Illustreret Videnskab (Denmark)
"Vi husker dårligere"
Med alderen glemmer vi, hvor bilen holder parkeret, eller hvad vi skulle købe i supermarkedet. Men vi husker faktuel viden og glemmer aldrig, hvordan snørebånd skal bindes. Hukommelse findes i forskellige former, der husker hver sit, og de forskellige varianter påvirkes ikke ens med alderen. Den episodiske hukommelse er mest påvirket. Den lagrer minder om oplevelser, vores personlige erfaringer, erindringer fra barndommen, oplevelser fra sidste års sommerferie, og hvad der skete på arbejdspladsen eller i skolen tidligere på dagen. Denne type hukommelse fungerer bedst midt i 30’erne, derefter går det støt ned ad bakke med årene. Det er derfor, vi med alderen oftere og oftere må lede efter bilen eller kommer hjem uden at have købt det, vi skulle. Et forsøg fra 2000 viste, hvordan den episodiske hukommelse og vores evne til at genkende noget bliver påvirket forskelligt af alderen. En gruppe af hhv. unge og aeldre personer blev først praesenteret for 16 ord. Derefter blev de to typer hukommelse testet i hvert sit forsøg. Først gjaldt det den episodiske hukommelse, hvor forsøgspersonerne skulle skrive alle de ord ned, som de kunne huske. Her klarede de unge sig markant bedst. Når forsøgspersonerne derimod skulle udpege de 16 ord fra en liste, hvor der også stod 32 andre ord i tilfaeldig raekkefølge, blev deres hukommelse for genkendelse testet. Og her klarede de aeldre sig praktisk taget lige så godt som de unge. Til gengaeld har alderen mindre effekt på to andre typer af hukommelse, nemlig den semantiske og den procedurale hukommelse. Semantisk hukommelse kaldes også for videnshukommelsen, og den rummer alle de konkrete og faktuelle ting, vi ved, fx navnene på vores familiemedlemmer, at 2 + 2 = 4, og at Paris er hovedstad i Frankrig. Den form for hukommelse topper omkring 60-årsalderen. Procedural hukommelse husker os på, hvordan vi ubevidst udfører komplicerede, sammensatte bevaegelser som fx at binde et snørebånd, spille på klaver eller køre på cykel. Forsøg har vist, at når aeldre mennesker bliver langsommere eller dårligere til at udføre den slags opgaver, skyldes det ikke problemer med den procedurale hukommelse. Årsagen er, at motorikken ikke laengere er så god, og at det bliver svaerere at udføre bevaegelserne, selvom den aeldre altså udmaerket husker, hvordan man gør.