Den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

Ef­ter Frank­rigs nederlag var det fran­ske folks re­ak­tion på ok­ku­pa­tio­nen delt. Nog­le for­søg­te at sam­le be­folk­nin­gen bag marskal Pétains Vi­chy-re­ge­ring for at be­va­re en slags pa­tri­o­tis­me. An­dre prø­ve­de at sam­ar­bej­de med be­sa­et­ter­ne. Men de fle­ste – for­ment­lig det sto­re fler­tal – for­søg­te at fort­sa­et­te de­res liv som før, selv om de ik­ke kun­ne li­de kon­se­kven­ser­ne af ne­der­la­get.

Et lil­le min­dre­tal or­ga­ni­se­re­de imid­ler­tid en hem­me­lig mod­stands­be­va­e­gel­se li­ge fra star­ten af be­sa­et­tel­sen og etab­le­rin­gen af Vi­chysty­ret. Mod­stan­den i Frank­rig var lo­kal. Først i 1943 blev det for­søgt at sam­le de for­skel­li­ge grup­per i et na­tio­nalt råd for mod­stands­be­va­e­gel­sen. For­skel­lig­hed var imid­ler­tid den do­mi­ne­ren­de egen­skab i kam­pen mod be­sa­et­tel­ses­mag­ten. Det star­te­de med avi­ser og bro­chu­rer vendt mod ty­sker­ne, men det kom sja­el­dent til vold. An­greb på med­lø­be­re i Mont­pel­li­er-om­rå­det blev star­ten på »den hem­me­li­ge ha­er«, og den kom­mu­ni­sti­ske mod­stands­be­va­e­gel­se be­gynd­te at ud­fø­re sa­bo­ta­ge. Stør­ste­delen af mod­stand­s­ind­sat­sen be­stod dog i at ind­sam­le ef­ter­ret­nin­ger, etab­le­re net­va­erk af sym­pa­ti­sø­rer og i at van­ske­lig­gø­re den ty­ske ad­mi­ni­stra­tions ar­bej­de. Tu­sind­vis af fran­ske jø­der blev skjult for ty­sker­ne, hvil­ket blev be­trag­tet som for­ra­e­de­ri og kun­ne ud­lø­se hår­de straf­fe. Mod­stands­be­va­e­gel­sen blev og­så delt po­li­tisk. Nog­le grup­per sym­pa­ti­se­re­de med Char­les de Gaul­le og sam­ar­bej­de­de med or­ga­ni­sa­tio­nen De Frie Fran­ske med ba­se i Lon­don. De blev støt­tet af de hem­me­li­ge bri­ti­ske mi­li­ta­e­re or­ga­ni­sa­tio­ner Spe­ci­als Ope­ra­tions Execu­ti­ve (SOE) og MI6, der fløj

agen­ter og for­sy­nin­ger ind og tog sto­re ma­eng­der af hem­me­li­ge ef­ter­ret­nings­op­lys­nin­ger med til­ba­ge. Dis­se mod­stands­grup­per hjalp og­så med at or­ga­ni­se­re ru­ter for al­li­e­re­de pi­lo­ter og krigs­fan­ger på flugt. De trans­por­te­re­de dem gen­nem Frank­rig og over Py­re­na­e­er­ne. An­dre mod­stands­grup­per op­stod i kir­ke­li­ge kred­se el­ler po­li­ti­ske be­va­e­gel­ser og var uaf­ha­en­gi­ge af de Gaul­le. De fran­ske kom­mu­ni­ster etab­le­re­de i 1941 en or­ga­ni­sa­tion kal­det Na­tio­nal Front, som ope­re­re­de i he­le Frank­rig, for­di de var imod bå­de ty­sker­ne og det au­to­ri­ta­e­re Vi­chysty­re. Mod­stands­ak­ti­vi­te­ten vok­se­de mar­kant i 1943, ef­ter at Tys­kland be­sat­te he­le Frank­rig den 11. novem­ber 1942. Der blev op­ret­tet fle­re grup­per af be­va­eb­ne­de mod­stands­folk i 1943, man­ge af dem med ba­ser i de fjer­nt­lig­gen­de bjer­ge. Det ty­ske krav om tvangs­ar­bej­de for Det Tred­je Ri­ge bi­drog til at øge grup­per­nes po­pu­la­ri­tet, og tu­sind­vis af un­ge fran­ske ma­end og kvin­der gik un­der jor­den for at und­gå tvangs­ar­bej­de. Selv om ik­ke al­le slut­te­de sig til mod­stands­be­va­e­gel­sen, an­slår man, at 15-20.000, blev med­lem­mer af de sto­re grup­per Com­bat, Franc-ti­r­eur og Li­béra­tion. Der­u­d­over duk­ke­de en ra­ek­ke små lo­ka­le grup­per op i 1943 og 1944, da det vi­ste sig, at et tysk nederlag var sand­syn­ligt. Mod­stands­be­va­e­gel­sens ind­fly­del­se på den ty­ske krigsind­sats er van­ske­lig at må­le. Man­ge af ak­ti­vi­te­ter­ne var ret­tet mod Vi­chy og ik­ke mod ty­sker­ne – el­ler mod fransk­ma­end, der sam­ar­bej­de­de med ty­sker­ne. Den stør­ste ind­sats kom ved den al­li­e­re­de in­va­sion i Nor­man­di­et.

Her fik mod­stands­be­va­e­gel­sen til op­ga­ve at gen­nem­fø­re spe­ci­fik­ke sa­bo­ta­ge­ak­tio­ner mod jer­n­ba­ner og te­le­fon­linjer. Det skul­le blandt an­det for­hin­dre SS i at nå gen­nem Frank­rig og hja­el­pe med at til­ba­ge­vi­se de al­li­e­re­des in­va­sion. Da be­fri­el­sen na­er­me­de sig, for­søg­te nog­le mod­stands­grup­per sig med et va­eb­net op­rør, men den ubarm­hjer­ti­ge ty­ske ha­er kval­te det, og mod­stands­fol­ke­ne led sto­re tab bå­de ved Mont Mou­chet i ju­ni og Vecors i juli 1944. I Sa­voy kom mod­stands­be­va­e­gel­sen dog til at spil­le en vig­tig rol­le i be­fri­el­sen af re­gio­nen, da de al­li­e­re­de styr­ker an­kom til det syd­li­ge Frank­rig. Un­der kri­gen blev om­kring 90.000 mod­stands­folk dra­ebt el­ler sendt til kon­cen­tra­tions­lej­re, og man­ge fan­ger for­svandt spor­løst. I slut­nin­gen af kri­gen ha­ev­ne­de mod­stands­fol­ke­ne sig på brutal vis på med­lø­be­re – og det­te er et mørk ka­pi­tel i be­ret­nin­gen om den fran­ske fri­heds­kamp.

»Tu­sind­vis af fran­ske jø­der blev skjult for ty­sker­ne, hvil­ket blev be­trag­tet som for­ra­e­de­ri«

En pla­kat af R. Lo­u­vat fra 1944 vi­ser al­li­e­ret støt­te til den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se.

Loko­mo­tiv-vrag på An­ne­mas­se ba­ne­gård. De blev øde­lagt af den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se.

Ek­sem­pel på en mi­ni­a­tu­reki­ste på ca. 15 cm. Dis­se blev di­stri­bu­e­ret af mod­stands­be­va­e­gel­sen for at vi­se, at for­ra­e­de­re vil­le bli­ve hen­ret­tet i en gen­ga­el­del­ses­ak­tion.

Arm­bind bå­ret af De Frie Fran­ske. Bin­det har et dob­belt­kors og styr­kens ini­ti­a­ler.

Fran­ske mod­stands­folk fø­rer en tysk sol­dat bort. I ak­tio­ner­ne for at be­fri fran­ske by­er smul­dre­de tysk mod­stand hur­tigt. Om­kring 10.800 fransk­ma­end blev hen­ret­tet af mod­stands­be­va­e­gel­sen for at sam­ar­bej­de med ty­sker­ne.

Et med­lem af den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se skju­ler sig bag en bil for at und­gå ty­ske snig­skyt­ter i Dreux den 19. au­gust 1944. I de sid­ste uger af kri­gen in­ten­si­ve­re­de mod­stands­be­va­e­gel­sen sin kamp mod be­sa­et­ter­ne.

Et RAF Stir­ling-bom­be­fly ka­ster for­sy­nin­ger i faldska­erm til den fran­ske mod­stands­be­va­e­gel­se. Man­ge for­sy­nin­ger faldt i ty­sker­nes el­ler Vi­chysty­rets ha­en­der, men de var afgørende for, at mod­stands­be­va­e­gel­sen kun­ne ek­si­ste­re.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.