Fra ver­denskrig til kold krig

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

1945 – 49

Af­slut­nin­gen på 2. Ver­denskrig før­te til, at man­ge pro­ble­mer for­blev ulø­ste. Først og frem­mest op­stod der vold­som­me spa­en­din­ger mel­lem Sov­jet og de ve­st­li­ge al­li­e­re­de, hvil­ket den ame­ri­kan­ske jour­na­list Wal­ter Lip­pmann navn­gav »Den kol­de krig«.

Men der op­stod og­så blo­di­ge kon­flik­ter med op­rør og krav om selv­sta­en­dig­hed. I Asi­en hav­de kri­gen op­mun­tret til øget uaf­ha­en­gig­hed, og det ud­lø­ste man­ge volds­hand­lin­ger.

Det na­tio­na­li­sti­ske pres i In­di­en før­te til uaf­ha­en­gig­hed og Paki­stans fri­gø­rel­se i 1947, mens My­an­mar og Cey­lon (Sri Lanka) op­nå­e­de uaf­ha­en­gig­hed det føl­gen­de år. På få år var ko­loni­mag­ter­nes til­ste­de­va­e­rel­se i Sy­dasi­en slut. I gra­en­selan­de­ne i Øst­eu­ro­pa var der op­rør imod Sov­jet­sta­ten i Let­land, Est­land, Li­tau­en, Hvi­derusland og Ukrai­ne.

Bor­ger­kri­gen ef­ter 1945 var om­fat­ten­de og brutal fra beg­ge si­der. I Li­tau­en dø­de om­kring 20.000 sov­je­ti­ske sol­da­ter og 30.000 na­tio­na­li­ster. Sam­ti­dig fort­sat­te det ukrain­ske folks kamp mod kom­mu­nis­men. Det sam­me ske­te i Po­len, hvor op­rø­ret blev stop­pet i 1948, og om­kring 300.000 men­ne­sker, der var mista­enkt for na­tio­na­li­sti­ske sym­pa­ti­er, blev sendt til lej­re i Si­bi­ri­en. Bor­ger­kri­gen fort­sat­te og­så i Gra­e­ken­land ind­til 1949. Det stør­ste pro­blem ef­ter kri­gen var dog den vok­sen­de fjendt­lig­hed mel­lem Sov­jetblok­ken og de ve­st­li­ge sta­ter. I en ta­le i Fult­on, Mis­souri, i 1946 be­skrev Chur­chill, hvor­dan et »jer­n­ta­ep­pe« nu skil­te par­ter­ne. Mel­lem 1945 og 1948 ud­byg­ge­de Sov­je­tu­ni­o­nen sin kon­trol over Po­len, Tjek­kos­lo­vaki­et, Ru­ma­e­ni­en, Bul­ga­ri­en, Un­garn og det øst­li­ge Tys­kland. Den eu­ro­pa­ei­ske øko­no­mis dår­li­ge til­stand gav sam­ti­dig en frygt for, at kom­mu­nis­men kun­ne be­va­e­ge sig ve­st­på, og i 1947 med­del­te pra­esi­dent Tru­man, at hans re­ge­ring vil­le støt­te et­hvert land imod kom­mu­ni­stisk ag­gres­sion. I 1948 etab­le­re­de Ge­or­ge Mars­hall (tid­li­ge­re stabs­chef i den ame­ri­kan­ske ha­er, nu Tru­mans uden­rigs­mi­ni­ster) et eu­ro­pa­ei­sk bi­stand­s­pro­gram. Sta­lin in­si­ste­re­de på, at de øst­eu­ro­pa­ei­ske sta­ter skul­le tak­ke nej til pro­gram­met, og mod­sa­et­nin­ger­ne mel­lem kon­flik­tens to par­ter blev end­nu ty­de­li­ge­re. Fra ju­ni 1948 til maj 1949 blo­ke­re­de Sov­je­tu­ni­o­nen Ber­lin (som al­le­re­de var op­delt i fi­re be­sa­et­tel­ses­zo­ner), så­le­des at by­en ik­ke hav­de vej- el­ler

jer­n­ba­ne­for­bin­del­ser. Be­folk­nin­gen i de tre zo­ner, der dan­ne­de Vest­ber­lin, modt­og for­sy­nin­ger fra de luft­styr­ker, der hav­de bom­bet by­en fi­re år tid­li­ge­re. Sov­je­tu­ni­o­nen und­gik di­rek­te kon­fron­ta­tio­ner, og blo­ka­den blev til sidst fjer­net. Tys­kland blev delt i to sta­ter i 1949.

Sam­me år tri­um­fe­re­de Mao Zedong og ki­ne­sisk kom­mu­nis­me med dan­nel­sen af en ny re­pu­blik. Ve­sten indså, at kom­mu­ni­ster­ne var ble­vet en vold­som trus­sel og or­ga­ni­se­re­de sig der­for i NATO i 1949. Br­ud­det mel­lem de tid­li­ge­re al­li­e­re­de lan­de var nu så stort, at det ik­ke lod sig re­pa­re­re. Og den kol­de krig va­re­de i yder­li­ge­re 40 år.

»I en ta­le i Fult­on, Mis­souri, i 1946 be­skrev Chur­chill, hvor­dan et »jer­n­ta­ep­pe« nu skil­te par­ter­ne«

Ind­byg­ge­re i Ber­lin ser på, mens en mand ma­ler or­de­ne »Bri­tish Sector« på Pots­da­mer Stras­se for at mar­ke­re den bri­ti­ske zo­ne i au­gust 1945. By­en blev en slag­mark un­der den kol­de krig, for­di den lå dybt in­de på sov­je­ti­ske ter­ri­to­ri­um. Den blev op­delt i...

Sov­je­ti­ske fan­ger i Bu­chenwald-lej­ren be­fri­es af den ame­ri­kan­ske ha­er den 30. april 1945 og hyl­der et im­pro­vi­se­ret po­rtra­et af Sta­lin. De fik en sva­er tid. Da fan­ger­ne kom til­ba­ge til Sov­je­tu­ni­o­nen, blev de an­set for at va­e­re smit­tet af na­zis­men. De...

Gra­e­ske re­ge­rings­sol­da­ter iført bri­tisk-lig­nen­de ba­ret­ter og ame­ri­kan­ske kampjak­ker un­der den gra­e­ske bor­ger­krig i maj 1948. De gra­e­ske kom­mu­ni­ster blev til sidst op­gi­vet af Sta­lin. Re­ge­rings­styr­ker­ne vandt kri­gen og slog hårdt ned på op­rø­rer­ne....

Et lil­le barn an­brin­ges på et RAF Dako­ta-fly un­der Ber­lin­blo­ka­den i 1948-1949. Ve­je og jer­n­ba­ne­stra­ek­nin­ger til by­en blev spa­er­ret, men Sta­lin tur­de ik­ke ri­si­ke­re va­eb­ne­de kon­flik­ter og lod luftrum­met va­e­re åbent.

Pla­kat fra Vest­tys­kland i 1950. Pla­ka­ten forta­el­ler om for­de­le­ne ved Mars­hall­pla­nen: »Byg­ge­ar­bej­de – det går fremad med Mars­hall­pla­nen«.

Kom­mu­ni­sti­ske sym­pa­ti­sø­rer i Pei­ping knyt­ter na­e­ver­ne og hil­ser de kom­mu­ni­sti­ske styr­ker, der fjer­ne­de de na­tio­na­li­sti­ske trop­per den 5. fe­bru­ar 1949, vel­kom­men. Portra­et­tet i mid­ten vi­ser Mao Zedong, der blev for­mand for Fol­ke­re­pu­blik­ken.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.