Luftwaffes nederlag
OKTOBER 1943 – JULI 1944
Ved starten af 2. Verdenskrig blev størrelsen af tyskernes luftstyrke kun overgået af Sovjetunionen. Samtidig havde de også havde det mest avancerede luftforsvar, hvis man ser på kvaliteten og piloternes traening. De tyske luftstyrker spillede en central rolle i de mange slag, der blev udkaempet mellem 1939 og 1941, og selv om de havde faerre fly, lykkedes det dem at ødelaegge mange af de sovjetiske. Dette sås ved de første aktioner under »Barbarossa«, hvor tyskerne vandt luftkampe både ved flybaser og i luften. Inden man nåede 1944, blev det dog hårde tider, og i løbet af 1944 var tysk flyvevåben helt besejret, hvilket førte til et omfattende sammenbrud i det tyske forsvar. Det største problem for de tyske luftstyrker var de allieredes bombeoffensiv, som startede i foråret 1943. Bombeangreb både dag og nat tvang de tyske luftstyrker til at holde flere og flere af deres fly hjemme, samtidig med at tysk økonomi og produktion kom under pres. Det betød også, at tyskerne nu fokuserede på at udvikle kampfly på bekostning af bombefly. I januar 1943 var 59 pct. af angrebsflyene hjemme i Tyskland – i januar 1944 var tallet 68 pct., og i september 1944 var det steget til 80 pct. På D-dag havde tyskerne kun 170 fly til rådighed i den nordvestlige del af Frankrig mod de allieredes 12.000. De allierede overtog således kontrollen over luftrummet i Frankrig, Italien og i øst. I 1944 producerede tyskerne 39.807 fly, mens de allierede producerede 163.079. Og samme år bombede de allierede talrige tyske fabrikker, militaere anlaeg og olieinstallationer, hvilket gjorde situationen endnu vaerre. I seks hele dage fra den 20. februar gennemførtes »Operation Argument« – også kendt som »Big Week« – mod mål i den tyske luftfartsindustri. I alt kastede de allierede
20.000 tons bomber. Dette stoppede dog ikke produktionen helt, men tvang tyskerne til at sprede den og opgive flere projekter og fabrikker. Angrebene på en raekke olieanlaeg i 1944 var vaerre, og i september faldt de tyske olieforsyninger til 31 pct. af, hvad de havde vaeret i januar. Manglen på olie gjorde det vanskeligt at traene piloter, hvilket igen førte til store tab i luftkampene i 1944. Den vigtigste faktor var de allieredes udvikling af effektive langtraekkende jagerfly, som kunne traenge dybt ind i tysk luftrum. I marts 1944 fløj et Mustang-fly eksempelvis 2.900 kilometer (til Berlin og tilbage).et hurtigt produktionsprogram blev gennemført, og det var dårligere nyheder for tyskerne, der mistede 20 pct. af deres luftstyrker hver måned i sidste halvdel af 1943 – og mere end 50 pct. af styrkerne det følgende år. Selv om den tyske produktion voksede til mere end 3.000 fly om måneden, blev de fleste ødelagt på fabrikkerne, på baserne eller i luften. I 1944 genoptog de allierede bombardementerne om dagen, netop fordi det tyske luftvåbens styrke var så svaekket. Ikke engang udviklingen af det nye kampfly Messerschmitt Me 262 kunne vende tendensen, for der var ganske enkelt for få til rådighed. De massive bombninger af Tyskland i de sidste år af krigen var kun mulige takket vaere neutraliseringen af Luftwaffe.