Iwo Ji­ma

Historien om 2 verdenskrig - - INDHOLD -

19. FE­BRU­AR – 26. MARTS 1945

De ame­ri­kan­ske styr­ker na­er­me­de sig de ja­pan­ske øer i 1944, og nu skul­le der tra­ef­fes et valg: Skul­le de in­va­de­re For­mosa (Taiwan), el­ler vil­le det va­e­re me­re hen­sigts­ma­es­sigt at sty­re mod en af de man­ge an­dre øer, der var ta­et­te­re på Ja­pan? For­mos­a­pla­nen blev en­de­ligt drop­pet i ok­to­ber, og i ste­det valg­te ame­ri­ka­ner­ne at fo­ku­se­re de­res an­greb på Bo­nin- og Ryukyu-øer­ne. Den 3. ok­to­ber 1944 skul­le ad­miral Ni­mitz va­el­ge en ø, hvor fly­e­ne kun­ne mel­lem­lan­de på vej til og fra bom­be­tog­ter mod de ja­pan­ske ho­ve­d­ø­er. Val­get faldt på Iwo Ji­ma, en 8 ki­lo­me­ter lang vulkansk ø. Af­stan­den til den syd­li­ge del af Tokyo (hvor Ja­pans fly­ba­ser lå) var 1.060 ki­lo­me­ter. Den ja­pan­ske over­kom­man­do ga­et­te­de på, at ame­ri­ka­ner­ne vil­le for­sø­ge at fin­de ba­ser ta­et­te­re på de ja­pan­ske ho­ve­d­ø­er, og de lo­ka­le gar­ni­so­ner blev for­sta­er­ket. På Iwo Ji­ma hav­de generalløjtnant Ta­da­mi­chi Kuri­bay­as­hi 22.000 trop­per, som var klar til kamp. Den ja­pan­ske plan her (som de fle­ste an­dre ste­der) hand­le­de om at la­de ame­ri­ka­ner­ne gå i land og der­ef­ter be­ka­em­pe dem i en brutal ud­hol­den­heds­kamp. De tid­li­ge­re 72 da­ges bom­bar­de­ment i om­rå­det hav­de kun i rin­ge grad sva­ek­ket den ja­pan­ske kampånd. In­va­sions­styr­ken be­stod af 4. og 5. di­vi­sion af ge­ne­ral Har­ry Sch­midts am­fi­bie­kor­ps samt en re­ser­ve­af­de­ling be­stå­en­de af 60.000 flå­de­sol­da­ter. End­vi­de­re var 800 krigs­ski­be in­vol­ve­ret i an­gre­bet. In­va­sio­nen måt­te ud­sky­des fle­re gan­ge, for­di det tog så lang tid at ero­bre Fi­lip­pi­ner­ne, men den 19. fe­bru­ar lan­de­de flå­dens sol­da­ter om­si­der. Den tyk­ke vulkan­ske aske og de stej­le ky­ster gjor­de frem­ryk­nin­gen sva­er og lang­som, og ef­ter 20 mi­nut­ter blev de ame­ri­kan­ske styr­ker over­ra­sket af ja­pan­ske an­greb på flan­ker­ne. Som føl­ge her­af dø­de over 500 sol­da­ter den før­ste dag. Ik­ke de­sto min­dre hav­de de før­ste sol­da­ter for­må­et at etab­le­re et bro­ho­ved, som snart be­stod af 30.000 ma­end. De fle­ste af Kuri­bay­as­his styr­ker skjul­te sig i de­fen­si­ve linjer la­en­ge­re in­de på øen, hvor de hav­de an­lagt grøf­ter og un­derjor­di­ske

skju­le­ste­der.den før­ste start­ba­ne blev ero­bret den 20. fe­bru­ar, og Mount Suribachi blev ind­ta­get fi­re da­ge se­ne­re. Den 27. fe­bru­ar var de an­dre start­ba­ner og­så un­der ame­ri­kansk kon­trol, men det tog en må­ned, før øen var helt sik­ret. Og det skyld­tes den in­da­ed­te mod­stand. Ame­ri­ka­ner­ne måt­te ka­em­pe me­ter for me­ter mod japanere, der skjul­te sig i grøf­ter og hu­ler og hel­le­re vil­le ka­ste sig di­rek­te ind i fjen­dens ild end over­gi­ve sig. Man­ge af for­svars­stil­lin­ger­ne måt­te over­vin­des ved brug af flam­me­ka­ste­re og spra­eng­stof­fer. Det sto­re ame­ri­kan­ske an­greb­s­tryk fra ha­vet, luf­ten og på jor­den var dog for me­get, og ja­pa­ner­ne blev dre­vet til­ba­ge til Ki­ta­no Po­int. Her blev det sid­ste slag – kal­det »Bloo­dy Gor­ge« – ud­ka­em­pet. Kam­pe­ne va­re­de i ti da­ge og slut­te­de med et sid­ste des­pe­rat ja­pansk »selv­mord­s­an­greb«. Selv om øen var no­gen­lun­de un­der ame­ri­kansk kon­trol fra den 26. marts, dø­de yder­li­ge­re 2.409 ja­pan­ske sol­da­ter i pe­ri­o­den frem til ju­ni. De re­ste­ren­de måt­te ka­em­pe til sid­ste mand. Det ja­pan­ske tab blev op­gjort til 23.300 ma­end, og na­e­sten in­gen fan­ger blev ta­get. På den an­den si­de var ta­bet i alt 5.931 sol­da­ter, mens 17.372 blev sår­et (over en tred­je­del af den op­rin­de­li­ge an­grebs­styr­ke).

Luft­vå­be­net be­gynd­te at ope­re­re fra Iwo Ji­ma, in­den øen var un­der fuld kon­trol. Det før­ste B-29 »Su­per­fortress«-bom­be­fly lan­de­de på øen den 4. marts. I alt blev der fo­re­ta­get 2.251 star­ter og lan­din­ger på vej til og fra Ja­pan. Ope­ra­tio­nen hav­de ko­stet en mas­se men­ne­ske­liv, men om­si­der var luft­vej­en til Ja­pan sik­ret – og den afgørende bomb­ning af Ja­pan kun­ne be­gyn­de.

»Den tyk­ke vulkan­ske aske og de stej­le ky­ster gjor­de frem­ryk­nin­gen sva­er og lang­som«

Trop­per fra 4. ma­ri­ne­di­vi­sion lan­der på stran­den »Blue« på Iwo Ji­ma om mor­ge­nen den 19. fe­bru­ar 1945. De måt­te kryd­se en stor bun­ke vulkansk aske. Ved da­gens slut­ning var over 30.000 sat i land og hav­de sik­ret bro­ho­ve­det.

Land­gangs­far­tø­jer fyldt med flå­de­sol­da­ter sej­ler mod stran­de­ne på den ja­pan­ske ø Iwo Ji­ma den 19. fe­bru­ar 1945. Ef­ter en kort pau­se i kam­pe­ne blev styr­ker­ne plud­se­ligt ud­sat for mas­si­ve an­greb al­le­re­de den før­ste dag.

på Iwo Ji­ma for at und­gå en eks­plo­sion. Den eks­plo­si­ve lad­ning blev op­da­get i et hul, der var for­bun­det til et ja­pansk skju­le­sted. De ja­pan­ske for­sva­re­re var go­de til at skju­le sig, og kam­pe­ne slut­te­de ik­ke før den 26. marts. Sa­ma­rit­ter­kor­p­set hja­el­per...

Ma­ri­ne­sol­da­ter gem­mer sig bag en klip­pe

Ba­sen for ame­ri­ka­ner­nes fly­kom­man­do på Iwo Ji­ma. Start­ba­nen, som tid­li­ge­re hav­de til­hørt ja­pa­ner­ne, lå ved Mount Suribachi. På bil­le­det ses et Bo­e­ing B-29 bom­be­fly på vej til bom­be­togt i Ja­pan.

Et ma­er­ke, som til­hør­te en over­ord­net ja­pansk sol­dat.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark

© PressReader. All rights reserved.