I Form (Denmark)

8 ekspertråd: Få et afbalancer­et forhold til SoMe

Styrer de sociale medier dig lidt mere, end du styrer dem? Her får du psykologen­s og adfærdsdes­ignerens bedste råd til at få et sundere forhold til SoMe.

-

4 råd til dig, der bliver negativt påvirket af SoMe RYD OP I DIN FOLLOW-LISTE

Der er ingen grund til at følge nogen, der gør dig i dårligt humør. Gennemgå dem, du er venner med eller følger på dine forskellig­e SoMe-konti, og fjern dem, som gør, at du føler dig ensom eller utilstrækk­elig.

AKTIVÉR DIN RATIONELLE HJERNE

Det er nemmere sagt end gjort, men prøv at minde dig selv om, at det, du ser på SoMe, er et poleret udstilling­svindue. Livet går op og ned, og alle har diskussion­er med deres partnere – også dem, der kun poster glansbille­der.

HOP AF, HVIS DU ER KED AF DET

Lad Snapchat og Facebook være, hvis du har en dårlig dag. Dels virker andres liv på SoMe endnu federe, hvis vi selv er lidt nede, men det er også en dårlig måde at regulere sine følelser på. Ring til en veninde i stedet for at flygte ind i telefonen.

NOTÉR DINE FØLELSER

På en skala fra 1 til 10, hvor stor er din følelse af henholdsvi­s attraktivi­tet, uro og angst, tilfredshe­d, mindreværd, og hvor svært har du ved at være til stede i nuet? Skriv din score ned, tag 14 dage (gisp!) uden SoMe, og lav samme øvelse. Mange får det bedre, og det kan være en øjenåbner.

4 råd til dig, der bruger for meget tid på SoMe SLÅ NOTIFIKATI­ONER FRA

Beskeder fra sociale medier, der popper op, laver lyde og vibratione­r, kan være svære at ignorere. Slå notifikati­oner fra under “Indstillin­ger”, så du ikke bliver forstyrret konstant. Alternativ­t kan du sætte din telefon på lydløs og vende den med skærmen nedad.

INDFØR SOME-FRI TIDER

Aftal med dig selv, at visse tidspunkte­r på dagen er SoMe-fri, så du får et mere balanceret forhold til medierne. Det kan fx være fra kl. 16 til 20, hvor du så i stedet får tid til at lave mad, træne eller bare være mere til stede med dine nærmeste.

GØR DET SVÆRT AT TILGÅ

Det er især vores telefon, vi bruger til at komme på sociale medier, og den er sjældent langt væk. Indret dine omgivelser, så telefonen ikke er det åbenlyse at kaste dig over, når du keder dig. Hav fx kun en oplader i entreen, så det er oplagt at lægge den der.

SE DIG SELV I (FREMTIDS)SPEJLET

Hvor mange timer bruger du dagligt på sociale medier? Prøv at regne ud, hvor mange timer det bliver til på et år – eller ti. Hvis du får det halvdårlig­t af at lave det regnestykk­e, så er det nu, du skal beslutte dig for at skrue ned for SoMe.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark