Biokemisk fest i hjernen former dit temperament

Barndommen er det tidspunkt, hvor den medfødte personlighed begynder at aendre sig. I fosterets hjerne konkurrerer fire biokemiske stoffer – dopamin, serotonin, testosteron og østrogen – om, hvordan nervebanerne bliver lagt mellem hjernens forskellige centre. Dopamin og serotonin er med til at bestemme, hvilke veje nervesignalerne løber gennem hjernen, ogalt efter hvilket af dem, som får den dominerende rolle, vil personen typisk blive henholdsvis nysgerrig og energisk eller forsigtig og ansvarlig. Kønshormonerne har derimod indflydelse på størrelsen af de forskellige hjernecentre, og her vil en overvaegt af testosteron bidrage til en analytisk og kontant personlighed, mens man bliver mere hjaelpsom og medfølende, hvis østrogen har vaeret dominerende.

I toårsalderen begynder barnet at udvikle selvbevidsthed og social forståelse, så det kan føle sig stolt, flovt eller skamfuldt, og det bliver opmaerksomt på sine egne behov. Det medfødte temperament er i begyndelsen afgørende for, hvad barnet er villigt til at gøre for at tilfredsstille sine behov, men det aendrer sig i seks-niårsalderen. Her begynder binyrerne at producere stigende maengder af hormonet DHEA, som stimulerer vaeksten af hjernens neuroner og dermed hjernens fortsatte udvikling.

Hormonerne påvirker personligheden, så mange børn får mindre selvvaerd eller bliver mere aggressive. Maengden af hormoner samt signalstofferne serotonin og dopamin stiger og falder brat i teenageårene, hvilket forandrer kroppens og hjernens kemi voldsomt. Variationerne fører bl.a. til humørsvingninger og nedsat impulskontrol, så den unge handler spontant uden at taenke sig om først. Samtidig medfører behovet for at spejle sig i andre og sikre sig en god plads i vennernes sociale hakkeorden, at teenageren eksperimenterer med forskellige personligheder, som dog ikke har stor indflydelse på personligheden senere i livet. De største og mest varige aendringer i personligheden sker i de unge voksenår, hvor livets store omvaeltninger stiller krav til ansvarlighed for uddannelse, arbejde, bolig og familie. I den periode oplever mange en stigende følelsesmaessig stabilitet og bliver mere rolige.

Selvom overgangsalderen og midtvejskriser senere i livet kortvarigt kan påvirke personligheden, så viser de langvarige aendringer hos den midaldrende sig fortrinsvis ved, at man bliver mere tillidsfuld og samarbejdsvillig og åbner op for nye interesser i fx kunst og kultur.