Juli-at­ten­ta­tet – kup­pet, der slog fejl

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

20. JULI 1944

Hit­ler var i en us­a­ed­van­lig si­tu­a­tion blandt le­der­ne af de krigs­før­en­de lan­de, for­di han var den ene­ste, der re­gel­ma­es­sigt blev ud­sat for mord­for­søg fra si­ne eg­ne. Så tid­ligt som i 1938 over­ve­je­de en grup­pe frem­tra­e­den­de ge­ne­ra­ler, her­un­der den tid­li­ge­re stabs­chef for ha­e­ren, Ludwig Beck, at kup­pe Hit­ler for at und­gå krig. Mün­chen-af­ta­len stop­pe­de mid­ler­ti­digt pla­ner­ne, som blev sva­ek­ket yder­li­ge­re af re­gi­mets po­pu­la­ri­tet. Un­der in­va­sio­nen af Sov­je­tu­ni­o­nen un­der­søg­te en grup­pe sam­men­s­vor­ne mu­lig­he­der­ne for ta­ge li­vet af de­res le­der og over­ta­ge stats­mag­ten. Det vi­ste sig imid­ler­tid at va­e­re langt me­re kom­pli­ce­ret, end de for­ment­lig hav­de fo­re­stil­let sig. Hit­ler hav­de et stort sik­ker­heds­op­bud, men fle­re af mod­stan­der­ne var dog of­te ta­et på fø­re­ren. I marts 1943 pla­ce­re­de ge­ne­ral Hen­ning von Tresck­ow, en af sam­men­sva­er­gel­sens le­de­re, en tids­indstil­let bom­be på Hit­lers fly, men den sprang ik­ke. En an­den plan var at dra­e­be Hit­ler, mens han tjek­ke­de nye uni­for­mer, men fø­re­ren duk­ke­de al­drig op. I juli 1944 meld­te den un­ge oberst von Stauf­fen­berg sig fri­vil­ligt til at brin­ge en bom­be med til Hit­lers mø­der i ho­ved­kvar­te­ret »Ul­ve­skan­sen« i by­en Ra­sten­burg i Øst­preus­sen. To gan­ge i lø­bet af juli an­kom han med en bom­be i sin map­pe, men før­ste gang for­lod Hit­ler ho­ved­kvar­te­ret tid­li­ge­re end for­ven­tet, mens Him­m­ler og Göring (som og­så var mål for an­gre­bet) slet ik­ke var til ste­de. Den 20. juli 1944 var »Ope­ra­tion Val­ky­rie« ta­et på at lyk­kes. De sam­men­s­vor­ne hav­de ud­ar­bej­det en plan, som skul­le tra­e­de i kraft, når Hit­ler var død. Så snart ryg­ter­ne be­gynd­te at spre­de sig i Ber­lin og an­dre nøg­le­om­rå­der, skul­le op­rø­rer­ne over­ta­ge vig­ti­ge byg­nin­ger og an­hol­de par­ti­med­lem­mer. Stauf­fen­berg an­kom til Ul­ve­skan­sen og ak­ti­ve­re­de en af to bom­ber i sin map­pe, in­den han sat­te den så ta­et på

Hit­ler som mu­ligt. Ef­ter et par mi­nut­ter for­lod Stauf­fen­berg rum­met og und­skyld­te sig med, at han skul­le te­le­fo­ne­re. Han og hans rå­d­gi­ver så bom­ben gå af og var over­be­vi­ste om, at Hit­ler var død, da de for­lod ste­det. Fø­re­ren over­le­ve­de kun, for­di en an­den of­fi­cer hav­de flyt­tet ta­sken la­en­ge­re ind un­der det sto­re ege­tra­es­bord. Stauf­fen­berg drog til Ber­lin, hvor kup­pet skul­le fuld­fø­res, men se­ne­re på da­gen blev det klart, at Hit­ler hav­de over­le­vet, og Stauf­fen­berg og an­dre of­fi­ce­rer blev an­holdt af ge­ne­ral Erich Fromm. De blev hur­tigt an­kla­get, dømt og skudt i går­den til det ty­ske for­svars­mi­ni­ste­ri­um om mor­ge­nen den 21. juli. Hit­ler tog en gru­som ha­evn

over de im­pli­ce­re­de. Gesta­po hav­de al­le­re­de en stor ma­eng­de op­lys­nin­ger om de mi­li­ta­e­re sam­men­s­vor­ne, og i lø­bet af de na­e­ste par uger blev hund­re­der af frem­tra­e­den­de ty­ske sol­da­ter og of­fi­ce­rer ar­re­ste­ret. Man­ge blev tor­tu­re­ret, ind­til de an­gav an­dre. Blandt de døm­te var nog­le af de mest pro­mi­nen­te nav­ne i den ty­ske ha­er: ge­ne­ral Franz Hal­der, ha­e­rens tid­li­ge­re stabs­chef, felt­marskal von Witzle­ben og ad­miral Wilhelm Ca­na­ris, chef for den ty­ske ef­ter­ret­ning­s­tje­ne­ste. Tre mista­enk­te, ge­ne­ral von Tresck­ow, felt­marskal Kha­les von Klu­ge og Rom­mel, be­gik selv­mord. De før­ste sa­ger blev af­vik­let den 7.-8.au­gust 1944, og i alt 200 per­so­ner blev hen­ret­tet. Om­kring 5.000 blev an­holdt, og man­ge af dem blev myr­det i lej­re i slut­nin­gen af kri­gen. For­må­let var at slå hårdt ned på en­hver, der vil­le un­der­gra­ve den ty­ske krigsind­sats.

»Un­der in­va­sio­nen af Sov­je­tu­ni­o­nen un­der­søg­te en grup­pe sam­men­s­vor­ne mu­lig­he­der­ne for at ta­ge li­vet af de­res le­der og over­ta­ge stats­mag­ten«

Em­blem

Hit­ler ta­ler i ra­dio­en fra ho­ved­kvar­te­ret »Ul­ve­skan­sen« li­ge ef­ter det mis­lyk­ke­de mord­for­søg den 20. juli 1944. Han var cho­ke­ret og ry­stet, men led ik­ke al­vor­lig ska­de.

til dem, der blev sår­et un­der mord­for­sø­get på Hit­ler.

På da­gen for mord­for­sø­get var det plan­lagt, at Be­ni­to Mus­so­li­ni skul­le be­sø­ge ho­ved­kvar­te­ret. Han an­kom og fik set lo­ka­let, hvor Hit­ler hav­de stå­et få ti­mer tid­li­ge­re.

Mod­stand­s­kvin­den Elisa­beth Char­lot­te Glo­e­den i Fol­kedom­sto­len i Ber­lin. Hun var an­kla­get for at hja­el­pe ge­ne­ral Fritz Lin­de­mann, en af del­ta­ger­ne i juli-at­ten­ta­tet. Hun blev fun­det skyl­dig og hen­ret­tet den 30. novem­ber 1944 sam­men med sin mor og sin...

I 1964 ud­send­te Vest­tys­kland en ra­ek­ke fri­ma­er­ker for at min­des at­ten­tat­for­sø­get 20 år tid­li­ge­re. Fri­ma­er­ker­ne vi­ser bil­le­der af nog­le af de mest frem­tra­e­den­de per­so­ner i mod­stan­den mod Hit­ler, bl.a. den un­ge Sop­hie Scholl. Hun blev hen­ret­tet på grund...

Hit­ler hil­ser på en grup­pe par­ti­le­de­re (gau­lei­ters) ef­ter det mis­lyk­ke­de at­ten­tat i juli 1944. I de ef­ter­føl­gen­de da­ge gav lo­ka­le le­de­re klar støt­te til Hit­ler. De hå­be­de sta­dig, at han kun­ne hin­dre et nederlag.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.