Illustreret Videnskab (Denmark)

Hvor hurtigt bliver olie dannet?

Jordens oliereserv­er vil måske slippe op en dag. Men hvor lang tid tager dannelsen af ny olie egentlig? Og kan processen fremskynde­s?

-

Naturen er millioner af år om at danne olie. Den aeldste olie, fundet i det vestlige Australien, er hele 3,2 milliarder år gammel.

Oliedannel­se kraever nemlig, at organisk materiale – oftest døde alger eller bakterier – udsaettes for højere tryk og temperatur­er end ved jordoverfl­aden. Typisk foregår det en-fem kilometer nede i jorden, hvor temperatur­en ligger på 40-90 grader. Bliver temperatur­en endnu højere, dannes der i stedet naturgas.

De rette forhold opstår, når det organiske materiale langsomt bliver begravet under nye lag af fx ler, sand, og grus, hvilket kraever lang tid. Men i usaedvanli­ge tilfaelde kan oliedannel­se gå staerkt, hvis naturen skyder genvej. Det er fx sket i resterne af den eksplodere­de vulkan Uzon på den østlige del af den russiske Kamtjatka-halvø. Her har geologer fundet olie, der er dannet på blot 50 år. Forklaring­en er bl.a., at temperatur­erne lige under jordoverfl­aden ved Uzon er ca. 90 grader på grund af varme kilder.

I laboratori­et kan oliedannel­sen endda gå endnu hurtigere. Det har eksperimen­ter med en teknik kaldet HTL, hydrotherm­al liquefacti­on, vist. I HTL bliver vådt organisk materiale som fx kloakslam udsat for varme og tryk i få minutter. Behandling­en nedbryder de komplekse organiske molekyleka­eder til mindre bidder. De behandles derefter med bl.a. brint og vand, og resultatet er en substans, der ikke er ret forskellig fra naturens råolie. Derefter kan den destillere­s til både flybraends­tof og benzin.

Fordi udgangspun­ktet for HTL er affald, er de braendstof­fer, som metoden producerer­er, CO2-neutrale.

 ??  ?? Olie findes, hvor store maengder organisk materiale er blevet begravet over millioner af år, fx under havbunden.
Olie findes, hvor store maengder organisk materiale er blevet begravet over millioner af år, fx under havbunden.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark