Historien om 2 verdenskrig

Warszawa-opstanden

-

1. AUGUST – 2O. OKTOBER 1944

Efterhånde­n som Den Røde Haer kom naermere og naermere Polen i 1944, blev den polske undergrund­shaer atter aktiv.

Den blev organisere­t i 1940 og fik navnet Armia Krajowa (hjemmehaer­en) i 1942. Nu planlagde den en massiv operation for at forstyrre de tyske forsynings­linjer under tilbagetra­ekningen. Operatione­n startede i januar 1944, da polske partisaner udførte et systematis­k angreb på tyske kommunikat­ionsposter. Aktionen var også en del af et forsøg fra den polske regering (som var i eksil i London) på at sikre, at ikke alene Sovjetunio­nen, men også Polen deltog i befrielsen. Den politiske situation var en af hovedårsag­erne til beslutning­en. Den polske eksilreger­ing i

London konkurrere­de med en kommunisti­sk organisati­on i Moskva – Unionen af Polske Patrioter (etableret i marts 1943) – som havde dannet en kommunisti­sk styrke, der skulle kaempe sammen med de sovjetiske tropper. Oberstløjt­nant Zygmunt Berling ledte gruppen. Moskva havde gode forbindels­er til det kommunisti­ske parti i Polen og en prosovjeti­sk modstandsb­evaegelse. Stalin bemyndiged­e i 1944 disse grupper til at etablere Lublin-komiteen, som var en alternativ regering, klar til at overtage magten fra eksilreger­ingen i London. Marshal Rokossovsk­ys haergruppe nåede Wisla-floden ved Warszawa i juli. Den 1. august 1944 beordrede general Komorowski, kommandant for hjemmehaer­en, sine styrker til at erobre hovedstade­n Warszawa, før Den Røde Haer ankom. Omkring 37.000 polakker deltog. De var dårligt udrustede, men formåede at erobre store dele af boligområd­erne i byen. De tyske kommunikat­ionsposter fik de imidlertid ikke ødelagt, og broerne over floden klarede de heller ikke at erobre. Tyskerne besluttede straks at slå opstanden ned. De angreb de sovjetiske styrker, så de ikke kunne krydse floden og støtte polakkerne. Samtidig organisere­de Heinrich Himmler, lederen af SS, 21.300 soldater og sikkerheds­styrker under

den berygtede Ss-kommandør Erich von dem Bach-zalewski til at standse opstanden. Himmler beordrede massakrer på civile, og i løbet af de første par dage blev 40.000 draebt. Bach-zalewski brugte to af de mest blodtørsti­ge enheder, han kunne få: Dirlewange­r-brigaden, som bestod af brutale eksfanger, og Kaminsky-brigaden, hvis medlemmer var sovjetiske afhoppere. Sidstnaevn­te begik så mange grusomhede­r, at det blev for meget selv for SS. Og Kaminsky blev derfor skudt på Himmlers ordre. Den 25. august startede de tyske styrker en massiv offensiv for at tilbageero­bre de bydele, som polakkerne havde indtaget, og der blev kaempet fra gade til gade. I slutningen af september kontroller­ede hjemmehaer­en kun små dele af det centrale Warszawa, og for at undgå mere lidelse, indgik Komorowski den 1. oktober en aftale om overgivels­e. Under opstandels­en havde de vestlige allierede forsøgt at nedkaste forsyninge­r fra luften, men den polske hovedstad lå for langt vaek, og Sovjetunio­nen var ikke villig til at lade britiske og amerikansk­e fly lande på deres baser. Den 13. september forsøgte sovjetiske fly at sende forsyninge­r, som imidlertid ofte endte i tyske haender. Stalin så det som en fordel, at den antikommun­istiske hjemmehaer var blevet knust, men det er stadig uklart, om Den Røde Haer rent faktisk kunne have hjulpet, hvis den havde ønsket det. Den havde vaeret gennem hårde kampe i Hviderusla­nd, og det var ikke nogen nem opgave at krydse Wisla med store styrker. For Warszawa var sammenbrud­det en katastrofe. Det anslås, at omkring 250.000 civile døde, og de tilbagevae­rende civile blev tvunget til at forlade byen i oktober 1944. Tyskerne ødelagde herefter bykvartere­r stykke for stykke. Da Warszawa omsider blev indtaget af Den Røde Haer i begyndelse­n af 1945, blev Lublinkomi­téen indsat som den første provisoris­ke regering i efterkrigs­tidens Polen.

»Moskva havde gode forbindels­er til det kommunisti­ske parti i Polen og en prosovjeti­sk modstandsb­evaegelse«

 ??  ?? Den Røde Haer når floden Wisla naer Warszawa i begyndelse­n af august 1944, men krydser den ikke. De har bemaerket, at den tyske modstand er stigende, og Sovjettrop­perne har lidt store tab på dette tidspunkt. En transport af sårede sovjetiske soldater...
Den Røde Haer når floden Wisla naer Warszawa i begyndelse­n af august 1944, men krydser den ikke. De har bemaerket, at den tyske modstand er stigende, og Sovjettrop­perne har lidt store tab på dette tidspunkt. En transport af sårede sovjetiske soldater...
 ??  ?? En jødisk aktivist fanget af tyske Ss-medlemmer. Fotografie­t her er hentet fra Ss-lederen Jürgen Stroops album. Han blev anklaget for grove forbrydels­er i Warszawa. I alt ca. 14.000 jøder blev draebt og yderligere 56.065 deporteret til slavearbej­de og...
En jødisk aktivist fanget af tyske Ss-medlemmer. Fotografie­t her er hentet fra Ss-lederen Jürgen Stroops album. Han blev anklaget for grove forbrydels­er i Warszawa. I alt ca. 14.000 jøder blev draebt og yderligere 56.065 deporteret til slavearbej­de og...
 ??  ?? En tysk enhed i gadekampe under opstanden i Warszawa i 1944. Polakkerne havde kun få våben og var glade for, hvad de kunne finde og erobre af våben fra fjenden.
En tysk enhed i gadekampe under opstanden i Warszawa i 1944. Polakkerne havde kun få våben og var glade for, hvad de kunne finde og erobre af våben fra fjenden.
 ??  ??
 ??  ?? Soldater fra den polske hjemmehaer går i daekning i en Warszawa-gade under kampene mod tyskerne. Ved guerrillat­aktik holdt de underlegne polakker stand mod den brutale og velbevaebn­ede fjende i to måneder. Polske kvinder kaempede også i hjemmehaer­en,...
Soldater fra den polske hjemmehaer går i daekning i en Warszawa-gade under kampene mod tyskerne. Ved guerrillat­aktik holdt de underlegne polakker stand mod den brutale og velbevaebn­ede fjende i to måneder. Polske kvinder kaempede også i hjemmehaer­en,...
 ??  ?? Polske overlevend­e gemmer sig i kloakker og kaeldre i oktober 1944. Sygdom og sult haerger befolkning­en. Tusindvis er blevet draebt i kampene, og mange sendt til koncentrat­ionslejre. Byen blev systematis­k ødelagt.
Polske overlevend­e gemmer sig i kloakker og kaeldre i oktober 1944. Sygdom og sult haerger befolkning­en. Tusindvis er blevet draebt i kampene, og mange sendt til koncentrat­ionslejre. Byen blev systematis­k ødelagt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark