I Form (Denmark)

Find den perfekte dyne til dit behov

En dyne er ikke bare en dyne. Den fås i mange modeller med mange slags fyld. Inden du shopper, er det derfor vigtigt at tage højde for de udfordring­er, du måske oplever om natten. Vi hjælper dig til at give søvnen de bedste betingelse­r.

-

1 Jeg får hedeture om natten

Det føltes så skønt at kravle under dynen ved sengetid, men et par timer senere vågner du gennemsved­ig og har bare lyst til at kyle den ud ad vinduet. Løsningen kan være en sommerdyne. I modsætning til helårs- og vinterdyne­r har de intet ekstra lag stof syet ind for at holde på varmen og er i det hele taget designet til at give god ventilatio­n. En anden mulighed er at købe en silkedyne, som giver dig en dejlig sval fornemmels­e i drømmeland. Det lette materiale er kendt for at kunne regulere temperatur­er og lade huden ånde igennem. Desuden har det en god fugtabsorb­eringsevne. Vær opmærksom på, at dynerne inddeles i kategorier efter såkaldt silketæthe­d. Jo højere den er, jo varmere er dynen.

Når temperatur­erne kommer op på 13-15 grader, er det typisk tid til at skifte til sommerdyne­n.

2 Jeg fryser tit om natten

Bæreevne. Det er et rigtigt godt ord at kunne, når du går på dyneshoppi­ng. Det klart mest brugte fyld er nemlig dun, fordi det giver en fantastisk isolerings­evne, så du kan holde dig varm, og kroppen stadig kan ånde. Der er dog forskel på kvaliteten af dun, og her kommer bæreevnen ind i billedet. Jo højere den er, jo bedre kvalitet – det vil sige, jo mere let og luftig er dynen og isolerer samtidig bedst. For dig, som kæmper med kulden om natten, betyder det altså, at du med fordel kan gå efter en dyne med en høj bæreevne. Det finder du ofte i en gåsedunsdy­ne eller en moskusdyne. Er du virkelig en frossenpin­d, kan du desuden skifte til en vinterdyne i de kolde måneder. Her er det ikke kun bæreevnen, men også en høj fyldvægt, der tæller, når du skal holde dig lun.

Der findes to målemetode­r af bæreevne: en gammel skala fra 2 til 16 og en ny skala fra 100 til 1100. For begge gælder det, at jo højere tal, jo bedre kvalitet.

3 Jeg lider af allergi

Nys og snot natten lang kan være en rigtig søvndræber, og der er ingen grund til, at din dyne gør det hele værre. Det er de færreste, der har decideret allergi over for dun og fjer, men er du en af dem, så gå efter en fiberdyne. Fordelen ved den er også – ud over en lavere pris – at den er nemmere at vaske og vedligehol­de end en dundyne. Til gengæld føles den for det meste en del tungere at sove med. For langt de fleste allergiker­e er det husstøvmid­er, der giver ubehag, og skal de bekæmpes, er det allervigti­gste, at dynen kan vaskes ved 60 grader. Her dør miderne nemlig. Du kan selvfølgel­ig ikke vaske dynen konstant, og derfor er det smart også at vælge en allergiven­lig model. De er behandlet på en måde, der forhindrer husstøvmid­er i at trænge ind i dynen eller formere sig.

Gå fx efter disse allergimær­ker: NOMITE Oeko-Tex Asthma Allergy Nordic

4 Jeg vil gerne have en stor dyne

Den mest almindelig­e dynestørre­lse herhjemme er 140 x 200 cm, men det er ikke altid optimalt, hvis du har længere stænger end gennemsnit­tet. Er du godt over 175 cm, kan en ekstra lang dyne på 140 x 220 cm være et hit. Det gælder også, hvis du bare elsker at pakke dig helt ind fra top til tå, når du skal sove. Alternativ­t kan du overveje en dobbeltdyn­e, hvis du virkelig vil lege hule – eller hvis I sover to sammen og elsker at ligge tæt. Det klassiske dobbeltmål er 200 x 200 cm, men den fås også i både en ekstra lang og en kingsizemo­del.

5 Jeg har svært ved at falde til ro

Engang blev kugledyner oftest forbundet med personer med fx ADHD eller autisme, men ikke mere. I dag kan du købe dem i en lang række butikker og varehuse, for den tunge dyne er i høj grad også for folk, der udelukkend­e døjer med dårlig søvn. En kugledyne – eller tyngdedyne – ligner til forvekslin­g en almindelig dyne, men er fyldt med tunge perler eller plastikkug­ler og i nogle tilfælde kæder. Det gør, at den lægger sig som en slags beskyttend­e hinde omkring dig. Det jævne pres

Fin tyngdedyne til prisen. Den består af 95 % glasperler og 5 % polyesterf­ibre, og yderstoffe­t er 100 % bomuld. Dynen er desuden Oeko-Tex-mærket. Gjendetung­a tyngdedyne (7 kg) fra Jysk, 500 kr. mod kroppen hjælper til at berolige nervesyste­met, så du nemmere kan slappe af og holde kroppen i ro. En effekt, som også er blevet efterprøve­t af forskere de senere år med gode resultater – både i forhold til at finde ro om aftenen og til at opnå bedre søvn. Kugledyner findes i mange vægtklasse­r, men gå som udgangspun­kt efter en, der vejer ca. 10 procent af din kropsvægt. Skal den føles mest muligt som en almindelig dyne, kan du vælge en, der ud over kugler/perler også indeholder bomuld eller fiberfyld.

 ?? ?? Som tommelfing­erregel er det rart med en dyne, som er 20-30 cm længere end din højde.
Som tommelfing­erregel er det rart med en dyne, som er 20-30 cm længere end din højde.
 ?? ?? De mange kugler er syet ind i små afgrænsede lommer, så vægten forbliver jævnt fordelt i dynen.
De mange kugler er syet ind i små afgrænsede lommer, så vægten forbliver jævnt fordelt i dynen.
 ?? ?? LUKSUS Lækker tyngdedyne bestående af syv stoflag med forskellig­e funktioner. De små glasperler i midten er blandet med polyesterf­yld, så den føles blødere. Pearl Classic (7 kg) fra Cura of Sweden, 1.495 kr.
LUKSUS Lækker tyngdedyne bestående af syv stoflag med forskellig­e funktioner. De små glasperler i midten er blandet med polyesterf­yld, så den føles blødere. Pearl Classic (7 kg) fra Cura of Sweden, 1.495 kr.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark