I Form (Denmark)

Kræftforsk­eren: 4 ting, som sænker din risiko for brystkræft

-

VÆR FYSISK AKTIV, OG BLIV FORPUSTET

Forskerne er ikke i tvivl. Motion har en forebyggen­de effekt på brystkræft. “Formentlig skyldes det den antiinflam­matoriske effekt, som fysisk aktivitet medfører. At du blandt andet får et bedre insulinsto­fskifte. Vi ved, at type 2diabetike­re har en højere risiko for brystkræft, så der er helt klart en sammenhæng,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Hun anbefaler, at du følger den generelle anbefaling om min. 30 minutters aktivitet om dagen, men råder også til, at du skruer op for intensitet­en og får sved på panden. “Studier tyder på, at dét, at du får pulsen op at ringe et par gange om ugen og bliver forpustet, har en ekstra effekt på brystkræft,” fortæller professore­n.

UNDGÅ OVERVÆGT MIDT I LIVET

“Det vigtigste, du selv kan gøre midt i livet, er at undgå at blive overvægtig efter overgangsa­lderen,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. En af årsagerne skal findes i dine æggestokke, som i overgangsa­lderen stopper med at producere østrogen. I stedet omdanner kroppen nogle af de mandlige kønshormon­er til østrogen i dit fedtvæv – og jo mere fedtvæv du har, jo mere østrogen dannes der. “Og vi ved, at et højt østrogenni­veau i kroppen øger risikoen for brystkræft,” siger Anne Tjønneland. Jo højere overvægt, jo større er din risiko – især hvis dit BMI er over 30. Og det er især farligt, hvis dit fedtvæv sidder på maven, understreg­er professore­n.

HOLD ØJE MED DIT ALKOHOLFOR­BRUG

“Der er en meget tydelig sammenhæng mellem brystkræft og alkohol, og jo mere du drikker, jo højere er din risiko. Sammenlign­er du en kvinde, der drikker en genstand om dagen, med en kvinde, der drikker to genstande, har den sidste en forøget risiko på 10 pct.,” siger professor Anne Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse, der følger Sundhedsst­yrelsens anbefaling om max. syv genstande om ugen. “Gør du det, er din risiko lav. Det er dog også vigtigt at sige, at der ikke er nogen sikker nedre grænse,” siger hun og opfordrer til, at du gemmer de syv genstande til weekenden, så du ikke risikerer at komme op over grænsen. “Drikker du et glas hver dag, løber det hurtigt løbsk.”

SPIS FULDKORN HVER DAG

Fuldkorn er sundt for dig på flere fronter – formentlig også for din risiko for brystkræft. “Der er bedst data for effekten på tarmkræft, men noget tyder også på en effekt på brystkræft. Dels hjælper fuldkorn dig med at holde vægten, men det påvirker altså også dit insulinsto­fskifte, giver et mere stabilt blodsukker og hæmmer inflammati­on i din krop,” siger professor Anne Tjønneland. Kræftens Bekæmpelse følger de officielle anbefaling­er om 75 g fuldkorn om dagen. Det svarer fx til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsr­ugbrød.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark