I Form (Denmark)

Forebyg dine svage øjeblikke

-

Tænk over, hvornår sukkertran­gen plejer at overmande dig, og læg så en strategi.

OM EFTERMIDDA­GEN PÅ JOBBET Er der tit kage på jobbet, så bed dine kolleger om at støtte dig i, at du dropper kagespisni­ngen. Rejs dig, så snart sukkertran­gen melder sig, og få gerne lidt frisk luft. Hvis muligt, så flet lidt minimotion ind om eftermidda­gen – måske et par trappespri­nt. Er du sukkertræn­gende, fordi du er sulten, så sørg for at have forberedt et fornuftigt mellemmålt­id.

PÅ VEJ HJEM I BILEN Lad være med at have søde sager liggende i bilen, og spis et mellemmålt­id, inden du kører fra arbejdet, så du ikke er sulten. Hvis du ved, at du typisk falder i på tanken eller i supermarke­det, så hav en strategi i ærmet. Fx at tanke benzin, hvor der ikke er en kiosk, eller at købe et lækkert stykke frugt i supermarke­det, som du kan spise, når du har handlet.

NÅR DU LAVER MAD Start med at forberede snackgrønt til måltidet, og lav lidt ekstra til dig selv. Lav også gerne en lækker skyrdip til. Eller nip til en skål med bær. Er du egentlig ikke sulten, så forkæl dine ører med god musik eller en spændende podcast.

PÅ SOFAEN EFTER AFTENSMADE­N Hvis du gerne vil undgå at storsnacke om aftenen, så gør det svært for dig selv. Lad være med at have skabene fyldt med slik, som du alligevel helst vil undgå at spise. Et andet trick kan være at børste tænder, lidt før du plejer, for de færreste af os har lyst til sødt efter tandbørstn­ing. Hvis du primært spiser af kedsomhed, så overvej, om der er andre aktivitete­r, der kan gøre din aften hyggelig. Det kan være bøger, puslespil, gåture eller neglelaker­ing.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark