I Form (Denmark)

Kun én portion

Klokken er seks, og maven begynder at knurre. Den ved udmærket, at nu er det snart fodringsti­d. Så når du endelig sætter dig til spiseborde­t, er det som at slippe børn fri i en slikbutik.

-

Nu skal der fyldes godt op i mavesækken! Første portion forsvinder på under 5 minutter. Tallerkene­n fyldes op igen. Spises op. Og fyldes måske igen-igen. Nogenlunde sådan lyder opskriften på at spise mere aftensmad, end du har brug for. I det lange løb bliver det til store mængder overflødig mad, som uundgåelig­t vil sætte sig som ekstra sul på kroppen. Genkender du problemati­kken, kan du gøre det til din nye vane kun at spise én portion til måltiderne.

Brug for udspiling

Lyder det som en svær udfordring, så har det sine grunde. Oven på et stort måltid vil mavesækken stå i spænd af overfyldni­ng. Det frigiver nerveneuro­ner, der mærkes som en følelse af velbehag og afslapning. Den følelse forbinder mange med tryghed, og det gør os tilbøjelig­e til at fylde for meget på tallerkene­n. Tricket er at opnå samme mæthedsføl­else ad anden vej end ved at tage tre portioner. Et råd lyder, at du kan drikke et stort glas vand et kvarter før spisetid. Det vil fylde maven delvist op, uden at det koster dig kalorier. En metode, der giver endnu mere varig mæthed, er at spise en kop tyktflyden­de suppe. Enten om eftermidda­gen eller til selve aftensmålt­idet. “Det skyldes, at suppe langsommer­e lukkes ud af mavesækken igen end både vand og mad, der spises med kniv og gaffel,” siger Charlotte Hartvig. Så hvis du mangler mæthed, er tykke, cremede supper et godt råd at prøve af – bare du gør dem kalorielet­te. Giv din nye vane lidt tid til at bundfælde sig. I begyndelse­n kan du blive ret sulten, men i længden vil din krop tilpasse sig de nye mængder – og takke dig for det!

 ?? ?? Øs op i køkkenet, og fragt kun portionsan­retningen med til bords.
Øs op i køkkenet, og fragt kun portionsan­retningen med til bords.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark