Warszawa-op­stan­den

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

1. AU­GUST – 2O. OK­TO­BER 1944

Ef­ter­hån­den som Den Rø­de Ha­er kom na­er­me­re og na­er­me­re Po­len i 1944, blev den pol­ske un­der­grunds­ha­er at­ter ak­tiv.

Den blev or­ga­ni­se­ret i 1940 og fik nav­net Ar­mia Kra­jowa (hjem­me­ha­e­ren) i 1942. Nu plan­lag­de den en mas­siv ope­ra­tion for at for­styr­re de ty­ske for­sy­nings­linjer un­der til­ba­ge­tra­ek­nin­gen. Ope­ra­tio­nen star­te­de i ja­nu­ar 1944, da pol­ske par­tisa­ner ud­før­te et sy­ste­ma­tisk an­greb på ty­ske kom­mu­ni­ka­tions­po­ster. Ak­tio­nen var og­så en del af et for­søg fra den pol­ske re­ge­ring (som var i ek­sil i Lon­don) på at sik­re, at ik­ke ale­ne Sov­je­tu­ni­o­nen, men og­så Po­len delt­og i be­fri­el­sen. Den po­li­ti­ske si­tu­a­tion var en af ho­ved­år­sa­ger­ne til be­slut­nin­gen. Den pol­ske ek­sil­re­ge­ring i

Lon­don kon­kur­re­re­de med en kom­mu­ni­stisk or­ga­ni­sa­tion i Moskva – Uni­o­nen af Pol­ske Pa­tri­o­ter (etab­le­ret i marts 1943) – som hav­de dan­net en kom­mu­ni­stisk styr­ke, der skul­le ka­em­pe sam­men med de sov­je­ti­ske trop­per. Oberstløjtnant Zyg­munt Ber­ling led­te grup­pen. Moskva hav­de go­de for­bin­del­ser til det kom­mu­ni­sti­ske par­ti i Po­len og en pro­sov­je­tisk mod­stands­be­va­e­gel­se. Sta­lin be­myn­di­ge­de i 1944 dis­se grup­per til at etab­le­re Lublin-ko­mi­te­en, som var en al­ter­na­tiv re­ge­ring, klar til at over­ta­ge mag­ten fra ek­sil­re­ge­rin­gen i Lon­don. Mars­hal Rokos­sov­skys ha­er­grup­pe nå­e­de Wisla-flo­den ved Warszawa i juli. Den 1. au­gust 1944 be­or­dre­de ge­ne­ral Ko­mor­owski, kom­man­dant for hjem­me­ha­e­ren, si­ne styr­ker til at ero­bre ho­ved­sta­den Warszawa, før Den Rø­de Ha­er an­kom. Om­kring 37.000 po­lak­ker delt­og. De var dår­ligt ud­ru­ste­de, men for­må­e­de at ero­bre sto­re de­le af bo­lig­om­rå­der­ne i by­en. De ty­ske kom­mu­ni­ka­tions­po­ster fik de imid­ler­tid ik­ke øde­lagt, og bro­er­ne over flo­den kla­re­de de hel­ler ik­ke at ero­bre. Ty­sker­ne be­slut­te­de straks at slå op­stan­den ned. De an­greb de sov­je­ti­ske styr­ker, så de ik­ke kun­ne kryd­se flo­den og støt­te po­lak­ker­ne. Sam­ti­dig or­ga­ni­se­re­de He­in­rich Him­m­ler, le­de­ren af SS, 21.300 sol­da­ter og sik­ker­heds­styr­ker un­der

den be­ryg­te­de Ss-kom­man­dør Erich von dem Bach-za­lewski til at stand­se op­stan­den. Him­m­ler be­or­dre­de mas­sa­krer på ci­vi­le, og i lø­bet af de før­ste par da­ge blev 40.000 dra­ebt. Bach-za­lewski brug­te to af de mest blodtørsti­ge en­he­der, han kun­ne få: Dir­lewan­ger-bri­ga­den, som be­stod af bruta­le eks­fan­ger, og Ka­min­sky-bri­ga­den, hvis med­lem­mer var sov­je­ti­ske af­hop­pe­re. Sidst­na­evn­te be­gik så man­ge gru­som­he­der, at det blev for me­get selv for SS. Og Ka­min­sky blev der­for skudt på Him­m­lers or­dre. Den 25. au­gust star­te­de de ty­ske styr­ker en mas­siv of­fen­siv for at til­ba­ge­ero­bre de by­de­le, som po­lak­ker­ne hav­de ind­ta­get, og der blev ka­em­pet fra ga­de til ga­de. I slut­nin­gen af sep­tem­ber kon­trol­le­re­de hjem­me­ha­e­ren kun små de­le af det cen­tra­le Warszawa, og for at und­gå me­re li­del­se, ind­gik Ko­mor­owski den 1. ok­to­ber en af­ta­le om over­gi­vel­se. Un­der op­stan­del­sen hav­de de ve­st­li­ge al­li­e­re­de for­søgt at ned­ka­ste for­sy­nin­ger fra luf­ten, men den pol­ske ho­ved­stad lå for langt va­ek, og Sov­je­tu­ni­o­nen var ik­ke vil­lig til at la­de bri­ti­ske og ame­ri­kan­ske fly lan­de på de­res ba­ser. Den 13. sep­tem­ber for­søg­te sov­je­ti­ske fly at sen­de for­sy­nin­ger, som imid­ler­tid of­te end­te i ty­ske ha­en­der. Sta­lin så det som en for­del, at den an­ti­kom­mu­ni­sti­ske hjem­me­ha­er var ble­vet knust, men det er sta­dig uklart, om Den Rø­de Ha­er rent fak­tisk kun­ne ha­ve hjul­pet, hvis den hav­de øn­sket det. Den hav­de va­e­ret gen­nem hår­de kam­pe i Hvi­derusland, og det var ik­ke no­gen nem op­ga­ve at kryd­se Wisla med sto­re styr­ker. For Warszawa var sam­men­brud­det en ka­ta­stro­fe. Det an­slås, at om­kring 250.000 ci­vi­le dø­de, og de til­ba­ge­va­e­ren­de ci­vi­le blev tvun­get til at for­la­de by­en i ok­to­ber 1944. Ty­sker­ne øde­lag­de her­ef­ter by­kvar­te­rer styk­ke for styk­ke. Da Warszawa om­si­der blev ind­ta­get af Den Rø­de Ha­er i be­gyn­del­sen af 1945, blev Lublin­ko­mitéen ind­sat som den før­ste pro­viso­ri­ske re­ge­ring i ef­ter­krig­sti­dens Po­len.

»Moskva hav­de go­de for­bin­del­ser til det kom­mu­ni­sti­ske par­ti i Po­len og en pro­sov­je­tisk mod­stands­be­va­e­gel­se«

Den Rø­de Ha­er når flo­den Wisla na­er Warszawa i be­gyn­del­sen af au­gust 1944, men kryd­ser den ik­ke. De har be­ma­er­ket, at den ty­ske mod­stand er sti­gen­de, og Sov­jet­trop­per­ne har lidt sto­re tab på det­te tids­punkt. En trans­port af sår­e­de sov­je­ti­ske sol­da­ter...

En jø­disk ak­ti­vist fan­get af ty­ske Ss-med­lem­mer. Fo­to­gra­fi­et her er hen­tet fra Ss-le­de­ren Jürgen Stroops al­bum. Han blev an­kla­get for grove for­bry­del­ser i Warszawa. I alt ca. 14.000 jø­der blev dra­ebt og yder­li­ge­re 56.065 depor­te­ret til sla­ve­ar­bej­de og...

En tysk en­hed i ga­de­kam­pe un­der op­stan­den i Warszawa i 1944. Po­lak­ker­ne hav­de kun få vå­ben og var gla­de for, hvad de kun­ne fin­de og ero­bre af vå­ben fra fjen­den.

Sol­da­ter fra den pol­ske hjem­me­ha­er går i da­ek­ning i en Warszawa-ga­de un­der kam­pe­ne mod ty­sker­ne. Ved gu­er­ril­la­ta­k­tik holdt de un­der­leg­ne po­lak­ker stand mod den bruta­le og vel­be­va­eb­ne­de fjen­de i to må­ne­der. Pol­ske kvin­der kaempede og­så i hjem­me­ha­e­ren,...

Pol­ske over­le­ven­de gem­mer sig i klo­ak­ker og ka­el­dre i ok­to­ber 1944. Syg­dom og sult ha­er­ger be­folk­nin­gen. Tu­sind­vis er ble­vet dra­ebt i kam­pe­ne, og man­ge sendt til kon­cen­tra­tions­lej­re. By­en blev sy­ste­ma­tisk øde­lagt.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.