Før keto kunne jeg ribbe en Superbrugs
Hvis du kommer hjem til Ditte Sommer omkring spisetid, vil du typisk se fire mennesker, der tygger sig igennem smørstegte bøffer og glaskål tilberedt som flødekartofler. Det kan hele familien lide. Det mætter, og det holder fedtindtaget tilstrækkeligt højt til, at det kan kaldes ketokost. “Vi er meget glade for kød. Man skal finde den vej, der passer til én, og det har vi gjort,” konstaterer den 38-årige kvinde. Det er et år siden, at hun lod sig overtale til at skifte maden ud med ketokost på opfordring af sin mand, der også gerne ville tabe sig.
Ikke for mange regler Og så gik de ellers i gang. Fra den ene dag til den anden blev de kager og fastfoodretter, der før havde fyldt meget, skiftet ud med kød, fisk, æg, kulhydratfattige grøntsager, olier og fede mejeriprodukter. Det tog tid og kræfter at sætte sig ind i, hvad de måtte spise, men fra da af gik det overraskende let. Ikke mindst fordi Ditte og hendes mand har besluttet at fokusere på de store linjer i stedet for at “nørde i detaljen”. “For os er det vigtigt, at der ikke er for mange regler. Der er frie tøjler – bare det er mad, der kan fungere på ketokost,” siger Ditte Sommer. Det er blevet en rettesnor, at maden skal være så lidt forarbejdet som muligt, så frysepizzaer og Knorr-lasagner er nu kommet på forbudt-listen.
“I dag bliver jeg slet ikke fristet af junkfood. Min krop kan ikke bruge det til noget. Har vi ikke planlagt aftensmad, vil jeg hellere faste,” siger hun.
Du må godt I den første tid på ketokuren skulle Ditte naturligt nok vænne sig til at lægge de gamle vaner fra sig som fx at svinge forbi bageren på vej hjem. Der gik dog kun et par uger, før selv sukkerfri sodavand, der ellers havde været Dittes ting, fik dødsstødet. I begyndelsen var det en stor støtte at finde alternativer til at tilfredsstille især den søde tand. “Der var en chokoladekage lavet på mandelmel, som jeg tillod mig selv at spise. Nærmest så meget, jeg havde lyst. Der var en frihed i at sige ‘jeg må gerne’ – det reddede mig,” forklarer Ditte Sommer. For noget skulle der til for at hive hende væk fra en livslang hang til alt det søde. Før udgjorde et utal af hapsere i løbet af dagen hendes benzin og kilde til energi. Men efter en måneds tid oplevede hun, at behovet for snacks mindskedes: “Før kunne jeg rippe en Superbrugs. I dag har jeg slet ikke den paniske sultfølelse i kroppen, som får mig til at tage de dumme valg. Det er blevet meget tydeligt for mig, hvad der sker, når du kører på et mere stabilt blodsukker og fedtforbrænding. Min krop efterspørger simpelthen ikke quickfix længere,” forklarer hun.