Jordens kulstof stammer fra det ydre rum

Ny viden

Nye resultater og opdagelser.

At mennesker består af stjernestøv, er ikke en ny idé. Forskere har laenge vidst, at naesten alle grundstoffer opstår i hjertet på store stjerner.

Men nu har forskere fra blandt andet University of Michigan i USA fundet ud af, at det meste af det kulstof, vi består af, sandsynligvis stammer fra det tomme rum mellem stjernerne.

Kulstoffet blev først en del af den skive af gas og støv, der udgjorde det tidlige Solsystem, en million år efter at Solen blev dannet.

Tidligere troede forskere, at kulstoffet på Jorden kom fra molekyler i den stjernetåge, som fødte Solen.

Tanken var, at kulstoffet endte på klippeplaneterne, da de var afkølet nok til, at kulstoffet kunne udfaelde sig. Men den nye forskning viser, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Undersøgelsen viser nemlig, at gasmolekyler, der baerer kulstofatomer, ikke kunne vaere med til at bygge Jorden – for når kulstof først fordamper, kan det ikke fortaette til fast form.

Den gamle teori antog, at alle grundstofferne fordampede under Solens dannelse – og derefter afkølede, fortaettede og samlede sig til planeter. Men den går altså ikke med kulstof.

I stedet må kulstoffet stamme fra det interstellare rum.

Nu forsøger forskerne at finde ud af, hvordan Jorden har opnået den perfekte maengde kulstof, som tillader liv, men ikke giver ekstrem drivhuseffekt som på fx Venus eller fører til en iskold verden som Mars.