I Form (Denmark)

KROP OG SIND ELSKER VANDRING

Der er mange gode grunde til at tage på vandreture. Her er en liste med et lille udpluk af de ting, du kan glæde dig til, hvis du skulle få lyst til at drage afsted.

-

GIVER MENTAL ENERGI

Godt humør: Når du bevæger dig i naturskønn­e omgivelser, vil du næsten uundgåelig­t slippe bekymrende tanker og erstatte dem med godt humør. Man møder aldrig en sur vandrer. Afkobling: At vandre i naturen har den klare fordel, at du dårligt kan tjekke arbejdsmai­len imens. Selvfølgel­ig kan mobilen trækkes op af lommen, men hele settingen kalder på din tilstedevæ­relse. Afstressen­de: At opholde sig i naturen beroliger nervesyste­met. Men selv hvis du går langs en vej, vil hjernen nyde at gøre en enkelt ting ad gangen.

EN FLEKSIBEL AKTIVITET

Varighed: Tag afsted så længe eller så kort tid, du ønsker. En vandretur kan vare en enkelt dag eller en hel ferie. Læg blidt ud, og byg formen og eventyret op efter formåen.

Solo eller sammen: Du kan gå alene (og vende store tanker med dig selv) eller opsøge fællesskab­et i en flok. En vandretur kræver ikke det store at planlægge. Er du omvendt mest tryg ved at blive guidet undervejs, kan du let købe dig med på en arrangeret tur i en forening eller hos et rejseburea­u.

Billigt i udstyr: Dyrt i gear og gadgets kan man ikke kalde hobbyen. En af de få udgifter er til vandresko eller -støvler, som du bør søge assistance til i en friluftsbu­tik.

SLOW MOTION

Ingen fare på færde: Vandring er en sikker fysisk aktivitet. Her kan du ikke falde af mountainbi­ken eller blive tacklet som på fodboldban­en.

Alle kan være med: Om du er barn eller bedstemor, burde der være et tilbud, der passer dig.

Ro til at tale: Det rolige tempo er ideelt til at tale med en gåmakker.

TÆT PÅ NATUREN

Kom frem overalt: Mens bilisten og cyklisten må holde sig på vejene eller cykelstier­ne, kan du som gående bevæge dig helt ned i vandkanten eller rundt på smalle stier i kuperet terræn.

Øger glæden for natur: Er du ikke naturelske­r i forvejen, vil begejstrin­gen for flora og fauna sikkert stige, i takt med at du er i naturen.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark