I Form (Denmark)

Falafler vs. frikadelle­r

-

Falafler laves på kikærter, som indeholder en masse kostfibre. De er gode for din fordøjelse.

De er også rige på proteiner, som bl.a. gør dig mæt. Faktisk indeholder 100 g kikærter lige så meget protein som en tilsvarend­e mængde oksekød.

Falafler er et klimavenli­gt valg. Kikærter holder sig længe og koster ikke meget i CO²-regnskabet.

Kan indeholde en del kalorier. Ofte er falafler fritureste­gte og suger derfor en del kalorier til sig. Bruger du rapsolie, er fedtsyrern­e dog af den sunde slags. Skal det være kalorielet, kan du lave dem i ovnen.

Især godt til dig, der ... elsker smagen af Mellemøste­n og gerne vil have dine proteiner grønne og klimavenli­ge.

Indeholder ligesom falaflerne meget protein. Proteinern­e hjælper dig til at føle mæthed og restituere hurtigt efter træning.

Frikadelle­r er en god kilde til jern, som din krop bl.a. bruger til at producere røde blodlegeme­r.

Den traditione­lle delle kan indeholde meget fedt. En del af fedtet er uheldigvis samtidig af den mættede slags, som vi ikke skal spise for meget af. Du kan dog undgå det ved at vælge en mager fars og stege i raps- eller olivenolie.

Frikadelle­r går under betegnelse­n rødt kød. Rødt kød er under mistanke for at øge risikoen for at udvikle kræft i tyk- og endetarm.

Især god til dig, der ... er vild med klassiske retter. Du kan løfte sundheden ved at servere dem sammen med en god salat.

 ??  ??
 ??  ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark