Fra verdenskrig til kold krig

1945 – 49

Afslutningen på 2. Verdenskrig førte til, at mange problemer forblev uløste. Først og fremmest opstod der voldsomme spaendinger mellem Sovjet og de vestlige allierede, hvilket den amerikanske journalist Walter Lippmann navngav »Den kolde krig«.

Men der opstod også blodige konflikter med oprør og krav om selvstaendighed. I Asien havde krigen opmuntret til øget uafhaengighed, og det udløste mange voldshandlinger.

Det nationalistiske pres i Indien førte til uafhaengighed og Pakistans frigørelse i 1947, mens Myanmar og Ceylon (Sri Lanka) opnåede uafhaengighed det følgende år. På få år var kolonimagternes tilstedevaerelse i Sydasien slut. I graenselandene i Østeuropa var der oprør imod Sovjetstaten i Letland, Estland, Litauen, Hviderusland og Ukraine.

Borgerkrigen efter 1945 var omfattende og brutal fra begge sider. I Litauen døde omkring 20.000 sovjetiske soldater og 30.000 nationalister. Samtidig fortsatte det ukrainske folks kamp mod kommunismen. Det samme skete i Polen, hvor oprøret blev stoppet i 1948, og omkring 300.000 mennesker, der var mistaenkt for nationalistiske sympatier, blev sendt til lejre i Sibirien. Borgerkrigen fortsatte også i Graekenland indtil 1949. Det største problem efter krigen var dog den voksende fjendtlighed mellem Sovjetblokken og de vestlige stater. I en tale i Fulton, Missouri, i 1946 beskrev Churchill, hvordan et »jerntaeppe« nu skilte parterne. Mellem 1945 og 1948 udbyggede Sovjetunionen sin kontrol over Polen, Tjekkoslovakiet, Rumaenien, Bulgarien, Ungarn og det østlige Tyskland. Den europaeiske økonomis dårlige tilstand gav samtidig en frygt for, at kommunismen kunne bevaege sig vestpå, og i 1947 meddelte praesident Truman, at hans regering ville støtte ethvert land imod kommunistisk aggression. I 1948 etablerede George Marshall (tidligere stabschef i den amerikanske haer, nu Trumans udenrigsminister) et europaeisk bistandsprogram. Stalin insisterede på, at de østeuropaeiske stater skulle takke nej til programmet, og modsaetningerne mellem konfliktens to parter blev endnu tydeligere. Fra juni 1948 til maj 1949 blokerede Sovjetunionen Berlin (som allerede var opdelt i fire besaettelseszoner), således at byen ikke havde vej- eller

jernbaneforbindelser. Befolkningen i de tre zoner, der dannede Vestberlin, modtog forsyninger fra de luftstyrker, der havde bombet byen fire år tidligere. Sovjetunionen undgik direkte konfrontationer, og blokaden blev til sidst fjernet. Tyskland blev delt i to stater i 1949.

Samme år triumferede Mao Zedong og kinesisk kommunisme med dannelsen af en ny republik. Vesten indså, at kommunisterne var blevet en voldsom trussel og organiserede sig derfor i NATO i 1949. Bruddet mellem de tidligere allierede lande var nu så stort, at det ikke lod sig reparere. Og den kolde krig varede i yderligere 40 år.

»I en tale i Fulton, Missouri, i 1946 beskrev Churchill, hvordan et »jerntaeppe« nu skilte parterne«

Indbyggere i Berlin ser på, mens en mand maler ordene »British Sector« på Potsdamer Strasse for at markere den britiske zone i august 1945. Byen blev en slagmark under den kolde krig, fordi den lå dybt inde på sovjetiske territorium. Den blev opdelt i en britisk, sovjetisk, amerikansk og fransk sektor.

Sovjetiske fanger i Buchenwald-lejren befries af den amerikanske haer den 30. april 1945 og hylder et improviseret portraet af Stalin. De fik en svaer tid. Da fangerne kom tilbage til Sovjetunionen, blev de anset for at vaere smittet af nazismen. De måtte i forhør, og tusindvis havnede i Gulag-lejre.

Graeske regeringssoldater iført britisk-lignende baretter og amerikanske kampjakker under den graeske borgerkrig i maj 1948. De graeske kommunister blev til sidst opgivet af Stalin. Regeringsstyrkerne vandt krigen og slog hårdt ned på oprørerne. Graekenland blev en af de første kamppladser for den kolde krig.

Et lille barn anbringes på et RAF Dakota-fly under Berlinblokaden i 1948-1949. Veje og jernbanestraekninger til byen blev spaerret, men Stalin turde ikke risikere vaebnede konflikter og lod luftrummet vaere åbent.

Plakat fra Vesttyskland i 1950. Plakaten fortaeller om fordelene ved Marshallplanen: »Byggearbejde – det går fremad med Marshallplanen«.

Kommunistiske sympatisører i Peiping knytter naeverne og hilser de kommunistiske styrker, der fjernede de nationalistiske tropper den 5. februar 1949, velkommen. Portraettet i midten viser Mao Zedong, der blev formand for Folkerepublikken.