FELTMARSKAL BERNARD MONTGOMERY (1887-1976)

Han var søn af en engelsk-irsk praest og blev indrullet i haeren i 1908. Han tog del i de tidligste slag under 1. Verdenskrig, indtil en kugle i lungen naesten draebte ham. Han vendte tilbage til tjeneste som stabsofficer i mellemkrigstiden med opgaver i Irland, Indien, Egypten og Palaestina, hvor han var ansvarlig for at nedkaempe et oprør i 1938. Han havde ry for at vaere et fremragende forbillede for sine soldater og var en mester i omhyggelig planlaegning. I Slaget om Frankrig var han leder af

3. division, som han trak tilbage fra Dunkerque med relativt få tab. I december 1941 blev han udnaevnt til chef for den sydøstlige kommando, hvor han insisterede på intensiv traening af soldaterne. Han blev ansvarlig for den 8. armé i august 1942 og fik styrket soldaternes moral på få uger. El-alamein var hans mest berømte sejr, og de efterfølgende felttog i Italien og Nordvesteuropa, herunder befrielsen af Danmark, gjorde hans navn elsket. Han var sarkastisk, intolerant, pralende og egoistisk – og det overskyggede nogle gange hans strategiske resultater. Han var dårlig til at samarbejde, og takt og tone var helt ukendt for ham. Montgomery var chef for landtropperne under invasionen i Normandiet, og efter krigen blev han udnaevnt til chef for generalstaben og fik adelstitlen Viscount Montgomery of Alamein.