Krigs­ret­ten

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

1945 – 49

Selv om kri­gen langt fra var slut, med­del­te de al­li­e­re­de tid­ligt, at de an­svar­li­ge for krigs­ud­brud­det og de gru­som­me hand­lin­ger skul­le stil­les for en dom­stol. Den før­ste til­ken­de­gi­vel­se kom i 1942, og i sep­tem­ber 1943 etab­le­re­de FN (nav­net blev al­le­re­de brugt om de lan­de, der kaempede mod Ak­se­mag­ter­ne) en kom­mis­sion for krigs­for­bry­del­ser. Den skul­le ud­fa­er­di­ge en li­ste over per­so­ner, der kun­ne døm­mes for krigs­for­bry­del­ser. I maj

1945, un­der dan­nel­sen af Fn-or­ga­ni­sa­tio­nen, blev der ind­gå­et en af­ta­le om en in­ter­na­tio­nal krigs­for­bry­der­dom­stol, som skul­le be­ska­ef­ti­ge sig med de stør­ste krigs­for­bry­de­re. Der var en klar son­dring mel­lem krigs­for­bry­del­ser be­gå­et i be­stem­te om­rå­der (drab på krigs­fan­ger, øde­la­eg­gel­se af lands­by­er osv.) og for­bry­del­ser, som »ik­ke kun­ne knyt­tes til et be­stemt geo­gra­fisk om­rå­de«, f.eks. ag­gres­siv krigs­fø­rel­se og be­vidst ud­før­te »fol­ke­mord« (et ud­tryk, der først for al­vor blev in­tro­du­ce­ret ved ef­ter­krig­sti­den rets­op­gør). Det vig­tig­ste var sa­ger­ne mod de stør­ste krigs­for­bry­del­ser i Nür­n­berg i 1945-46. Her var de fle­ste af de over­le­ven­de le­de­re fra Na­zi­tys­kland an­kla­get for bl.a. krigs­for­bry­del­ser, for­bry­del­ser mod fre­den og for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den. Ef­ter man­ge dis­kus­sio­ner om, hvem der skul­le reg­nes som de al­ler­stør­ste krigs­for­bry­de­re, blev 23 ud­valgt. Blandt dem var Mar­tin Bor­mann, Hit­lers se­kre­ta­er, der blev an­kla­get trods fra­va­er, og Ro­bert Ley, le­der af DAF (Den Ty­ske Ar­bejds­front), som ha­eng­te sig i sin cel­le. 12 af de til­tal­te (her­un­der Bor­mann) blev fun­det skyl­di­ge og dømt til dø­den, tre blev

fri­kendt, og syv blev idømt lan­ge fa­engsels­straf­fe. Man­ge an­dre blev og­så til­talt for de­res rol­le un­der kri­gen. Det gjaldt mi­li­ta­e­re le­de­re, ad­mi­ni­stra­to­rer og for­ret­nings­folk, der hav­de un­der­støt­tet

Hit­lers re­gi­me (blandt dis­se var di­rek­tø­rer­ne for ke­mi­kon­cer­nen IG Far­ben). Re­pra­e­sen­tan­ter for det bu­reau­kra­ti­ske ap­pa­rat, der var an­svar­lig for fol­ked­ra­bet på jø­de­r­ne og for sla­ve­ar­bej­det, blev li­ge­le­des stil­let til an­svar. Rets­sa­ger­ne af­tog i 1947-1948, men en lang ra­ek­ke ef­ter­føl­gen­de sa­ger blev rejst af den ve­st­ty­ske re­ge­ring, her­un­der Aus­chwitz-rets­sa­gen i 1963-1965 mod krigs­for­bry­de­re, der var und­slup­pet Nür­n­berg. De al­li­e­re­de iva­er­k­sat­te og­så en pro­ces med hen­blik på »af­na­zi­fi­ce­ring«. Mil­li­o­ner af ty­ske­re blev tjek­ket og man­ge fjer­net fra mi­li­ta­e­ret. Ik­ke så få fik her­ef­ter frem­tra­e­den­de po­ster i det nye ty­ske de­mo­kra­ti. I Ja­pan blev der af­vik­let sto­re rets­sa­ger fra 1946 til 1948, hvor 28 sto­re krigs­for­bry­de­re, her­un­der tid­li­ge­re pre­mi­er­mi­ni­ster ge­ne­ral To­jo, blev til­talt. De blev an­kla­get på li­ge fod med de til­tal­te i Nür­n­berg. 25 blev fun­det skyl­di­ge, og syv af dem – her­un­der To­jo – blev ha­engt den 23. de­cem­ber 1948. 16 blev idømt livsva­rigt fa­engsel. I an­dre sa­ger mod mi­li­ta­er­folk og ci­vi­le, der fandt sted ind­til 1951, blev 5.700 til­talt og 3.000 dømt. 920 blev hen­ret­tet. Si­den 1945 har der va­e­ret fle­re dis­kus­sio­ner om le­gi­ti­mi­te­ten af så­dan­ne rets­sa­ger, for­di for­bry­del­ser­ne må­ske ik­ke var ulov­li­ge, da de blev be­gå­et. Rets­sa­ger­ne ef­ter kri­gen skal først og frem­mest ses i ly­set af øn­sket om at la­eg­ge grund­la­get for en ver­den­sor­den ba­se­ret på respekt for men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne og fol­ke­ret­ten.

»12 af de til­tal­te (her­un­der Bor­mann) blev fun­det skyl­di­ge og dømt til dø­den, tre blev fri­kendt og syv idømt lan­ge fa­engsels­straf­fe«

Le­de­ren af den ty­ske Ss-bri­ga­de, Ot­to Ra­sch, var an­svar­lig for dra­bet på mindst 80.000 jø­der. Han blev an­kla­get i 1948, men ud­vik­le­de Par­kin­sons og dø­de i novem­ber. Her ses han på et ar­kiv­fo­to­gra­fi fra Nür­n­berg.

De vig­tig­ste til­tal­te ved det in­ter­na­tio­na­le krigs­for­bry­der­tri­bu­nal i Nür­n­berg i novem­ber 1945. Ro­bert Ley be­gik selv­mord før rets­sa­gen, mens Mar­tin Bor­mann blev til­talt trods sit fra­va­er (tv.).

Ge­ne­ral Hi­deki To­jo, Ja­pans pre­mi­er­mi­ni­ster un­der kri­gen, blev an­kla­get for krigs­for­bry­del­ser ved den in­ter­na­tio­na­le krigs­for­bry­der­dom­stol i Tokyo. Den­ne fun­ge­re­de fra maj 1946 til novem­ber 1948. To­jo blev kendt skyl­dig og ha­engt (her­un­der).

Rets­sa­gen mod di­rek­tø­rer­ne for den ty­ske ke­mi­kon­cern IG Far­ben i sep­tem­ber 1947. Rets­sa­ger af den­ne ty­pe skul­le vi­se det ty­ske folk, at det fik kon­se­kven­ser at un­der­støt­te Hit­lers ide­o­lo­gi og at over­ta­ge virk­som­he­der i de ero­bre­de lan­de.

Li­get af Fritz Sauck­el ef­ter han blev ha­engt i Nür­n­berg den 16. ok­to­ber 1945. Der blev ta­get fo­to­gra­fi­er af al­le de hen­ret­te­de som be­vis. Sauck­el var an­svar­lig for at sen­de folk fra he­le Eu­ro­pa til ar­bejds­lej­re. Tu­sind­vis af dem dø­de.

Adolf Ei­ch­mann un­der rets­sa­gen i Jerus­a­lem den 22. ju­ni 1961. Ei­ch­mann blev an­kla­get for sin rol­le i fol­ke­mor­det på na­e­sten 6 mil­li­o­ner eu­ro­pa­ei­ske jø­der. Han flyg­te­de til Ar­gen­ti­na ef­ter kri­gen, men blev fan­get af is­ra­el­ske sik­ker­heds­styr­ker. Ei­ch­mann...

En tysk skin­he­ad med Rudolf Hess' bil­le­de på T-shir­ten un­der et ny­na­zi­stisk mø­de i den bay­er­ske by Wun­sie­del den 21. au­gust 2004. Hess be­gik selv­mord i Span­dau-fa­engs­let i 1987. For ny­na­zi­ster er han et for­bil­le­de.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.