I Form (Denmark)

Tjek de rigtige svar her

- Forbehold: De angivne værdier for proteiner er cirkaværdi­er.

A. Bøf Oksekød er en rigtig god proteinkil­de. En stor bøf giver dig omkring 40 g protein, men en laksesteak er nu heller ikke et dårligt valg. Her vil samme mængde give dig lidt over 30 g protein.

B. Mælk Et glas mælk er en hurtig måde at få protein på. Ca. 7 g er der i et lille glas. En håndfuld mandler giver dig til sammenlign­ing lidt over 4 g. De er så til gengæld nemmere at have med i tasken.

C. Tun Tun er en af proteintop­scorerne og har næsten fem gange så mange proteiner pr. 100 g som baked beans. I en standarddå­se gemmer der sig svimlende 44 g protein, mens der i en dåse baked beans er omkring 20 g.

D. Kikærter Såvel de grønne ærter som de blege kikærter tilhører bælgfrugtf­amilien, der generelt er rig på proteiner. Selvom grønne ærter indeholder mere protein end de fleste grøntsager, er det dog kikærterne, der løber med sejren.

E. Rejer Der er tæt opløb her. Rejerne vinder dog med et mulehår med lidt over 15 g protein, mens to æg kan mønstre lidt over 13 g protein.

F. Skæreost Skæreost har næsten dobbelt så meget protein som hytteost pr. 100 g. 2 skiver ost giver dig således knap 7 g protein, mens der kun er 2 g i 1 spsk. hytteost. Jo mere fast en ost – jo mere protein. Den ost, der rummer allerflest proteiner, er parmesan.

G. Kylling Kyllingebr­ystet vinder med sine knap 30 g, men spiser du ikke kød, er en portion skyr med lidt over 20 g protein også en rigtig god proteinkil­de.

H. Røde linser Linser bugner af proteiner og sætter både oksekød og kylling til vægs. 1 dl tørrede røde linser giver dig hele 20 g, mens 1 dl quinoa giver dig ca. det halve.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark