Illustreret Videnskab (Denmark)
Draeberhval er lynende intelligent
5 minutter om
Draeberhval er lynende intelligent.
Spaekhuggeren er den største af alle delfinarter og en af havets mest toptunede draebere. Hannerne bliver mellem seks og otte meter lange og vejer omkring seks tons, hvilket er det samme som en fuldvoksen elefant. Hunnerne er en smule mindre med en kampvaegt på omkring fem tons og en laengde på seks-syv meter. Spaekhuggeren har omkring 50 drabelige, spidse taender. Det er naesten lige så mange som en krokodille, og de kan allesammen blive op til ti centimeter – naesten dobbelt så store som hvidhajens taender.
Spaekhuggere er ligesom mange andre hvaler og delfiner enormt intelligente – faktisk har de den naeststørste hjerne blandt alle havdyr, hvis man måler hjernemasse op mod størrelse. Spaekhuggere kommunikerer med hinanden via karakteristiske pibe- og fløjtelyde, og hver flok har deres egen unikke og komplekse dialekt. Forskning har endda vist, at de kan laere at tale samme “sprog” som delfiner, hvis de bliver socialiseret med dem.
Spaekhuggere er meget sociale dyr og lever typisk i familieflokke, der kan omfatte hele fire generationer. Der findes to slags flokke - strandflokke og vandreflokke. Standflokken består normalt af 7-50 spaekhuggere, der primaert lever af fisk, mens vandreflokke højst består af syv dyr, der jagter havpattedyr som fx søløver og saeler. Flokkene bruger forskellige specialiserede jagtteknikker, der er videregivet fra generation til generation, og som ofte kraever en høj grad af samarbejde.
Efter mennesket er spaekhuggeren klodens mest udbredte pattedyr og findes i alle verdenshave – fra varme tropiske egne til de iskolde vande i Arktis. Vil man se spaekhuggeren i sine naturlige omgivelser, er der størst chance for at finde den i de koldere vande ved Antarktis, Norge og Alaska. Spaekhuggeren
lever både langt ude på havet og i mere kystnaere områder. Observationer tyder dog på, at spaekhuggeren foretraekker at leve sit liv naer kysterne.
I alt 59 spaekhuggere lever i fangenskab i forskellige vandparker rundtom i verden. En tredjedel opholder sig i USA i vandparker som fx SeaWorld. I 2017 annoncerede SeaWorld dog, at de nedlaegger avlsprogrammet med draeberhvalerne.
Draeberhval kan spise elge
Spaekhuggeren spiser i gennemsnit 250 kilo mad om dagen. Draeberhvalen har en enormt varieret kost med flere hundrede arter på menuen, der taeller alt fra fisk, blaeksprutter og pingviner til søløver, saeler og hajer. Der er endda observeret, at spaekhuggeren har spist hjorte og elge, hvis de har vovet sig ud at svømme.
Spaekhuggeren har også flere menneskeliv på samvittigheden, men det skyldes ikke,
at draeberhvalen har fået appetit på menneskekød. De spaekhuggere, der har slået mennesker ihjel, har alle levet i fangenskab, og de mennesker, der har mistet livet, har vaeret deres traenere. I alle tilfaelde har spaekhuggerne angrebet, fordi de følte sig truet eller blev tirret til at angribe. En af de mere kendte dødsulykker skete i 2010, da en 40-årig kvindelig traener blev angrebet af spaekhuggeren Tilikum i den amerikanske SeaWorld-park i Orlando i Florida.
Spaekhuggeren jager forskelligt, afhaengigt af hvilken slags flok den lever i. Nogle flokke specialiserer sig i at drive fisk sammen i kugler og derefter tage for sig af retterne. Andre samarbejder om at skabe kraftige dønninger i vandet, som skyller saeler ned fra isflager og ned i gabet på dem. Nogle spaekhuggere kaster sig endda helt op på land for at få taenderne i søløver og saeler og derefter traekke dem ud i vandet igen.
De er heller ikke blege for at angribe dyr, der er større end dem selv. Der findes adskillige eksempler på flokke, som i faellesskab har fået bugt med hvidhajer og sågar blåhvaler.
Gammel gift truer spaekhuggeren
Over halvdelen af verdens spaekhuggere står på kanten af udryddelse og har stor risiko for helt at uddø om 30-50 år. Sådan lyder den dystre konklusion i en undersøgelse publiceret i det anerkendte tidsskrift Science i 2018. Forskerne bag undersøgelsen har undersøgt mere end 350 spaekhuggere fra 19 bestande fordelt over hele kloden. Det er dermed den største undersøgelse af spaekhuggere nogensinde. Synderen, der truer med at gøre et gigantisk indhug i spaekhuggerens samlede bestand, er dog hverken overfiskning eller klimaforandringer, men en forbudt miljøgift ved navn PCB.
PCB var et populaert kemikalie i byggematerialer, som har vaeret forbudt siden 1986, da man opdagede, at det var til skade for både mennesker og dyr. Selvom PCB har vaeret forbudt i fire årtier, ophobes giften stadig i naturens fødekaeder og lagrer sig saerligt i fedtet hos dyr. Spaekhuggeren er saerlig udsat, fordi ungerne modtager en stor maengde PCB fra morens fede modermaelk, da hun gennem sit lange liv lever af byttedyr med en høj fedtprocent.