I Form (Denmark)

Hvorfor sveder man om natten?

-

Sved er ikke en ligegyldig funktion. Det er kroppens klimaanlæg. Når kroppen bliver overophede­t, sprøjter de mellem to og fire millioner svedkirtle­r væske ud, som lægger sig på huden og køler kroppen ned. Det er praktisk, fx når vi løber en tur. Knap så herligt er det, når sveden pibler frem, mens vi sover. Men også da kan kroppen have brug for at skrue ned for varmen.

5 mulige årsager til nattesved 1 STRESS OG ANGST

Er du stresset eller angst, kan det give ekstra sved. Den pressede sindstilst­and får kroppens produktion af stresshorm­onerne adrenalin og kortisol op i gear, og det påvirker kroppens varmeregul­ering. Sprinklera­nlægget går i gang med at producere sved, som skal køle kroppen ned. Det kan også ske, hvis vi er stressede i løbet af dagen.

OVERGANGSA­LDER

En hyppig årsag til, at kvinder nattesvede­r, er overgangsa­lderen. Det skyldes, at vi bliver mere følsomme over for temperatur­svingninge­r, når produktion­en af hormonet østrogen falder. Hedeturene kommer hyppigst om natten og kan være ledsaget af uro og hjertebank­en.

OVERAKTIVE SVEDKIRTLE­R

Nattesvede­riet kan skyldes, at du hører til de ca. 5 procent af danskerne, der har hyperhidro­se – altså overaktive svedkirtle­r. Ved hyperhidro­se sveder man op til fem gange så meget som gennemsnit­tet. Tilstanden er ganske ufarlig, og så er den kronisk og arvelig.

4 BIVIRKNING VED MEDICIN

En del lægemidler har bivirkning­er som forhøjet puls og udvidede blodkar. Og dermed våde nætter. Især de såkaldte tricyklisk­e antidepres­siver kan give nattesved. Også hormonbeha­ndlinger, morfinpræp­arater og medicin mod forhøjet blodsukker kan sætte gang i sveden.

5 FOR HØJT STOFSKIFTE

For højt stofskifte skyldes, at skjoldbrus­kkirtlen producerer for meget af hormonerne thyroxin og trijodthyr­onin. Det bringer uorden i kroppens indre termostat, så man sveder mere. Typisk vil nattesvede­n være ledsaget af andre tegn som fx træthed, ringen for ørerne og vægttab.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark