Illustreret Videnskab (Denmark)
"AEldre mennesker gentager sig selv"
FALSK
Myten om aeldre menneskers dårlige hukommelse gaelder ikke evnen til at huske ord og deres betydning. Ordforrådet stiger helt op i 70-årsalderen, og det skyldes formentlig, at ordene huskes i alle dele af hjernen.
Bedsteforaeldre fortaeller muligvis de samme historier igen og igen, men det er sjaeldent kedeligt, fordi de ofte bruger spaendende nye ord. Vores ordforråd stiger nemlig støt gennem livet, selv når vi er nået pensionsalderen.
Ifølge en britisk internetundersøgelse laerer vi fire nye ord om dagen, fra vi er 3, til vi bliver 16. Ordforrådet fortsaetter derefter med at vokse med to nye daglige ord gennem hele voksenlivet. Psykologen Joshua Hartshorne fra Harvard University i Boston, USA, viste i en undersøgelse fra 2015, at vi også bliver bedre og bedre til at bruge ordene aktivt i sproget. Han onlinetestede 21.000 personer i alderen 10-71 år, som skulle finde synonymer til et bestemt ord. Undersøgelsen konkluderede, at evnen til at naevne andre ord med samme betydning steg nogenlunde konstant gennem alle årene, og at ordforrådet toppede i en alder af 68 år. Hvorfor det forholder sig sådan, ved forskerne ikke, men en omfattende videnskabelig undersøgelse fra 2016 kan give et fingerpeg.
Neurobiologen Jack Gallant fra University of California, Berkeley i USA skannede hjernen på syv forsøgspersoner, mens de i to timer lyttede til historier oplaest fra forskellige bøger. Resultaterne viste, at ordene blev husket tvaers over det meste af hjernebarken, og at beslaegtede ord ofte lå gemt i naerheden af hinanden.
Ordforrådet er altså tilsyneladende ikke knyttet til én bestemt del af hjernen, som risikerer at blive svaekket med alderen. Når ordene i stedet ligger spredt over det meste af hjernen, skal meget store dele af hjernen altså påvirkes, før det for alvor får betydning for ordforrådet.