov­je­ti­ske gra­en­se den 22. ju­ni, var over­ra­skel­sen na­e­sten to­tal, og re­sul­ta­tet var øde­la­eg­gen­de.

»Hit­ler men­te, at de ty­ske styr­ker var godt for­be­redt, mens Den Rø­de Ha­er be­fandt sig på et lav­punkt«

Hit­ler i for­hand­lin­ger med højt­stå­en­de mi­li­ta­e­re le­de­re i juli 1940. Franz Hal­der, ha­er­che­fen, ses på høj­re si­de af Hit­ler, hans øver­ste mi­li­ta­e­re rå­d­gi­ver, felt­marskal Wilhelm Kei­tel, bag ham. Hit­ler spil­le­de en cen­tral rol­le i plan­la­eg­ning og...

Ty­ske tanks na­er­mer sig den sov­je­ti­ske gra­en­se i Po­len i uger­ne før Ope­ra­tio­nen Bar­ba­ros­sas start den 22. ju­ni 1941. Den ty­ske ha­ers fi­re pan­ser­grup­per spil­le­de en afgørende rol­le i de tid­li­ge sej­re.

En gas­ma­ske-øvel­se i den ukrain­ske by Kiev. Tra­e­ning mod ke­mi­ske vå­benan­greb var ru­ti­ne i Sov­je­tu­ni­o­nen, hvor me­re end 13 mil­li­o­ner var med i ci­vil­for­svar­s­u­ni­o­nen.

Hit­ler og den ru­ma­en­ske ge­ne­ral­se­kre­ta­er Ion An­to­nescu i Mün­chen den 12. ju­ni 1941. Ru­ma­e­ner­ne be­kra­ef­te­de del­ta­gel­sen i in­va­sio­nen i Sov­je­tu­ni­o­nens 10 da­ge se­ne­re. Ru­ma­e­ni­en stil­le­de to vig­ti­ge ha­er­grup­per til rå­dig­hed på syd­fron­ten.

Ae­res­ma­er­ke i sølv til ty­ske in­fan­te­ri­ster. Det blev indstif­tet den 20. de­cem­ber 1930 og ha­ed­re­de in­fan­te­ri­grup­per ved al­le for­mer for kamp, isa­er na­er­kamp i an­grebs­po­si­tion.

Den rus­sisk­fød­te ty­ske jour­na­list Richard Sor­ge var over­be­vist kom­mu­nist og le­ve­re­de ef­ter­ret­nin­ger til Moskva om det kom­men­de ty­ske an­greb, men hans ad­vars­ler blev ig­no­re­ret.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.