Jal­ta­kon­fe­ren­cen

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

5. – 11. FE­BRU­AR 1945

Ikri­gens sid­ste må­ne­der fandt de tre stør­ste al­li­e­re­de det nød­ven­digt at mø­des nok en gang. Der var nem­lig man­ge kon­flik­ter knyt­tet til krigens af­slut­ning. Sta­lin fo­re­slog, at de tre lan­de mød­tes i by­en Jal­ta på Krim-halvø­en, men Roo­se­velt, der nu var al­vor­ligt syg, fo­re­trak At­hen el­ler Mal­ta. Da Sta­lin for­kla­re­de, at han ik­ke kun­ne for­la­de Sov­je­tu­ni­o­nen, ac­cep­te­re­de de an­dre det­te, men ik­ke uden tø­ven. Roo­se­velt blev så­le­des tvun­get til at rej­se 7.750 ki­lo­me­ter til søs og 2.200 ki­lo­me­ter med fly. Chur­chill sag­de se­ne­re, at det vil­le sva­ert at fin­de et va­er­re sted. Kon­fe­ren­cen fik ko­de­nav­net »Ar­go­naut« og fandt sted fra den 5. til den 11. fe­bru­ar. Roo­se­velt og Chur­chill mød­tes på Mal­ta og fløj til Krim. Beg­ge hav­de am­bi­tio­ner om et godt sam­ar­bej­de med Sta­lin, idet de tro­e­de på et ef­ter­krigs­sam­fund med va­rig fred. Men dis­kus­sio­ner­ne på Jal­ta­kon­fe­ren­cen lø­ste langt fra al­le pro­ble­mer. Fra ame­ri­kansk syns­punkt var kri­gen mod Ja­pan sta­dig et vig­tigt punkt, og i al hem­me­lig­hed – uden Chur­chills vi­den­de – gik Roo­se­velt med til en af­ta­le med Sov­je­tu­ni­o­nen i byt­te for hja­elp i kri­gen i Asi­en, når Tys­kland var be­sej­ret. I af­ta­len blev Sov­je­tu­ni­o­nen lo­vet et pro­sov­je­tisk Mongo­li­et, kon­trol over den syd­li­ge halv­del af Sak­ha­lin-øen og an­nek­te­ring af Kuri­ler­ne. De an­dre po­li­ti­ske dis­kus­sio­ner om­hand­le­de blandt an­det Tysklands ska­eb­ne ef­ter ne­der­la­get, Po­lens frem­tid og dan­nel­sen af For­e­ne­de Na­tio­ner. Sidst­na­evn­te var no­get, som Roo­se­velt hå­be­de vil­le ba­ne vej­en for et ae­g­te sam­ar­bej­de mel­lem ver­dens­mag­ter­ne ef­ter kri­gen. Sov­jet hav­de en for­del ved for­hand­lin­ger­ne, idet he­le Li­vi­dia-pa­lad­set, hvor Roo­se­velt holdt til un­der kon­fe­ren­cen, blev af­lyt­tet. De hem­me­li­ge op­ta­gel­ser blev hver dag rap­por­te­ret til Sta­lin af Ser­go Be­ria, søn af che­fen for NKVD, den sov­je­ti­ske sik­ker­hed­s­tje­ne­ste. Og

Sta­lin tø­ve­de ik­ke med at bru­ge dis­se op­lys­nin­ger un­der for­hand­lin­ger­ne. Det blev af­talt, at

Frank­rig skul­le va­e­re en af be­sa­et­tel­ses­mag­ter­ne i Tys­kland. Sta­lin bad om 20 mil­li­ar­der dol­lars til genop­byg­ning af de ty­ske om­rå­der ef­ter kri­gen, men Chur­chill og Roo­se­velt faldt ik­ke for for­sla­get. Der blev etab­le­ret en al­li­e­ret kon­trol­kom­mis­sion, som skul­le sik­re en fre­de­lig mag­tover­dra­gel­se. Par­ter­ne var mest ue­ni­ge om Po­lens frem­tid. Hver­ken Roo­se­velt el­ler Chur­chill var imod tan­ken om at flyt­te Po­lens gra­en­se la­en­ge­re mod vest (på be­kost­ning af tysk ter­ri­to­ri­um), men de var ban­ge for, at det nye Po­len ik­ke vil­le bli­ve uaf­ha­en­gigt og de­mo­kra­tisk. Sta­lin var til gen­ga­eld til­ba­ge­hol­den­de med at la­de den pol­ske ek­sil­re­ge­ring over­ta­ge le­del­sen af lan­det, men ef­ter lang­va­ri­ge dis­kus­sio­ner ind­vil­li­ge­de han en­de­lig i prin­cip­pet om et »frit, uaf­ha­en­gigt og de­mo­kra­tisk« Po­len. Han var godt klar over, at den re­el­le si­tu­a­tion i lan­det al­li­ge­vel vil­le fø­re til en kom­mu­ni­stisk mag­tover­ta­gel­se. Sov­jets over­våg­ning hav­de af­slø­ret, hvor me­get prin­cip­pet om et frit Po­len be­tød for bri­ter­ne og ame­ri­ka­ne­re, og hans god­ken­del­se fik en bre­de­re ord­ning til at fal­de på plads. Det var og­så på Jal­ta­kon­fe­ren­cen, at Dres­dens ska­eb­ne blev be­seg­let. Sov­jet men­te, at det var nød­ven­digt at bom­be de øst­li­ge ty­ske by­er for at let­te de sov­je­ti­ske styr­kers frem­march. Ve­st­li­ge luft­styr­ker var al­le­re­de ble­vet be­or­dret til at be­gyn­de an­greb, før Jal­ta­kon­fe­ren­cen fandt sted, først og frem­mest for at stop­pe de ty­ske sol­da­ters flugt til de syd­li­ge bjerg­om­rå­der. For der var fa­re for, at de kun­ne etab­le­re et for­svar her.

Der er sta­dig ue­nig­hed om, hvor­vidt Dres­den blev na­evnt ved navn, men i hvert fald blev fle­re an­dre ty­ske by­er na­evnt un­der kon­fe­ren­cen. Leipzig blev ud­pe­get og der­ef­ter hur­tigt bom­bet af ve­st­li­ge fly. Dres­den blev øde­lagt den 13.-14. fe­bru­ar 1945. Luf­tan­gre­be­ne før­te til et sted mel­lem 25.000 og 35.000 dø­de.

»Sov­jet men­te, at det var nød­ven­digt at bom­be de øst­li­ge ty­ske by­er for at let­te de sov­je­ti­ske styr­kers frem­march«

»De tre sto­re« sam­let uden for Li­va­dia-pa­lad­set un­der kon­fe­ren­cen i Jal­ta på Krim-halvø­en. På det­te tids­punkt i kri­gen men­te Chur­chill, at han hav­de for lidt ind­fly­del­se, og så med skep­sis på Sta­lin, mens Roo­se­velt sta­dig tro­e­de, at de tre lan­de kun­ne...

De sam­le­de de­le­ga­ter ved Dum­bar­ton Oaks-kon­fe­ren­cen. Den­ne kon­fe­ren­ce fandt sted i Was­hin­g­ton DC fra den 21. au­gust til den 7. ok­to­ber 1944. Na­e­sten al­le al­li­e­re­de lan­de var re­pra­e­sen­te­ret, og ho­ved­par­ten af dags­or­de­nen var drøf­tel­ser om dan­nel­sen af...

En syg og svag Roo­se­velt sam­men med Chur­chill på et krigs­skib ud for Mal­tas kyst før »Ar­go­naut I« (30. ja­nu­ar til 3. fe­bru­ar 1945). Den var det før­ste led i dis­kus­sio­nen mel­lem le­der­ne af den sto­re al­li­an­ce, Sov­jet, Stor­bri­tan­ni­en og USA. De to ma­end...

Den pol­ske »Lublin-re­ge­ring« – en mid­ler­ti­dig ad­mi­ni­stra­tion med pro­sov­je­ti­ske po­lak­ker – blev op­ret­tet, ef­ter Den Rø­de Ha­er hav­de be­fri­et Øst­po­len. Po­lens frem­tid blev et vig­tigt punkt i man­ge af dis­kus­sio­ner­ne på Jal­ta­kon­fe­ren­cen. Ve­sten øn­ske­de...

En ame­ri­kansk pla­kat fra 1943 hyl­der ide­en om FN. De før­ste lan­de til at un­der­skri­ve hen­sigt­ser­kla­e­rin­gen om FN var USA, Sov­je­tu­ni­o­nen, Stor­bri­tan­ni­en og Ki­na (den 1. ja­nu­ar 1942). Der­ef­ter fulg­te yder­li­ge­re 41 na­tio­ner. Ide­en om FN blev drøf­tet på...

Pra­esi­dent Roo­se­velt vin­ker til til­ha­en­ge­re på valg­da­gen den 7. novem­ber 1944. Hans ko­ne Ele­a­nor Roo­se­velt ses ved hans si­de. Roo­se­velt blev valgt til pra­esi­dent for fjer­de gang (hvil­ket al­drig var sket før i USA), men hans syg­dom før­te til hans død...

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.