I Form (Denmark)

ÅH NEJ, FORKØLET IGEN!

-

Du har mødt den et utal af gange – måske for nylig. Sommetider bemærker du den dårligt nok, andre gange lægger den dig helt ned. Vi sætter en af de mest almindelig­e sygdomme under lup, gør dig klogere på, hvad du egentlig kan stille op, og tager temperatur­en på de gode gamle husråd.

Hvad er forkølelse?

En forkølelse er typisk en infektion i de øvre luftveje, primært i næsen. Det er næsten altid en virus, der er skyld i, at du bliver forkølet, og der fififindes flflflere hundrede

forskellig­e slags. Det er også derfor, at du kan blive forkølet igen og igen – også inden for en kort periode. De forskellig­e virus kommer i bølger, så mens du én vinter kan være snottet ad flflflere omgange, går du måske helt fri året efter.

Hvordan smitter forkølelse?

Du bliver typisk smittet ved direkte kontakt – dvs. når en person, som er forkølet, nyser eller hoster tæt på dig. Når vi er raske, producerer slimhinden i næsen en del slim og sekret for at holde ubudne partikler ude af kroppen, men når vi så bliver forkølede, skruer de endnu mere op for produktion­en. Det mærker du ved, at næsen begynder at løbe. I det sekret sidder virusparti­kler, og det er derfor, vi kan smitte andre, når vi hoster eller nyser. Står du mere end en meter fra den smittede, har virussen svært ved at nå dig, ligesom at der også skal en del partikler til, før de får skovlen under dig. Smitten kan dog også ske indirekte, hvis vi fx nyser ned i hånden, hvorefter vi rører ved et håndtag, som andre kommer i kontakt med.

Hvornår smitter forkølelse?

Du kan faktisk risikere at smitte, før du selv får symptomer, og det gør forkølelse­svirus så drilsk. Fordi der ikke bare findes én, men mange hundrede forskellig­e virus, der giver forkølelse, smitter de også på forskellig­e stadier. Nogle varianter smitter, før du overhovede­t har mærket noget til sygdommen selv, mens andre først smitter i det øjeblik, du mærker kilden i næsen. Fælles for dem er dog, at du som regel kun smitter i de første to døgn, efter at du mærkede de første symptomer.

Hvad er de typiske symptomer på forkølelse?

Forkølelse starter som regel med, at du mærker en kildende fornemmels­e i næsen. Herefter går der ikke så lang tid, før du begynder at nyse, og næsen begynder

at løbe. Herfra kan det gå to veje. Hvis du er blevet ramt af en forkølelse­svirus, du har mødt før, får du sandsynlig­vis ikke andre symptomer og vil være frisk igen efter et par dage. Er du omvendt blevet invaderet af en ny virus, kan du snildt risikere, at den bevæger sig ned i halsen og måske endda udvikler sig til halsbetænd­else. Du kan få feber og føler dig nok lidt underdreje­t, fordi infektione­n fylder et større område. Er du rigtig uheldig, vandrer den ned i lungerne og sætter sig som lungebetæn­delse.

Hvad betyder farven på snottet?

Dit snot skifter både farve og konsistens undervejs i forkølelse­n. I starten, når slimhinden i næsen lige har opdaget, at en virus er trængt ind, producerer den væske i et forsøg på at vaske den væk. Den væske er helt klar og tynd. I takt med at infektione­n udvikler sig, og immunsyste­met reagerer, kalder slimhinden på såkaldte betændelse­sceller, som strømmer til for at bekæmpe infektione­n, og når det sker, tager snottet farve og bliver tykkere. Der har været mange teorier om, hvad man kan udlede af den præcise nuance på snottet, men der er ingen entydige resultater af forskninge­n.

Hvordan kender jeg forskel på forkølelse og hhv. covid-19 og influenza?

Det kan du faktisk ikke – i hvert fald ikke til at starte med. Symptomern­e på de tre sygdomme overlapper nemlig rigtigt meget, og du kan godt opleve kun at få milde symptomer ved både influenza og covid-19. Hvis du bliver meget syg, er det dog nok mere sandsynlig­t, at du har fået influenza, men du kan også blive ret sløj af rhinovirus, som er den forkølelse­svirus, vi hyppigst bliver ramt af.

Kan jeg få forkølelse­ssår af at være forkølet?

Ja, du kan godt få forkølelse­ssår, når du er forkølet, selvom det ikke er selve forkølelse­n, der giver et sår. Når du først én gang er blevet smittet med herpes simplex virus, som er den, der giver forkølelse­ssår, forbliver virussen i din krop for altid. Den lægger sig i nervebaner­ne, hvor immunforsv­aret sørger for at holde den i dvale. Når du så bliver forkølet, skal immunsyste­met bruge sin energi på at bekæmpe den infektion, og det giver den slumrende herpesviru­s mulighed for at komme op til overfladen. Låget bliver så at sige lettet.

Kan jeg forebygge forkølelse?

En sund livsstil er dit bedste forsvar mod forkølelse. Sørg for at spise sundt og varieret, dyrk motion, undgå at ryge, og drik kun meget lidt alkohol. Derudover har coronaepid­emien lært os, hvordan vi undgår at smitte hinanden, og helt de samme principper gælder ved forkølelse: Hold afstand til smittede. Vask hænder, eller sprit dem af ofte. Bliv hjemme, hvis du er syg. Luft ud, og gør rent.

Hvorfor findes der ikke en vaccine mod forkølelse?

Det er der to årsager til. For det første findes der ikke bare én, men flere hundrede forskellig­e virus, der giver forkølelse, og derfor vil det i praksis næsten være umuligt at udvikle en vaccine. Derudover anses forkølelse ikke for at være en farlig sygdom, og derfor står hele verdens forskere heller ikke på spring for at forsøge at lave en vaccine.

Må jeg træne, når jeg er forkølet?

Ja! Der er intet, der tyder på, at det skulle være skadeligt at motionere, når du er forkølet. Du skal selvfølgel­ig ikke presse dig selv til mere, end du har energi til, men der er i hvert fald ingen grund til at lægge dig fladt ned. Hvis du plejer at løbe fem km, skal du måske nøjes med tre og se, hvordan det føles. Du bør dog selvfølgel­ig undgå at troppe op i fitnesscen­teret, hvor du risikerer at smitte andre.

Hvordan slipper jeg hurtigt af med forkølelse?

Godt nok findes der ingen magisk kur, der kan jage virussen hurtigt på flugt, men der er alligevel noget, du kan gøre, og det er at holde dig aktiv. Tidligere troede man, at det var bedst at krybe under dynen, men er du ude i en længerevar­ende forkølelse, gør du dig selv en tjeneste ved at komme op og bevæge dig i det omfang, du orker. Du taber nemlig hurtigt muskelstyr­ke ved at ligge stille, og det gør det sværere at komme ovenpå igen efter sygdom. Opretholde­r du et normalt aktivitets­niveau, mens du er syg, bliver du derfor formentlig hurtigere frisk.

Hvad hjælper mod forkølelse?

Den dårlige nyhed er, at det er der ikke rigtigt noget, der gør. Når først du er ramt, er der intet, der kan kurere dig – ud over dit immunforsv­ar, og det kan du ikke booste ved akut at spise eller gøre noget bestemt. Den gode nyhed er, at en forkølelse som regel er ret hurtigt overstået, og at du sjældent bliver særligt syg. Mens det står på, fifindes der heldigvis en del ting, som kan lindre symptomern­e – herunder varme drikke, næsespray, mentolbols­jer og at sove med hovedet hævet.

 ?? ??
 ?? ?? Frem med de bløde lommetørkl­æder, så du undgår en rød og hudløs næse.
Frem med de bløde lommetørkl­æder, så du undgår en rød og hudløs næse.
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ?? GULT ELLER GRØNT SNOT Det seje, tykke snot, som enten er gult eller grønligt, er et tegn på, at kroppen er i fuld gang med at bekæmpe forkølelse­n.
GULT ELLER GRØNT SNOT Det seje, tykke snot, som enten er gult eller grønligt, er et tegn på, at kroppen er i fuld gang med at bekæmpe forkølelse­n.
 ?? ?? KLART SNOT Gennemsigt­igt, tyndt snot kan ikke bare være tegn på en begyndende forkølelse – det kan også skyldes allergi.
KLART SNOT Gennemsigt­igt, tyndt snot kan ikke bare være tegn på en begyndende forkølelse – det kan også skyldes allergi.
 ?? ??
 ?? ?? Du kommer hurtigere på toppen, hvis du holder dig i gang – fx ved at lunte en kort tur.
Du kommer hurtigere på toppen, hvis du holder dig i gang – fx ved at lunte en kort tur.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark