D-dag

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

In­va­sio­nen af Nor­man­di­et den 6. ju­ni 1944 var kul­mi­na­tio­nen på fle­re års stra­te­gi­ske over­vej­el­ser, om­hyg­ge­lig plan­la­eg­ning og enor­me dis­kus­sio­ner mel­lem de to ve­st­li­ge al­li­e­re­de Stor­bri­tan­ni­en og USA. Ef­ter op­byg­nin­gen af de ame­ri­kan­ske styr­ker i Stor­bri­tan­ni­en vil­le den ame­ri­kan­ske mi­li­ta­e­re chef, ge­ne­ral Mars­hall, gen­nem­fø­re »Ope­ra­tion Ro­un­dup« over ka­na­len i for­å­ret 1943. Bri­ti­ske le­de­re var ik­ke sa­er­ligt in­ter­es­se­re­de, for in­va­sio­nen af bå­de Nord­afri­ka (1942) og Si­ci­li­en (1943) gjor­de det na­e­sten umu­ligt at gen­nem­fø­re en om­fat­ten­de nor­d­eu­ro­pa­ei­sk ope­ra­tion. I for­å­ret 1943 etab­le­re­de den bri­ti­ske generalløjtnant Frederick Mor­gan en plan­la­eg­nings­en­hed, som pri­ma­ert skul­le for­be­re­de en mu­lig in­va­sion i maj 1944. I lø­bet af 1943 ud­vik­le­des en plan for at in­va­de­re i Nor­man­di­et, og al­le­re­de un­der Qu­e­bec-kon­fe­ren­cen i au­gust 1943 blev det af­talt at gen­nem­fø­re »Ope­ra­tion Overl­ord«. Bri­ti­ske le­de­re var ik­ke over­be­vi­ste, og i lø­bet af vin­te­r­en 1943-1944 frem­lag­de de en an­den stra­te­gi: De vil­le in­va­de­re via Mid­del­ha­vet sna­re­re end at ta­ge en di­rek­te kon­fron­ta­tion med de ty­ske styr­ker i Frank­rig. Men plan­la­eg­ning og for­be­re­del­se tog fart ef­ter Qu­e­bec. Ge­ne­ral Ei­sen­hower blev ud­na­evnt til øver­st­kom­man­de­ren­de for »Overl­ord«, mens Ge­ne­ral Bernard Montg­o­me­ry blev ha­er­chef i mar­ken. Beg­ge indså tid­ligt, at den op­rin­de­li­ge plan, hvor man vil­le an­gri­be med en smal front med kun en hånd­fuld di­vi­sio­ner, ik­ke var til­stra­ek­ke­lig. Den en­de­li­ge plan be­stod af et me­get bre­de­re an­greb med 5 di­vi­sio­ner på 5 for­skel­li­ge stran­de, før en styr­ke på 37 nye di­vi­sio­ner skul­le ryk­ke frem og be­sej­re de ty­ske styr­ker. Den 1. fe­bru­ar be­stem­te le­del­sen, at 31. maj skul­le va­e­re D-dag med den 5., 6. og 7. ju­ni som mu­li­ge al­ter­na­ti­ver, hvis vej­ret skul­le vi­se sig at va­e­re dår­ligt. Pro­ble­met med ilandsa­et­ning af ma­te­ri­el skul­le lø­ses ved hja­elp af kun­sti­ge hav­ne – el­ler »mul­ber­ri­es«, som de blev kaldt. D-da­gens flå­de­o­pe­ra­tio­ner blev or­ga­ni­se­ret af ad­miral Ramsay fra Roy­al Navy. Ope­ra­tio­nen blev kaldt »Nep­tu­ne« og skul­le brin­ge 7.000 krigs­ski­be, land­gangs­far­tø­jer og min­dre bå­de til Frank­rigs kyst. For at mod­stå den al­li­e­re­de in­va­sion hav­de ty­sker­ne byg­get kom­plek­se for­svar­san­la­eg langs he­le ky­sten – kendt som At­lant­vol­den. Felt­marskal Rom­mel fik kom­man­do­en, men hans ide om, at ty­sker­ne skul­le for­sva­re sig di­rek­te langs stran­de­ne, var i strid med hans over­ord­ne­de, felt­marskal von Rund­stedts, op­fat­tel­se. Han øn­ske­de, at de mo­bi­le styr­ker skul­le hol­des til­ba­ge fra ky­sten for se­ne­re at bli­ve sat ind i et død­brin­gen­de modan­greb. Men Hit­ler hav­de en tred­je op­fat­tel­se og for­del­te de ty­ske

trop­per ja­evnt over om­rå­det, hvil­ket be­tød, at man ik­ke hav­de en helt klar for­svars­stra­te­gi. I ju­ni 1944 var der i alt 58 for­skel­li­ge di­vi­sio­ner spredt over he­le Frank­rig. Rom­mel for­ven­te­de en in­va­sion ved Pas-de-ca­lais i nor­døst og et af­led­nings­an­greb i Nor­man­di­et. Der­for var der kun var 14 di­vi­sio­ner i ge­ne­ral Dol­l­mans 7. armé i Nor­man­di­et i ju­ni

1944 mod 20 di­vi­sio­ner om­kring Ca­lais. En stor del af for­vir­rin­gen skyld­tes mi­s­in­for­ma­tio­ner, som ty­sker­ne plan­te­de via dob­bel­ta­gen­ter. De fle­ste af de ty­ske stra­te­ger, her­un­der Hit­ler selv, for­ven­te­de nu, at det al­li­e­re­de an­greb vil­le va­e­re kraf­tigst, hvor ka­na­len var smal­lest, nem­lig ved Ca­lais.

Da de al­li­e­re­de styr­ker en­de­lig sat­te kur­sen mod Nor­man­di­et, blev det ty­ske for­svar na­e­sten ta­get på sen­gen. Ef­ter må­ne­ders plan­la­eg­ning blev da­to­en for D-da­gen sat til 5. ju­ni. Ame­ri­ka­ner­nes 1. armé un­der le­del­se af generalløjtnant Omar Brad­ley skul­le an­gri­be to stran­de un­der ko­de­nav­ne­ne »Omaha« og »Utah«, mens bri­ter­nes 2. armé un­der generalløjtnant Miles Dempsey skul­le an­gri­be stran­de­ne »Ju­no«, »Gold« og »Sword«. Dår­li­ge vej­r­for­hold ud­sat­te ope­ra­tio­nen til 6. ju­ni. Den be­gynd­te med en brutal bomb­ning fra 2.856 tun­ge bom­be­fly, flå­dear­til­le­ri og bøl­ger af ja­ger­fly. Det mas­si­ve luf­tan­greb sik­re­de Stor­bri­tan­ni­en en let sejr, og den ty­ske mod­stand var be­gra­en­set. Ame­ri­kan­ske styr­ker hav­de til­sva­ren­de suc­ces med »Utah«. De mød­te let mod­stand og kaempede sig 10 ki­lo­me­ter ind i lan­det med kun 197 dø­de. Ved »Omaha« var der langt hår­de­re kam­pe, pri­ma­ert for­di de før­ste bom­bar­de­men­ter hav­de gjort min­dre ska­de, men og­så for­di de stej­le klip­pe­va­eg­ge i om­rå­det gjor­de det van­ske­ligt at kom­me hur­tigt frem. Stran­den blev holdt, men det ko­ste­de sto­re tab. I lø­bet af da­gen lan­de­de i alt 132.000 ma­end i Nor­man­di­et, mens cir­ka 10.300 sol­da­ter måt­te be­ta­le med de­res liv.

»Pro­ble­met med ilandsa­et­ning af ma­te­ri­el skul­le lø­ses ved hja­elp af kun­sti­ge hav­ne – el­ler »mul­ber­ri­es«, som de blev kaldt«

Et tysk ma­skin­ge­va­er­bat­te­ri, der over­vå­ger den en­gel­ske ka­nal. Bat­te­ri­et blev byg­get i april 1942 og kaldt »Bat­te­rie Todt« til ae­re for Fritz Todt, le­der af Todt-or­ga­ni­sa­tio­nen, der hjalp med at op­fø­re At­lant­vol­den, en for­svars­linje langs Eu­ro­pas...

Em­ble­met for Supre­me He­adquar­ters Al­lied Expe­di­tio­nary For­ce, SHAEF.

Ame­ri­kan­ske styr­ker på da­ek­ket af et lan­dings­far­tøj, mens de for­be­re­der sig på at an­gri­be stran­de­ne mel­lem St. Lau­rent og Vi­er­vil­le West ved »Omaha Beach«. De stød­te på sta­erk tysk mod­stand, og først ef­ter man­ge tab hav­de ame­ri­ka­ner­ne få­et kon­trol.

Omaha Beach på D-dag. Land­gangs­far­tø­jer af­le­ve­rer ma­te­ri­el og mand­skab. In­den af­ten var 130.000 mand sat i land på stran­de­ne sam­men med sto­re ma­eng­der ud­styr.

Sword Beach om mor­ge­nen den 6. ju­ni 1944. Trop­per fra den bri­ti­ske 3. in­fan­te­ri­di­vi­sion sam­let i na­er­he­den af La Bre­che klar til ak­tion.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.