Illustreret Videnskab (Denmark)
Hjernen: Dit indre ur kan slå dig ihjel.
Det øger risikoen for hjertestop om morgenen, haemmer virkningen af medicin og gør din aftensnack livsfarlig. Kuk i dit indre ur kan sende dig direkte i graven.
Efter 12 timer i luften traeder du ud af flyet til højlys dag. Du plejer at vaere aktiv og energisk på dette tidspunkt, men nu føler du dig i stedet som en zombie. Havde du ikke fløjet, lå du nemlig og sov hjemme i nattemørket. I de kommende dage er du plaget af søvnløshed, dårlig appetit og humørsvingninger, fordi rejsen hen over adskillige tidszoner har forvirret dit indre ur.
Sådan et har du dybt inde i hjernen. Uret tilpasser din krop til en rytme, der harmonerer med døgnets 24 timer og styrer alt fra din appetit og fordøjelse til dit blodtryk og din muskelstyrke. Kroppens tidssans er altafgørende for vores trivsel. Og er du ude af takt med dit indre ur, kan det stoppe dit hjerte eller ødelaegge din kemobehandling.
I barndommen føles tiden lang
Tid er en forunderlig størrelse. Selvom et døgn altid varer 24 timer, føles nogle døgn som evigheder, mens andre er omme på ingen tid.
Psykologer fra The University of Alabama foretog i 2012 en raekke eksperimenter for bedre at forstå vores utilregnelige tidsopfattelse og opdagede, at motivationen for at opnå noget spillede en stor rolle. Testdeltagerne fik vist tre slags billeder: et neutralt med geometriske figurer, et lavt motiverende billede af blomster samt et staerkt motiverende billede af en laekker dessert. Selvom hvert billede blev fremvist i lige mange sekunder, blev det fristende billede af desserten generelt opfattet som fremvist i kortere tid.
Derudover viste forsøget, at testdeltagere, som havde spist kort tid inden fremvisningen – og dermed var mindre interesserede i desserten – vurderede, at dessertbilledet blev vist i laengere tid end de to andre billeder. De havde dermed en helt anden opfattelse end de sultne deltagere, som oplevede, at dessertbilledet forsvandt på et øjeblik.
Vores motivation for at opnå noget, i dette tilfaelde en laekker dessert, har altså indflydelse på vores tidsopfattelse. Et andet eksempel på, hvordan fornemmelsen for tid varierer, er vores oplevelse af, at tiden går hurtigere med alderen.
For tiårige kan et år føles som evigheder, mens et år senere i livet kan flyve afsted. Forskellen skyldes bl.a., at vi med alderen har lagt mere tid bag os. Som tiårig udgør et år ti procent af hele dit liv, mens et år for en 50-årig kun udgør to procent af den samlede levetid.
Derudover udsaettes vi for flere nye indtryk som børn, hvilket får tiden til at føles langsommere end senere i livet, hvor de nye indtryk bliver faerre.
Vores sanser kan også påvirke det indre urvaerk. En undersøgelse viste fx, at tiden føles hurtigere, når vi lytter til god musik. Testpersoner vurderede, at selvom spilletiden var identisk, varede musik, som var behagelig at lytte til, kortere end ulidelig musik.
Vores opfattelse af tid er med andre ord utilregnelig, da den hviler på, hvad vi oplever og foretager os, og ikke hvor lang tid der faktisk er gået.Til gengaeld har vores kroppe fuldstaendig styr på tiden.
Du har et ur i hjernen
For at få det bedste ud af tiden er kroppen indrettet til at følge en rytme, der matcher døgnets 24 timer. Uret består af en gruppe celler i området nucleus suprachiasmaticus, forkortet SCN, der sidder i hjernekirtlen hypotalamus. Området modtager informationer fra øjnene, som opfanger omgivelsernes lysintensitet. Øjnenes nethinde indeholder specialiserede nerveceller, der fortaeller SCN, om det er lyst eller mørkt.
SCN videregiver informationer til koglekirtlen midt i hjernen, der udskiller søvnhormonet melatonin.Hormonet er urets håndlanger, der fortaeller resten af kroppen, hvornår det er sengetid, og hvornår det er tid til at vågne op. Jo højere lysintensitet øjnene registrerer, jo mindre melatonin bliver der produceret.
Alle kroppens processer – fra tarmsystemet til hjerterytmen – spiller sammen som én stor symfoni, og for at alt spiller optimalt, er hele kroppen indstillet efter samme tid – lidt ligesom soldater, der synkroniserer deres ure, inden de drager ud på en mission. Korrekt timing kan vaere forskellen på liv og død, og derfor er kropsfunktionerne indstillet til en specifik døgnrytme, som begynder forfra, hver gang ét døgn slutter, og et andet begynder.
Rytmen viser sig som udsving i vores energi, appetit og kropstemperatur i løbet af døgnet og daemper fx blodtrykket i takt med mørkets frembrud, så kroppen er klar til at hvile optimalt.
Kuk i uret er livsfarligt
Netop fordi det indre ur er så afgørende, kan det få alvorlige konsekvenser, hvis det kommer ud af takt. Adskillige undersøgelser har påvist sammenhaenge mellem natarbejde og øget risiko for hjerte-kar-sygdom, kraeft og problemer med stofskiftet. Den primaere årsag til skadevirkningerne er, at natarbejdet blokerer produktionen af melatonin, fordi kroppen ikke er udsat for totalt mørke om natten.
Festlige weekender kan også vende op og ned på døgnrytmen. Og weekendens strabadser gør ikke blot mandag morgen til ugens drøjeste tidspunkt, men potentielt også til det allerfarligste. Der er statistisk set større sandsynlighed for at blive ramt af et hjerteanfald mandag morgen end på noget andet tidspunkt i løbet ugen. Mandag morgens morbide status skyldes, at kroppen hver morgen øger produktionen af proteinet PAI-1, som gør blodet tyktflydende. Niveauet topper om morgenen og falder gradvist i løbet af dagen. At blodet er tykkere om dagen, giver mening fra et evolutionaert perspektiv. På dette tidspunkt af døgnet havde vores forfaedre større risiko for at få skader og bløde, fx i forbindelse med jagt eller hårdt fysisk arbejde. Ulempen er dog, at det tykke blod øger risikoen for hjerteanfald om morgenen – isaer når kroppens indre ur er medtaget pga. det sociale jetlag, vi lider under, hvis vi har festet hele natten og sovet om dagen i løbet af weekenden. AEndringen betyder, at vores indre døgnrytme er forsinket i forhold til døgnets lys-mørke-cyklus. Men mandag morgen, når vaekkeuret igen ringer, skal kroppen hurtigt tilbage på sporet. Den midlertidige misjustering kan føre til forhøjet blodtryk og udbredt betaendelse i kroppen, kaldet inflammation, hvilket øger risikoen for hjerteanfald.
Kroppen kraever mad tidligt
Morgenen er generelt et afgørende tidspunkt på døgnet, også når det kommer til fødeindtag. Meget tyder nemlig på, at det ikke kun er, hvad vi spiser, men også hvornår vi spiser, der påvirker helbredet; fx har flere undersøgelser vist, at folk, der springer morgenmaden over, har større risiko for at tage på i vaegt og udvikle sukkersyge. Forskere fra Harvard School of Public Health evaluerede naesten 30.000 maends spisemønstre over en periode på 16 år. Konklusionen var, at de maend, der sprang morgenmaden over, havde mere end 20 pct. højere risiko for at få sukkersyge end de maend, der spiste morgenmad. Forskere har også fundet en sammenhaeng mellem timingen af måltider og vaegttab. I et 12 uger langt forsøg tabte personer i testgruppen, som indtog et højt antal kalorier om morgenen, mere vaegt end de, der spiste flest kalorier til aftensmad – også selvom det samlede kalorieindtag over hele døgnet var identisk.
Sene måltider lader i det hele taget til at vaere en dårlig idé. Kroppens evne til at regulere blodsukkeret forringes markant efter kl. 20 om aftenen, og sene måltider og aftensnacks kan sende dig i en midlertidig praediabetisk tilstand, hvor blodsukkeret er forhøjet i løbet af natten og svaekker din nattesøvn.
Kraeft skal behandles ved midnat
Som alle andre funktioner i kroppen svinger stofskiftets aktivitet også i løbet af døgnet, og det har stor betydning for, hvor effektiv medicin er. I et forsøg på patienter med tarmkraeft reagerede mere end halvdelen af patienterne bedre på kemoterapi, hvis de blev behandlet omkring midnat. Her stiger kroppens produktion af enzymet dihydropyrimidine dehydrogenase, der nedbryder kemostoffet fluorouracil.
Undersøgelser tyder også på, at strålebehandling mod kraeft er bedre om morgenen end om eftermiddagen, ligesom risikoen for at få alvorlige skader efter hjerteoperationer er halvt så stor, hvis de bliver foretaget om eftermiddagen i stedet for om morgenen.
Selv bakterier har et ur
Vores kroppe er ikke de eneste, som kan klokken, da både planter, dyr og svampe har fornemmelse for tid. Planter bruger fx sollysets intensitet og sukkerindholdet i cellerne for at bestemme tiden og styre, hvornår de skal blomstre og udskille dufte.
Nu har et internationalt forskerhold afsløret, at selv bakterier dybt nede i jorden har sans for tiden. I en undersøgelse, som blev offentliggjort i januar 2021 fandt de, at jordbakterien Bacillus subtilis er indrettet efter en 24-timers døgnrytme. Undersøgelsen viste, at bakteriens gener bliver udtrykt i cyklusser, og det kan nu give et nyt våben i behandlingen af infektioner. Cyklussen kan nemlig betyde, at gener, som fx beskytter bakterier mod antibiotika, er mindre aktive på nogle tidspunkter af døgnet end andre og efterlader bakterierne forsvarsløse.
Derfor skal forskere nu undersøge, om antibiotika virker bedre mod infektioner på nogle tidspunkter af døgnet end andre, og på den måde bruge bakteriernes indre ur mod dem selv.