I Form (Denmark)

Andre gode bud på TV-TRÆNING

Motion er godt – også hvis det dyrkes foran tv'et! Så hvis du synes, at tiden går hurtigere på den måde, så prøv et af disse forslag til tv-venlig træning.

-

Vip dig til bedre balance

En god balance er guld værd – og bliver ekstra vigtig, jo ældre du er. Har du et vippebræt, kan det blive en god vane at stå og vippe lidt foran fjernsynet, inden du slænger dig i sofaen. Træning på vippebræt er også effektivt til at forebygge skader i ankler og knæ.

Rul dine ømme muskler

Lidt øm er man vel altid. Og en foam roller er supergod til at løsne op for ømme muskler. Du kan fx massere dine lægge efter en løbetur, dine lår efter hård styrketræn­ing eller ryggen efter en lang dag på jobbet. Prøv dig frem nede på gulvet – du kan sagtens se tv imens.

Træn i maskiner

Hvis du ikke har noget imod at have en cardiomask­ine i stuen, er den perfekt til tv-træning. For mens du ser endnu et afsnit af din yndlingsse­rie, har du pludselig fået trænet 40 min. En motionscyk­el er oplagt her, og det samme er et løbebånd eller en romaskine – hvis du altså har plads.

Giv dig selv et godt knib

Uanset om du ligger, sidder eller står foran dit tv, kan du lave knibeøvels­er. Og modsat alle andre former for træning er der ingen, der kan se, hvad du laver. Knibeøvels­er styrker din bækkenbund, kan give dig et bedre sexliv, og så er de dit bedste våben mod inkontinen­s.

Frem med elastikken

Har du jævnligt knas med skuldre og nakke? Så er overkropsø­velser med en træningsel­astik helt geniale. De kan nemlig både forebygge og lindre spændinger og smerter. Du laver øvelserne stående, så du kan sagtens følge med i en krimi eller håndboldka­mp samtidig.

Gear ned til natten med yoga

Har du problemer med at falde i søvn, kan du lave en række afslappend­e yogaøvelse­r, inden du kryber til køjs. Yoga afstresser både fysisk og mentalt og er især oplagt efter en hektisk dag. Et lille tip: Du skal nok ikke lige se en gyser imens ...

 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??
 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark