I Form (Denmark)

Testresult­at

-

10-14 point Du har et sundt forhold til sociale medier

Det ser ud til, at du har et afbalancer­et forhold til sociale medier. Du bruger dem sikkert med glæde, men du styrer dem og ikke omvendt. Der kan sagtens gå lang tid imellem, at du tjekker dine konti, og det giver dig ikke en følelse af at gå glip af noget. Du virker meget bevidst om, at det, du ser på sociale medier, ikke er hele sandheden, og det er en nøgle til at undgå at komme til at tvivle på dig selv og dit liv, når du ser “perfekte” billeder. Du er en bevidst bruger – klap dig selv på skulderen!

15-24 point Dit forhold til sociale medier kunne godt være mere balanceret

Dine svar tyder på, at din brug af sociale medier indebærer nogle udfordring­er. Du bruger dem måske lidt mere, end du (eller andre tæt på dig) egentlig synes, du burde. Måske oplever du, at du mister tidsfornem­melsen, når du åbner Instagram eller Facebook. Det kan også være, at trangen til at tjekke SoMe overmander dig, uden at det er et bevidst valg. Måske oplever du også, at du kommer til at sammenlign­e dig selv og dit eget liv med det, du ser på SoMe, selvom du egentlig godt ved, at det ofte er glansbille­der. Du er dog bevidst om, at de sociale medier ikke skal styre dig, og derfor gør du en aktiv indsats for ikke at lade dem fylde for meget. Det lykkes nogle gange.

25-30 point Dit forhold til sociale medier virker ikke helt sundt

Dine svar tyder på, at du ikke har et afbalancer­et forhold til sociale medier. De tager formentlig rigtigt meget af din tid – noget, som dine nærmeste måske også har påpeget. Du har formentlig altid din telefon og dermed dine konti på sociale medier inden for rækkevidde, og du klikker på appsene, så snart du har et ledigt øjeblik. Det er ikke noget, du tænker over – det er bare en automatrea­ktion (som tjenestern­e er designet til at udløse). Det er ikke sikkert, at det er et problem for dig at bruge meget tid på sociale medier, men det kan også gå ud over din selvfølels­e. Du oplever måske at blive negativt påvirket af de billeder og opslag, du ser, og det er ikke rart at føle mindreværd i forhold til andres liv og udseende.

 ?? ?? Sociale medier er et spejl til andres liv. Vel at mærke ét, vi altid bærer på os.
Sociale medier er et spejl til andres liv. Vel at mærke ét, vi altid bærer på os.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark