Kampen om Normandiet
Invasionen i Normandiet foregik, så man undgik en strategisk katastrofe, men felttoget gik meget langsommere end ventet. Den 11. juni var 326.000 maend ankommet efterfulgt af over 54.000 køretøjer. I midten af måneden steg antallet af soldater til 500.000, som var organiseret i 19 forskellige divisioner. Men selv med fuldstaendig kontrol over luftrummet lykkedes det ikke for Montgomerys styrker at erobre Caen. Bradleys tropper fik langsomt kontrol over Cotentin-halvøen, og efter mere end tre ugers kamp havde de endelig formået at erobre havnen i Cherbourg. Montgomerys plan var at fastholde tyskerne med en sådan styrke, at Bradley kunne presse sig ind bag de tyske haere. Rommels strategiske faerdigheder kombineret med det nådesløse terraen (sump og traeer daekkede store områder) gjorde det vanskeligt for de allierede at få overtaget. Kraftig blaest ødelagde de kunstige Mulberry-havne mellem den 19. og 20. juni, og der opstod et midlertidigt stop i forsyningen af soldater og udstyr. Rommel benyttede lejligheden til at koncentrere et modangreb omkring Caen. Det fandt sted den 1. juli og blev slået tilbage i nogle af de hårdeste kampe siden D-dag. Den manglende evne til at erobre Caen førte til disharmoni mellem Montgomery og en frustreret Eisenhower, som havde forventet en hurtig og overvaeldende sejr. Men sådan gik det ikke. Den 7. juli startede Montgomery endnu en operation for at få kontrol over Caen og knuse den tyske frontlinje. Efter massive luftangreb, som gjorde det vanskeligt at komme frem i byen, fik de allierede til sidst mulighed for at erobre byen. Rommel havde imidlertid trukket sig tilbage til en linje med fem defensive positioner i syd – blandt dem var der en koncentration af formidable luftvaernskanoner langs Bourguebus-højderyggen. Montgomery blev opmuntret af Eisenhower og planlagde en ny operation kaldet »Goodwood«, som fandt sted den 18. juli. Dagen før blev Rommel alvorligt såret, da den bil, han var passager i, blev ramt af britiske piloter, og kommandoen for de tyske styrker blev overtaget af feltmarskal von Kluge. Den 18. juli begyndte angrebet med de mest kraftfulde
luftangreb under slaget, efterfulgt af voldsomme kampe i alle landsbyer omkring Bourguebushøjderyggen. Kraftigt regnvejr stoppede operationen to dage senere, og den tyske våbenlinje var stadig intakt. De tyske kommandanter måtte flytte to panserdivisioner mod vest for at kaempe mod Bradley, og det tillod amerikanerne at rykke frem et par dage senere. Trods den defensive succes vidste de tyske kommandanter, at de ikke kunne holde ud. I løbet af D-dag og »Goodwood« mistede de 2.117 tanks og 113.000 maend, og fra Berlin havde de kun modtaget 17 tanks og 10.000 maend. Von Kluge ønskede at traekke fronten tilbage og gøre retraete over hele Frankrig, men Hitler insisterede på, at haeren skulle blive og kaempe. I slutningen af juli havde de allierede styrker omkring 4.500 tanks mod kun 850 tyske. Også de allieredes luftstyrker var langt staerkere med ca. 12.000 fly mod 1.000 tyske. Montgomery havde nu gjort sit, og alt var klart til et sidste fokuseret angreb, der skulle føre til tysk sammenbrud. Eisenhower var dog fortsat utålmodig, hvilket førte til en masse historier om, hvordan den britiske ledelse var mislykkedes i Normandiet. Men realiteten var, at de to måneders udholdenhedskrig havde knust den tyske indsats i vest – og om en måned ville hele Frankrig atter tilhøre de allierede.
»Efter massive luftangreb, som gjorde det vanskeligt at komme frem i byen, fik de allierede til sidst mulighed for at erobre byen«