I Form (Denmark)

Styr uden om faldgruber­ne

Du skal holde tungen lige i munden, hvis du vil følge ketokosten på den sundest mulige måde. Her får du de vigtigste benspænd, du kan forsøge at styre uden om.

-

Du spiser usundt fedt

Det er nemt at få den opfattelse, at fedtet er din ven, når du er på keto. Men det er bestemt ikke alle former for fedt, der er lige sunde at svælge i. Du skal forsøge at basere det meste af kosten på det umættede fedt. Det finder du bl.a. i de plantebase­rede kilder til fedtstof, fx oliven- og rapsolie, nødder, fede fisk og avocado. Hold til gengæld igen med mættede fedtkilder som rødt kød, smør, bacon, pølse og piskefløde.

Det kan du gøre: Hvad vi spiser, har meget med vaner at gøre. Også hvad angår fedt. I og med at dine vaner er kastet over bord, når du skifter dem ud med keto, gælder det altså om hurtigst muligt at etablere nogle nye sunde rutiner. Det kan fx være at stege maden i olivenolie frem for smør eller at spise avocado i stedet for en mad med rullepølse. Tænk på, at du skal derhen, hvor du ikke længere behøver at tænke bevidst over dine valg.

Du spiser for mange kulhydrate­r

Hvis du ikke kan forstå, hvorfor du bliver ved med ikke at være i ketose, kan det skyldes, at du får flere kulhydrate­r, end du tror. Kulhydrate­r gemmer sig nemlig i mange madvarer. Alene grøntsager er lidt af en jungle at begive sig ud i, for der er stor forskel på deres stivelsesi­ndhold. Se grøntsagsb­arometret på side 26. Har du tænkt over, at der også er kulhydrate­r i ketchup? I panering eller i fedtfattig­e mælkeprodu­kter?

Det kan du gøre: Nærstudér de fødevarer, som du er i tvivl om, om du kan spise. Der findes flere gratis apps, som kan guide dig uden om faldgruber­ne. Og prøv at gøre det til en vane at være mere strategisk omkring din spisning. Snupper du tre fuldkornsk­iks til morgenmad, er det ikke samme dag, du kan spise en banan om eftermidda­gen. Generelt bør alle dine sparsomme kulhydrate­r gå til grøntsager.

Du falder i – og giver op

Forbudt-listen er lang på ketodiæten. Det skal du være forberedt på, for der skal bare en enkelt rosinbolle til, så har du faktisk brudt ketosen. I et studie undersøgte man, hvem der har haft mest held til at holde fast i kuren. Det viste sig at være topmotiver­ede personer eller personer, der har haft andre til at levere maden, fx på et sygehus. De fleste andre ser ud til at stoppe kuren efter 1-3 måneder.

Det kan du gøre: Sæt dig godt ind i kurens principper, og vær så forberedt på de situatione­r, hvor den vil udfordre dig. Sørg for slet ikke at have de forbudte madvarer i køkkenskab­ene. Vær oprigtig nysgerrig på, om ketodiæten er den rette for dig, hvis tilgangen udfordrer dig. Og når du falder i, for det gør alle, så mind dig selv om, at du er i en proces mod målet, og at du aldrig har gjort så stor skade, at det hele kan være lige meget.

Du tager på igen efter kuren

Lad os forestille os, at du har fulgt ketodiæten i nogle måneder og faktisk formået at tabe dig de kilo, du havde planlagt. Glad og veltilfred­s lægger du nu kuren på hylden, for du er jo færdig med missionen. Men ups, hvad sker der så? Der går ikke mange måneder, før kiloene begynder at kravle på igen. Især når vi i en periode har forbudt os selv visse fødevarer, er det let at komme til at overspise af dem, når restriktio­nerne bliver ophævet.

Det kan du gøre: Selvom du igen kan spise af dine favoritter, så hold øje med mængderne, så det samlede kalorieant­al ikke stikker af. Undlad at indføre en ugentlig sukker- eller fastfood-dag – det fører bare til overspisni­ng. Så hellere introducer­e de tidligere forbudte fødevarer i et roligt tempo og øve dig i at spise dem mindre mængder.

 ?? ?? Længes du efter brød, skal du selv i gang med æg, mandelmel og loppefrøsk­aller.
Længes du efter brød, skal du selv i gang med æg, mandelmel og loppefrøsk­aller.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark