I Form (Denmark)

Lær at tackle familiens KONFLIKTER

-

Skænderier og uenigheder er noget, der kan skrue op for stressnive­auet i familien. Men hvordan er du den gode rollemodel, når du selv er ved at springe i luften? Få familievej­lederens råd. BEVAR ROEN

Nøglen til at håndtere konflikter er at bevare roen. Hvis du selv begynder at råbe, viser du præcis dine børn, hvad de ikke skal gøre. Og din stemning smitter hurtigt til dem. Så i stedet for at råbe “STOP NU”, så tag en dyb indånding. Det ilter kroppen og hjernen og giver dig mulighed for at få fat i fornuften i stedet for kun at handle på følelserne. Er I to om børnene, så gør jer umage for at stå sammen i stedet for at pege fingre ad hinanden. Tillad hinanden at trække sig, så den, der har mest overskud, er den, der “tager vagten”.

VIS FORSTÅELSE

Uenigheder behøver ikke at ende i råb og gråd, hvis vi giver plads til at være uenige. Der er forskel på at sige: “Jeg kan godt forstå, at du gerne vil ...” og sige: “Nu stopper du!”. Så længe et barn føler sig hørt og forstået, kan det bedre acceptere, at det ikke får sin vilje. Det bliver først farligt, det øjeblik et barn oplever vores modstand som en personlig trussel. Så går det til modangreb. Tag hellere udgangspun­kt i, at I er uenige og alligevel finder en løsning. Det er der ikke noget farligt ved – hverken for børn eller voksne.

TANK OP MED NÆRVÆR

Når der opstår konflikter, er baggrunden ofte, at børnene ønsker omsorg af deres forældre – ikke at skabe konflikt. Så måden at sige “se mig” er at drille sin lillebror. Trangen til “rav i gaden” mindskes ganske enkelt, hvis I lige har haft en god stund sammen. Så vis, at du er glad for gensynet, når du møder dit barn om eftermidda­gen. Ved at afsætte et kvarter til et slag 500 inden aftensmade­n kan du slette en times konflikt om aftenen. For så er alle tanket op med nærvær og dermed fri for at skabe en situation for at blive lagt mærke til.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark